ste, seinaste, tilegaste Lag; o. s. v. Alm. og meget brugeligt. (I Svensk ligedan).
Lag, n. 3. 1) Skik, Maneer, Maade, f. Ex. at bevæge sig eller opføre sig paa. Hertil Handelag, Fotelag, Gangelag og fl. Eit godt Lag te arbeide. — Ogsaa Vane, Egenhed. (Sv. lag). Han heve dæ Lagj’e at han lær so ofta. — 2) Nemhed, Færdighed, Øvelse, det at man er erfaren i noget eller har det rette Greb derpaa. fꜳ Lag pꜳ eit Arbeid. Dæ vil vera eit Lag mæ alt. Ogsaa Leilighed til at udfinde, at komme paa Spor efter noget. Saaledes i Sdm.: fꜳ Lag pꜳ ɔ: komme paa Spor, faae et Nys om; f. Ex. Dei ha fꜳtt Lag pꜳ kvarhelst han æ. — 3) Skik, Orden, Forfatning, Tilstand. I godt Lag: i god Stand. (Modsat Ulag). Dæ fekk eit anna Lag: det fik en anden Skik, gik paa en ganske anden Maade. Dæ heve eit sært Lag: det har noget særegent ved sig, det gjør et særegent Indtryk. — 4) Natur, Art, Eiendommelighed, egen Beskaffenhed. Fiskjen heve da lagj’e at han søkje mot Straumen. Ulven æ pꜳ Lag liksom Hunden. — 5) Sind, Lune, Stemning (= Lot, Lone). Han var i Go’e-Lagj’e sitt: i sit gode Lune. Hertil Talemaaden: „til Lags“ (te lags), ɔ: tilpas, til Maade, efter Ens Sind. D’ær ikje godt ꜳ gjer ’an te lags: det er vanskeligt at gjøre ham tilpas, han er meget kræsen. Alm. og meget brugeligt. (Sv. til lags). — De hidtil anførte Betydninger af Lag udgaae allesammen i forskjellig Retning fra eet og samme Grundbegreb (Roden i liggja, leggja og laga); men da dette Ord anvendes i saa overordentlig mange Tilfælde, er det vanskeligt at give nogen nøiagtig Bestemmelse af Betydningernes Forhold til hinanden.
Lag, n. 4. i den gamle Betydning: Lov (G. N. og Sv. lag), er nu forældet og findes kun i Ordene: Lagrett og Lagverja. Bruges ellers i Formen Log, f. i det Vossiske.
Lag, n. 5. Vædske hvormed man overgyder noget; især et varmt Afkog som gydes paa Maltet under Brygningen. Nordre B. Sdm. (Ellers Log, Laug). Sv. lag, Afkog. Jf. laga, utlaga. Hertil Lagbytte, Laggryte, Lagkoks. — Lag, i Betydningen Vand, findes maaskee i Talemaaden: „fara Lands ꜳ Lagje“, ɔ: vanke om vidt og bredt, fare over Land og Strand. B. Stift. Skulde egentl. hedde: Lands ꜳ Laga. G. N. lögr (Vand), gen. lagar.
laga, v. a. 1. (a—a), overgyde med Vand især kogende (Lag).
laga, v. a. 2. (a—a), lave, ordne, indrette. Alm. I Gbr. og Ørk. lꜳgꜳ. (Sv. og G. N. laga). I Særdeleshed: a) tillave, tilberede, faae istand. b) danne, give en vis Form eller Skikkelse. c) føie, læmpe efter noget. d) mage, foranstalte at noget skeer. e) med Dativ: bestemme, tildele eller beskikke En noget. — laga seg: føie sig; læmpe sig. laga seg til: gjøre sig færdig, sætte sig i Stand. laga til: tillave; ogsaa om en Kone: lave til Barsel.
laga, adj. dannet, ordnet, indrettet; ogsaa skikket, beskaffen. Eg hev’ ikje dæ so laga: Leiligheden falder ikke saaledes for mig. Ein ær ikje altid laga te dæ: man er ikke altid oplagt dertil.
lagast, v. n. lave sig, føie sig; om Omstændigheder. Dæ lagast altid noke til: det laver sig altid saa at der bliver noget. Dæ lagast ein Ætar til (Sdm.): det føier sig saaledes at en Æder faaer æde; den som vil leve lystigt, faaer altid Leilighed.
lagd, part. (af leggja), lagt. Hertil: upplagd, attelagd, ihoplagd o. s. v.
Lagde, m. en sammenfiltet Lok eller Tot af Haar (= Larkje). Ørk. hvor det ogsaa hedder Klagde. G. N. lagðr.
Lagelse, n. 1) Ordning, Indretning; 2) Skik, Orden, Maade. Meget brugl. i Tell. (Lagels).
lagfør, adj. selskabelig, skikket til at leve i Selskab. Sogn og fl. Ogsaa om En som har Lyst til Selskab.
lagga, v. a. (a—a), sætte Bund i Trækar, eller egentlig at skjære det Indsnit i Staverne, hvori Bunden skal falde (s. Logg). G. N. lagga. I Sogn og Tell. betyder det ogsaa at gjøre Trækar (Spand, Bøtter o. s. v.) i Almindelighed. — Hertil Lagging, f. om Arbeidet, og Laggar, m. om den som gjør Trækar.
Laggeband, n. det nederste Baand paa et Kar, det som er nærmest ved Bunden. Hører til Logg, f. ligesom ogsaa: Laggejarn, n. et Slags Kniv hvormed man skjærer Loggen eller Bundskuren. Laggeskyr, n. Bundfald af Mælk. Sdm.
Laging, f. Tillavelse, Ordning; s. laga.
Lagje, n. foresat Arbeide, som skal fuldføres til en bestemt Tid. Hedemarken, Østerd. og fl. Ellers Fyreloga, Ꜳlag, Lagyrkje.
lagje, adj. beskikket, bestemt eller tilskikket af Skjæbnen. (G. N. laginn). Um
