lide (lia), v. a. (lid; leid; lide), 1) lide, taale, udstaae. Han lei’ so vondt. Dei ha lie mangt. — 2) fordrage, finde sig i; ogsaa synes om. Eg kann ikje li’ te sjꜳ dæ. Han æ so sær at han lid’ ikje seg sjøl.
lideleg (liele), adj. lidelig, som man kan lide. — Hedder oftere lidande (liandes), især i Sammensætning, som godlidande (goliand), olidande (uliand).
Lidelse, s. Liding.
liden (aab. i), part. fremskreden, forløben; om Tiden. Mest i Sammensætning, som avliden (-lien, -leen); forliden; daglide (adj. n.), ꜳrlide.
lidet (aab. i; ogs. le’ut), adj. leddet, knudet.
lidig (aab. i; ogsaa le’ug, liug), adj. smidig, behændig, som bøier og bevæger sig med Lethed. Alm. (G. N. liðugr). Ellers ogsaa i Betydningen: ledig, ubesat, tilfals.
Liding, f. Tidens Løb (Sjelden). I Sdm. hedder det Lidelse, n. — f. Ex. Veit du noke um Lidelse: veed du hvor langt det lider?
lidla, s. lirla.
lidlaus (aab. i), adj. ledløs, uden Led. Hedder ogsaa lealaus (for lidalaus), og i Namd. ladalaus.
lidmjuk, adj. myg, smidig, rask.
lidrꜳng (for -rang), adj. skjæv. stꜳ lidrꜳng’e: staae i en vrænget Stilling, saaledes at man vrider eller bøier sig meget til Siden. Nordre Berg.
lidtjukk, adj. tyk i Lederne.
Lifot, Hestedækken; s. Ljofot.
ligjen (lien), s. legjen.
liggja, v. n. (ligg’; lꜳg; legje, aab. e), at ligge. G. N. liggja. Supinum udtales oftest leie, og hedder ellers lege, lige (i Sogn), ligje, el. lie (nordenfjelds); G. N. legit. — Efter Afledningerne Lag, laga, Lega og Lægje, saavelsom den tilsvarende Form i de ældre germaniske Sprog, skulde Ordet egentlig hedde „liga“ el. ligja, Præs. lig, og Imperf. lag. — Betydning: 1) ligge, hvile paa noget. 2) være beliggende; om et Sted eller Landskab. 3) overnatte, have Natteherberge; ogsaa opholde sig rolig paa et Sted, f. Ex. paa Land, i Havn. 4) ligge syg. Undertiden med Sygdommens Navn som Objekt (i Akkusativ), f. Ex. liggje Sott’a; liggje Krægda. 5) om en idelig Vedbliven eller Gjentagelse, især med Begreb af Ringeagt. F. Ex. Dei ligg’ ꜳ skriv’ um dæ same endꜳ. Eg vil ikje liggje ꜳ trætte mæ dei. Alm. og meget brugeligt. — Enkelte Talemaader: „liggje attmæ“: ligge tæt ved, ogsaa ligge sammen med, i Seng med. Det sidste hedder paa nogle Steder: „liggje mæ“; men dette Udtryk betegner paa andre Steder (f. Ex. i Nordre Berg.) at pleie legemlig Omgang med En. Denne Dobbelthed, som ogsaa finder Sted ved Talemaaden; „liggja hjꜳ“ (S. Berg.), er meget ubeleilig for Fremmede, da disse Udtryk let kunne forvexles, og man gjør derfor bedst i at bruge „attmæ“ (attved) istedetfor mæ eller hjꜳ. — liggja ihop: ligge sammen. liggje nedfyre: være sengeliggende. (Nordre Berg.). liggje n’i Golva: være i Barselseng, gjøre Barsel. (Sdm. og fl.). — liggje til (om en Eiendom): tilhøre, indbefattes under. — liggje um: plage, forurolige. „D’æ noke so liggæ um hꜳnꜳ“: der er noget som plager ham (især om Sygdom eller Sindsforvirring). Sdm. — liggje vid (el. ve): være magtpaaliggende. „Dæ ligg’ ikje ve“: det behøves ikke, det kommer ikke an derpaa. Nordre Berg.
liggjande, adj. 1) liggende. 2) som man kan ligge paa. Dær va ikje liggjande: man burde ikke ligge der.
liggjefærug, adj. færdig at lægge sig.
liggjetrengd, adj. som har Trang til at ligge.
Liggjing, f. Liggen ( = Lega).
Lik (ii), n. 1. et Liig, dødt Menneske. Den ældre Betydning: Krop, Legeme, forekommer nu ikke, undtagen i Likom og Liktorn.
Lik (ii), n. 2. Kanten paa et Seil.
lik, adj. 1) lig, lignende. (G. N. líkr). Tildeels med Dativ, f. Ex. Ho æ lik Mor’enne (lig Moderen). Jf. likjast. — 2) sandsynlig, eller: som synes at være, seer ud til. Dæ va likt te dæ: det saae ud til. Eg sꜳg ikje noko likt te dæ: jeg saae ikke noget Tegn dertil. Ho æ lik te ei snild Kꜳna: hun seer ud til at være en skikkelig Kone. Jf. Likjende. — 3) skikket, passende. Han æ lik’e te gjera da: han er ikke for god til at gjøre det, man skal ikke spare ham for det. (B. Stift). D’æ ingjen likare til: der er ingen som passer bedre til det. Likt ꜳ ulikt: passende og upassende, løst og fast. — 4) frisk, sund; egentlig: dygtig eller stærk nok. (Inderøen). Han æ itt sꜳ lik at han kann kꜳmꜳ (ikke saa frisk at han kan komme). Modsætningen: olik (ɔ: syg) bruges oftere. — 5) vakker, sømmelig, skikkelig; ogsaa: god, fortrinlig, dygtig. (Kun i neutr.
