deel Adverbier med leides (leies) synes at forudsætte et afledet Ord (Leide, n.). Jf. beinleides, sjøleides. Nogle Ord, som betegne en vis Maade, have kun Formen: leis (anderleis, soleis) og tildeels leist; f. Ex. sꜳleist (Gbr.). I Hall. og Valders hedder det derimod: lein (solein, kosslein, mangelein). Dette „lein“ kunde ansees som en forkortet Form enten af Dativ (Lei’en), eller af Fleertal (Lei’idn). Dog kan man maaskee snarere tænke paa Adverbial-Endelsen „ne“ eller „n“; f. Ex. solei-ne. I Nordre Berg. lægges nemlig dette „ne“ til Endelsen „leis“ og det hedder altsaa: soleisne, korleisne eller korleisi-ne (i Sogn korleisi).
leid (lei’e), adj. 1) kjed, som føler Ulyst eller Lede. Eg æ lei’e ’ta di (el. lei a dæ); i Buskerud: „je ær lei dæ“. I Hard. og Voss hedder det: leidt’e, el. leitt’u. — 2) kjedelig, som foraarsager Kjedsomhed. Eit leidt Arbeid. G. N. leiðr. — 3) led, ubehagelig, som man føler Ulyst til eller gjerne vil undgaae; ogsaa: generende, som man undseer sig for. Alm. og meget brugeligt. — eta seg leian, s. Leidende. D’æ leidt te bry han: det er slemt at man skal paaføre ham Umage.
Leide (Leia), f. 1) Lede, Kjedsomhed. (Isl. leiði, m.). 2) en kjedelig Ting; noget som man føler sig uleiliget af. Ei stor’ Leia (en meget ubeleilig Omstændighed). B. Stift.
leide, v. n. (e—de), gaae skraat og jævnt nedad, have en jævn Hælding (om Marker og Fjelde). Nfj. Sdm. ogsaa i Ørk. Dæ leie ne’: det gaaer skraat nedad, er ikke brat. I Nhl. siges leina i samme Betydning; jf. slana.
leide (leia), v. a. (e—de), lede, føre ved Haanden. G. N. leiða. Hertil leidd: ledet, ledsaget. — leidast (leiast): lede hinanden, gaae Haand i Haand. Dei gjekk ꜳ leiddest.
Leidelse (Leiels), n. Ubehageligheder; en led eller ubeleilig Omstændighed.
leiden, adj. skraat og jævnt nedgaaende, ikke brat; s. leide, v. Nfj. Sdm. D’æ so jamt ꜳ leide. (Isl. líðandi).
Leidende, n. 1) en kjedelig eller ubehagelig Ting; ogsaa om Dyr og Mennesker. Sdm. og fl. 2) Lede, Modbydelighed. (G. N. leiðindi). æte se til Leidende: spise for meget af et Slags Mad, saa at man siden faaer Modbydelighed for samme. Sdm. I Fosen hedder det: „eta sæg leian“ (formodentlig et Akkusativ af lei, el. leid); i Indr. siges: „ꜳtꜳ sæg leiꜳn“.
leidest (leiast, leies), v. n. kjedes, blive kjed. G. N. leiðast. Ei at forvexle med det foranførte leidast, s. leide, v. a.
Leidesvein, m. en af de Personer som ledsage en Brud, især paa Veien til Kirken. B. Stift (oftest Leiesvein). Ellers Brurleiar (Hard.) og Brursvein.
Leiding, f. Ledelse, Ledsagelse.
Leiding, m. en kjedelig Person. (Sjelden).
leidsamt, adj. n. kjedeligt; ubeleiligt.
Leidsemd, f. slemme eller ubeleilige Omstændigheder. Mest brugeligt i Nhl. (Leisæmd).
Leidskap, m. Kjede, Kjedsomhed. (Sjelden).
leidsleg, adj. kjedelig; slem, ubeleilig. Mest i Kr. Stift. I Rbg. og Tellem. hedder det: leiskleg.
leidt, adv. slemt, ubeleiligt; s. leid.
leidvoren, adj. kjedelig.
Leie, s. Leide, Leiga og Lægje.
leie, for legje, s. liggja.
leien, s. legjen. leies, s. leidest.
leiga, v. a. (e—de), leie; a) modtage til Leie. G. N. leigja. b) udleie, bortleie. (Med Dativ og Akk.). — Præsens hedder i mange Dial. leige, el. leiger, som er mindre rigtigt, da det bør hedde: leigjer.
Leiga, f. 1) Leie, det at man leier noget. G. N. leiga; Sv. lega. 2) Betaling som gives for Leie; f. Ex. Husleiga. 3) Jordskyld, en Gaards Matrikulskyld. Tr. Stift, Helg.
leigande, adj. 1) som kan leies, eller er leiet. 2) som leier noget, leiende. Bruges mest i Forbindelsen „eigande ꜳ leigande“, som betyder deels Eier og Fæster, deels Huusbond og Tjener.
Leigar, m. Leier; Fæster.
leigd, part. leiet; ogs. fæstet.
Leigefolk, n. leiede Folk, Arbeidere. Hedder ogsaa Leigdefolk; saaledes ogsaa Leigdemann, En som er leiet, især til at drive Fiskerie. Nordre Berg.
Leigemꜳl, n. den Udmark som hører til en Gaard og er adskilt ved Grændseskjel fra andre Marker. Nhl. Ndm. Hedder sædvanlig Legemꜳl (aab. e). Lignende Betydning har Legebol, i Helg. (G. N. leigumál).
Leiglending, m. Leilænding, Fæster. G. N. leiglendingr.
Leik, m. Leg, Spil. G. N. leikr. 2) en enkelt Dands; ogsaa Spil, Musik til en Dands. Gbr. Ørk. Sdm. (Fleertal
