ogs. Levetid. I Live: levende. (Gam. Dativ). Til Livs: til Liv; f. Ex. Dæ va inkje te Livs sjꜳ, ɔ: det saae ikke ud til Liv; der var ingen Udsigt til at undgaae Døden. (Nordre Berg.). — 2) Livlighed, Fyrighed; et fyrigt Sind. D’æ for mykje Liv i han: han er altfor overgiven. — 3) et levende Væsen; Dyr eller Menneske. kvart eit Liv: hver Sjæl. „Han fekk ikje eit Liv“, om en Fisker, som intet har fanget. Jf. Livende.
Liv, n. 2. 1) Underliv, Mave. (G. N. líf). Jf. Vꜳmb, Magje, Buk, Krel. Vondt te Livs: ondt i Maven, Bugløb, Diarrhee. B. Stift. 2) Livstykke i Klæder; den Deel som omgiver Underlivet. 3) et Snørliv.
liva (aab. i), v. n. (e—de), leve. Udtales paa mange Steder leva og læva, ogsaa lava (Namd.) og lꜳvꜳ (Indr. og Ørk.). G. N. lifa. — leva av (med Vægten paa av): overleve En; ogsaa leve over en vis Tid. — leva ihop: leve sammen; især om Ægtefolk. — liva mæ: leve med; ogsaa drive meget Væsen med; f. Ex. Dei livde mæ han! ɔ: de drev et svare Spektakel med ham. B. Stift. liva utav (læva ta): leve af. Dei livde væl: de vare friske og befandt sig vel.
liva (ii), v. a. (e—de), spare, skaane. G. N. hlífa. I Særdeleshed: 1) beskytte, dække, f. Ex. mod Vind og Uveir. Dær æ inkje som live: der er aabent paa alle Sider. — 2) skaane, spare for Umage eller Ubehagelighed. „live seg“: tage det mageligt, søge at undgaae Besværligheden. Han æ ’kje te live: man skal ikke spare ham. — 3) spare paa noget, tage sparsomt til; ogsaa være til Besparelse. liva pꜳ: spare paa. Dæ live pꜳ Brø’e: det er til Besparelse for Brødet. Dei ha livt dæ av: de have sparet det, faaet det tilovers ved at spare. — Meget udbredt Ord, og især meget brugeligt vestenfjelds.
livande (aab. i), adj. 1) levende. 2) fyrig, meget frisk og munter. 3) som man kan leve med eller i. Saaledes i Indr. „Dær æ int lꜳvꜳnd“, ɔ: man kan ikke leve der. D’æ ikje livande i Lag mæ dei: man kan ikke leve sammen med dem.
livande (ii), adj. som man maa skaane. Han æ ’kje livande: han er ikke at spare.
livast (ii), v. n. omgaaes sparsomt med noget. D’æ ikje noke te livast mæ. Nogle St. „liva seg mæ“.
Liv-aure, m. Aftægt, Føderaad af en Gaard. Hall. Vald. Indresogn. Ellers Kor, Folga, Hold og fl. — Hertil: Livaurefolk: Folk som nyde Livøre eller Aftægt. Ligesaa Livauremann, Livaurekꜳna.
Liv-ꜳder, f. Pulsaare, en af de store Blodaarer, paa hvilke en Beskadigelse medfører Livsfare. Meget udbredt.
Livd, f. 1) Beskyttelse; s. liva. 2) Skaansel, Sparen. 3) Besparelse. Dæ va ikje noko Livd i dæ. G. N. hlífð.
Live, n. Ly, Skjul, Beskyttelse. (Søndre Berg. og Stav. Amt). Dar fanst inkje Live fyre Vinden.
Livemꜳte (aab. i), m. Levemaade. I Nhl. ogsaa Ophold, Næring (ligesom „Levemaade“ i de danske Dialekter).
liven (ii), adj. skaansom, sparsom.
Livende (aab. i), n. levende Væsen, Dyr eller Menneske. Kvart einaste Livende. Dær fanst inkje eit Livende. Dei fekk ikje Livende (om Fiskere). I B. Stift meget brugl. Jf. Kvikjende.
Liverne (Leværn), n. Larm, Støi, Lystighed; egentlig Levnet (G. N. liferni). Forekommer i Sdm. Et mere alm. Ord er Læven, i samme Betydning.
Livfe, n. Kreature som ere bestemte til at opfostres (ikke til at slagtes). Kaldes oftere Livkryter og Livbeist; eller særskilt: Livnaut, Livsaud. Meget brugl.
Livgjor’, f. Livgjord, bredt Bælte.
livhætt, adj. n. farligt for Livet, forbundet med Livsfare. Tell.
Living, f. Skaansel, = Livd.
livja (seg), v. a. (a—a), opholde Livet, nære, bjerge sig. Nordre Berg. Tell. Dæ va knappaste dei livja seg: knap saa meget at de opholdt Livet.
Livkryter (aab. y), n. s. Livfe.
livlaus, adj. 1) livløs, som ikke har Liv. (Sjelden). 2) som svæver i Døds Fare, ikke har Haab om Liv. Han va dømd’e livlaus (dømt til Døden). Dæ va reint livlaust: der var ikke Udsigt til at undgaae Døden.
livleg, adj. livlig, frisk, munter (kun om levende Væsener).
Livlengja, f. Forlængelse af Livet; Noget hvorved man for en Tid redder sig fra Døden. Sogn og fl.
Livmus, f. Muskler som røre sig paa et Dyr efterat det er dødt. Nordre Berg.
livmykjen (aab. y), adj. meget frisk og munter, lystig, overgiven. Nordre Berg.
livna (aab. i), v. n. (a—a), leve op, faae Liv, blive levende. Alm. og meget brugeligt. Hedder paa de fleste Steder limna; og nogle St. libna. (G. N. og Sv. lifna). Figurlig: opkomme,
