Kvigekyr, f. en Ko som gaaer drægtig med sin første Kalv; ogsaa en Ko som kun har havt een Kalv. B. Stift.
Kvigjende (Kviend), n. Ungfæ; Kalve, Kvier og Oxer, — i Modsætning til Malkekøerne. Guldbr. (= Lausfenad, Gjeldfe, Gjeldnøyte). Jf. Isl. kvígindi, Kalv.
Kvigjor, f. Buggjord i en Hestesæle. Sfj. Egentlig: Kvid-gjord, af det gamle kviðr, ɔ: Mave, Underliv. Dette Ord gjenfindes nu kun i Kvigjor og det foranførte Kvedꜳl.
Kvik (aab. i), m. 1) Kjødet under Hoverne eller Klovene paa Dyr. Kr. Stift; ogsaa i Gbr. og Ørk. (i Formen: Kvæk). Isl. kvika. 2) den indre Deel af et Horn; Hornroden eller den bløde Beenspids, som udfylder det indvendige Rum i et Horn, f. Ex. paa Køer. Indr. (Sv. qvicke). Ellers kaldet Stikjel, Stukel og Slo. Kvik er saaledes det levende eller følsomme i Modsætning til det følesløse. — I Sdm. forekommer Talemaaden: „kvikjende sꜳrt“, ɔ: meget ømt, om et sygt Lem som ikke taaler mindste Berørelse.
kvik (aab. i), adj. 1) levende, som har Liv. Sjelden og kun om ufødte Fostere, naar de begynde at røre sig og yttre Tegn til Liv. Hall. Østerd. og fl. (I Jensens Glossarium fra Søndfjord anføres „kvikt og ukvikt“ om Eiendom, altsaa Kreature og andet Gods). G. N. kvikr, levende. — kvik betyder ellers: 2) fyrig, liv, frisk. Alm. dog ikke meget brugeligt. (I Tr. Stift: kvæk). Sv. qvick. Jf. kveik, kveikja. 3) rask, smidig, som bevæger sig let og hurtigt. Sjelden.
kvika (aab. i), v. a. (a—a), kvæge, forfriske. Lidet brugl. Jf. kveikja.
Kvika (aab. i), f. Kvikhvede, et Ukrud i Agrene (Triticum repens). Kr. Stift. Hedder ogsaa: Kviku (Tell.), Kvikve og Kuku (Ørk.). Dansk: Kvækgræs; Sv. qvickrot.
Kviketjeld, m. Strandsneppe (Totanus Calidris). Sdm. Ellers Grꜳtjeld. Navnet har den formodentlig deraf, at den er jævnlig i Bevægelse og staaer sjelden stille.
Kvikjende, n. Dyr, levende Skabning. Sætersdalen. (G. N. kvikindi). Jf. Livende.
kvik-kalva, adj. om en drægtig Ko, naar Fosteret begynder at vise Tegn til Liv. Sdm. I Ørk. siges „kvæk-kjelvd“, om Koen, og „kvæk“ (for kvik) om Kalven.
Kvikleikje, m. Livlighed, Raskhed.
kvikna, v. n. (a—a), oplives, forfriskes; ogsaa komme i Bevægelse, blive mere rask og livlig. Alm. (G. N. kvikna).
Kviksenda, f. løs og blød Sand, som man ikke kan gaae paa uden at synke i; et Sandlag ovenpaa et Lag Dynd. Hard. Voss og fl. (Isl. kviksandr).
kvikskodd, adj. om en Hest: slet skoet, naar nemlig Skosømmene naae ind i Kjødet (Kviken). Kr. Stift.
Kviksylv, n. Kvægsølv.
kvikt, adv. livligt, med Fyrighed.
kvila, v. n. og a. (e—te), hvile, udhvile sig. (G. N. hvíla). Oftest v. a. saaledes: kvile seg, hvile. kvile seg uppatte: udhvile efter en Anstrengelse. kvile Hendenne: lade Hænderne hvile. Set deg ned ꜳ kvil Føt’enne dine: sæt dig og lad Fødderne hvile ud.
Kvila (Kvile), f. 1) Hvile. Sjelden; f. Kvild. 2) Seng, Leie. Rbg. Tell. (G. N. hvíla). I Kvilunne: i Sengen. — Hertil Kvileklæe, n. Sengklæder. Kviletile, n. Sengbund. Sætersd.
kvilast, v. n. (-test), blive udhvilet, styrkes, forfriskes. Ein kvilest inkje naar ein ligg so vondt. B. Stift.
Kvild, f. Hvile; ogsaa Standsning, Ophold. Alm. G. N. hvíld.
kvild’, adj. udhvilet; som ikke er træt eller som ikke endnu har havt nogen Anstrengelse. Alm.
Kvile, n. 1) Hvilested paa en Vei. Temmelig alm. — 2) Afstanden imellem to Hvilesteder; et Stykke Vei, som man kan gaae med en Byrde uden at hvile. Nhl.
kvilekjær, adj. tilbøielig til at hvile.
Kvilemund, n. en bestemt Tid til at hvile. Tr. Stift. (Ogs. Kvilarmund).
Kvilenøyte, n. Sengkammerater. Skal ogsaa betyde Samleie.
Kvilestad, m. Hvilested.
kviletrengd, adj. trængende til Hvile.
kvima (aab. i), v. n. (a—a), vimse, svæve hid og did, bevæge sig ustadigt (som Insekter, Fugle, Skygger og deslige). Shl. (Isl. hvima).
Kviming, f. Flugt, Vimsen.
kvimpen, adj. iilsindet, opfarende. Nhl.
Kvims, m. Tummel, Forvirring. Dæ kom i Kvims. Nordre Berg.
kvimsa, v. n. (a—a), vimse, tumle om, løbe fra det ene til det andet.
Kvin, m. 1) Hviin, Piben. (Oftere Kvining). 2) En som taler hvinende.
kvina, v. a. (kvin’; kvein; kvine), 1) hvine, pibe. (G. N. hvína). 2) tale med en hvinende Stemme. 3) klynke, klage, især i Utide.
