compar. og superl.). Dæ va so likt du hadde hjelt til: det skulde være vakkert, om du havde hjulpet til (spotviis). B. Stift. Dæ vart mykje likare: det blev meget bedre. Han æ den likaste ’ta dei (ɔ: den bedste af dem). Likaste Kar’en: den bedste eller dygtigste Karl. (Saaledes ogsaa i G. N. líkastr, bedst).
lika, v. a. (a—a; el. a—te), synes vel om, ynde, holde af; ogsaa synes om i Almindelighed; f. Ex. Kor lika du dæ, ɔ: hvad synes dig derom. Alm. og meget brugl. Sv. lika; G. N. líka. — lika seg: være tilfreds, befinde sig vel. Sogn. lika ille pꜳ: synes ilde om.
Lika, f. 1) Ret, Erstatning, Godtgjørelse; ogsaa Fordeel, Baade. — gjera kvar Mann Rett ꜳ Lika (Ret og Skjel). B. Stift. Eg hadde Lika fyre Umakjen: jeg havde dog noget for Umagen. Han fekk Like fyre dæ: han gjorde det ikke for intet, det blev ikke ulønnet; ofte ogsaa ironisk om en Fordeel som man er gaaet Glip af. Bruges meget i B. og Kr. Stift. I Ag. Stift hedder det: „Han fekk Rett for dæ“.
likaste, bedst, tjenligst, mest passende; see lik.
Likbur (aab. u), m. Liigfærd. (Sogn). Af bera, bar. — S. Likfær.
like, adv. 1) lige, i samme Grad. 2) lige til, indtil; f. Ex. like te Byen. like te Kvelds. (Derimod ikke i Betydn. beint og jamt, som i Dansk). I Søndre Berg. og Stav. Amt hedder det lika. (G. N. líka; Sv. lika). — like eins: ligedan, paa samme Maade. (Mest søndenfjelds). Eg æ like hendt’e: det kommer mig ud paa eet. (B. Stift). Han æ like nøgd’e: det er ham ligegyldigt, han er ligesaa vel tilfreds med det ene som det andet. Saaledes ogsaa: like glad, like fegjen, like syten. (B. Stift). Eg æ like sæl, um eg hjelp’ ’an: jeg befinder mig lige vel, om jeg hjælper ham; det skader mig ikke o. s. v. „like sæl“, betegner ogsaa ligegyldig, skjødesløs. „like vis“ (ii): lige klog; ogs. lidt uvis, ikke ret sikker.
like-væl, alligevel. Hedder ogsaa livæl og lel (Søndenfjelds).
Likfylgje, n. Liigfølge.
Likfær, 1) Liigfølge, Liigbærere. 2) Liigfærd, Begravelse. Temmelig alm. Ellers hedder det: Likbur, Jarafær (Sogn), Sjaund (Hard.), Sælaba’ (Shl.), Nausyn (Nhl.). Jf. Likveitla.
likjast (likjest), v. n. (est, -test), ligne, være lig. Forbindes med Dativ; f. Ex. Han likjest Far’a: han ligner Faderen. G. N. líkjast.
Likje, m. (Fl. Lika, r), Lige, Jævnlige (uden Hensyn til Kjøn). G. N. líki.
Likjende, n. Tegn, Mærker, Spor til noget. Helg. Dar va ikje noke Likjende te da. (G. N. líkindi, Sandsynlighed). Jf. Ulikjende.
Likjendesak, f. Sandsynlighed, Tegn eller Udseende til noget. Sdm. og fl.
likka (for lidka), v. a. (a—a), røre, bevæge, bøie et Lem (= lide). Søndre Berg. (Isl. liðka).
likka (for litka), v. a. (a—a), give en vis Farve, skjule med noget som seer anderledes ud. Sdm. „D’æ so mykje, dæ likka Botnen“, siges om Mælk, naar man kun har saameget i et Kar, at Bunden skjules eller bliver hvid deraf. (Isl. litkaðr, farvet). S. avlikka.
likleg, adj. rimelig, sandsynlig; ogsaa passende. (Sjelden).
Liklit, (-let), m. Dødningfarve, Liigfarve (i Ansigtet).
likna, v. a. (a—a), 1) sammenligne. likna attꜳt: ligne ved. likna ihop: ligne sammen. — 2) udligne, fordele en Skat eller Afgift. (Derimod ikke at være lig; s. likjast).
Liknabolk, m. Lignelse, Exempel. Nhl.
likande, adj. som kan lignes ved noget. Dæ va ikje ihop-liknande: man kan ikke sammenligne de Ting.
Liknelse, n. 1) Lignelse, Exempel til Sammenligning. 2) Udseende af eller Lighed med noget. (Sjelden). Dæ hadde som eit Liknelse ’ta di. 3) en lignende Ting, en Efterligning, et Billede. I Sdm. bruges det ellers ofte om meget smaa eller ufuldkomne Ting; f. Ex. „eit Heste-Liknelse“: en meget liden Hest. Eit lite Liknelse: en liden Smule. I Spøg ogsaa Manne-Liknelse, Kjæringe-Liknelse og fl.
Likning, f. 1) Sammenligning; 2) Udligning. Likningsmann: Udligningsmand.
Likom (aab. o), ogs. Lekom (ee), n. Legeme. (Sjelden). Jf. Kropp. Skulde egentlig hedde „Likham“. (G. N. líkamr; Ang. lichama).
lik-so (for lite so), ligesaa, lige meget, eller sædvanlig med Begrebet: lidt mere; f. Ex. Dæ va likso godt, ɔ: det var ligesaa godt eller maaskee lidt bedre. I Sogn bruges Talemaaden: „likso æ“, naar En forsmaaer noget som man tilbyder ham; omtrent som: det skal være lige kjært.
