holve, f. en halv Hud. Ledmole (aab. o), m. et Stykke Læder.
ledje, v. a. (led’; ladde; ladt), lade, lægge Ladning i et Fartøi. Sdm. (Ellers la’, ladda, lasta, ogsaa læa). G. N. hlaða (hleð, hlóð). Jf. løde. — „Han led’e nid“, siges ogsaa i Sdm. naar det sneer stærkt. (Ligesaa i Isl. hleðr niðr snjó).
Ledjing, f. Indladning, Indskibning.
Lefot, s. Ljofot.
Lefsa, f. et Slags fiint Fladbrød, sædvanlig besmurt med Smør og sammenlagt. Alm. i forskjellig Form: Lefse (mest alm.), Lepsa (Søndre Berg.), Løpsa (Sogn), Løfse (Sfj. Sdm.), Lemsa el. Læms’ (Nordre Trondhj.). Sv. lefsa. (Vel egentl. Levsa). I Sogn betyder Løpsa tildeels det samme som Leiv, hvoraf det formodentlig ogsaa har sin Oprindelse. Samme Betydning har det i „Bakstelefsa“.
Lefsemjøl, n. Meel til Lefser.
lefte, v. a. (e—e), sætte Lafter paa, tilhugge Tømmerstokke saaledes at de falde sammen i Hjørnet af Bygningen. Rbg. Tell. Ellers nava.
leg (aab. e), Adjektiv-Endelse, f. Ex. i mꜳteleg (maadelig). Har Formerne leg’e (Rbg. Nfj. Sdm.), le’ (mest alm.), li (Fosen og fl.), legjen (Nfj.); paa enkelte Steder ogsaa: la; maaskee ogsaa lag (som saavidt erindres, skal forekomme etsteds i Kr. Stift). G. N. -legr og -ligr. I Adverbium hedder Endelsen: lege (aab. e), le, li, og la. G. N. -lega.
Leg (aab. e), n. Leie, Liggested. Tell. (s. Lega). G. N. leg.
Lega (aab. e), f. 1) Liggen, det at man ligger. Dæ vart ikje lang Lega: man fik ikke ligge længe. I Betydningen: Sygeleie, hedder det ogsaa Ulega, eller Olege. Overgaaer til Lugu (Ørked. Indr.) og Logo (Namd.). — 2) Leie, Liggested. Alm. (I Tell. Leg). Sv. läge. I Særdeleshed: a) Liggeplads for Kvæget i Udmarken. Jf. Bulega. b) Rum eller Plet, hvor et Dyr pleier at ligge. Jf. Bol. c) en Seng. Valders (i Formen Legu, el. Lego). Jf. Kvila. — 3) Ankerplads, Stedet hvor et Fartøi ligger. Jf. Lægje. — 4) Bjælker eller liggende Støtter, hvorpaa noget hviler; f. Ex. under Hjulaxelen i en Rok. Nordre Berg. og fl. — 5) Noget som ligger længe paa samme Sted; saaledes om store Fiske, som opholde sig længe paa samme Grund. Sjeldnere om et nedfaldet Træ; s. Lꜳg.
Lega, el. Læga (for Legje), m. en liden Flade imellem Klipper. Gbr. Ndm. Ellers Sate, Flꜳ, Hille.
Legd, f. 1) Lægd, Rode i den militære Inddeling. 2) Fattig-Lægd, Distrikt, hvori et af Sognets Fattiglemmer forsørges. (Jf. Talemaaden: leggja til). koma pꜳ Legd: komme under Sognets Forsorg, blive Lægdslem. I Sdm. hedder det Leik, kome pꜳ Leik. — Hertil: Legdastakar, Legdakall, Legdakjering (Lægdslem). I Sdm. Leikstakar, Leikskjæring.
Legde, n. et Kuld, de Unger som et Dyr frembringer paa een Gang. Gbr. Især om Fugle; i Spøg ogsaa om en Familie eller et Selskab af Mennesker, ligesom Bøle i B. Stift. Ellers Lag og Føde.
Legebol (aab. e), n. Jord som tilhører eller ligger under en Gaard. Helg. (Maaskee egentlig Leigebol).
legekjær (aab. e), adj. træt, som gjerne vil ligge.
Legemꜳl, s. Leigemꜳl.
Legerom, n. Rum til at ligge i.
Legestad, m. Liggested.
legevand, adj. som vil ligge godt, kræsen med Hensyn til Liggested.
Legg, m. (Fl. Leggje, r), 1) Læg, Skinnebeen, Benet imellem Knæet og Anklerne. G. N. leggr. Ogsaa den øvre Deel af Strømper og Støvler; den Deel som svarer til Læggen. — 2) Beenpibe, rørformigt Been. Armlegg, Handalegg. Jf. Isleggjer. — 3) Stammen af et Træ (= Kjepp, Stomn). Furerelegg, Bjørkelegg. Ogsaa Stilk paa Græs. (Isl. leggr). Ligesaa den Deel af et Redskab (f. Ex. et Bor), som er imellem Skaftet og Spidsen. Navarslegg. Jf. Pibelegg.
Legg, n. et Læg eller Lag. Oftest i Sammensætning: Innlegg, Utlegg.
Leggbein, n. Benet i Læggene.
leggja, v. a. (legg’; lagde; lagt), at lægge. G. N. leggja. Imperf. hedder sjelden lagde (Indre Sogn); ellers lade (Sdm.), lae og la’ (mest alm.). Ordet skulde egentlig hedde „legja“; jf. liggja. Betydning: 1) lægge; ogsaa bringe eller føre i en vis Stilling. — 2) belægge, dække; f. Ex. med Plader. leggja mæ Stein: belægge med Steen, brolægge. — 3) slaae, give et Slag. B. Stift og fl. „leggje ein unde Øyra“: give En et Ørefigen. Eg skal leggje deg, — leggje til deg! (en Trusel). leggja i Hove (el. Hau’e): slaae i Hovedet, om Slagtere. — 4) anlægge,
