ljote, i Nordre Berg. ljøte (aab. ø). G. N. hljóta. I Indikativ bruges Ordet næsten overalt. Supinum hedder i Gbr. og Sdm. lota; f. Ex. Han ha’ lota gjort dæ: han havde maattet gjøre det. — D’æ eitt ein vil, ꜳ anna ein lyt’e, ɔ: hvad man vil er eet, hvad man er nødt til er et andet. Dei bad meg so lengje at eg laut hjelpe dei.
Ljoting, m. En som er styg.
ljotna, v. n. blive styg.
ljotvoren, adj. noget grim eller styg, ikke vakker.
ljuga, v. n. (lyg’; laug; logje, aab. o), 1) lyve, fare med Løgn. 2) slaae feil, være falsk, ikke holde Stik. 3) v. a. opnaae noget ved Løgn. — Inf. hedder ogsaa lyge (Tr. Stift og fl.) og juge (Tell. og fl.). G. N. ljúga. — Imperf. har undertiden en egen Form for den anden Person, nemlig laugst (el. logst), altsaa: „du laugst“, hvilket ansees som mere fornærmeligt end: „du laug“. Heraf laugsta (logste, løgste), at beskylde en for Løgn i et saadant Udtryk. — D’ær eit Merkje som inkje lyg’e: det er et Mærke som ikke slaaer feil, et som altid holder Stik. „Dæ lyg’e“, siges i Nordre Berg. om et Værelse som ikke er rigtig tæt; saaledes ogsaa: „Ho lyg’e, Dyr’a“: Døren er utæt, det trækker om Døren. — lyge seg fram: komme frem ved Hjælp af Løgn. Han laug dæ ut: han fik det ud ved Løgn (eller ved Løfter som ikke kunne opfyldes). lyga ihop: opdigte, sammensætte en falsk Historie. — Jf. logjen, lygjen og Lygn.
Ljugar, m. en Lyver, Løgner. Hedder ogs. Lygar, og Jugar.
ljugast, v. n. (lygst, laugst, logjest), slaae feil, ikke holde Stik. Nhl. og fl. Da lygst inkje: det slaaer nok ikke feil. G. N. ljúga.
Ljuging, f. det at man lyver.
Ljun, s. Ljon. — ljune, s. ljona.
Ljø, og Ljød, s. Ljod.
Ljøm, s. Ljom. — ljøp, s. laupa.
Ljør, aab. ø (for Ljor), n. Aabning, Lysning igjennem Taagen eller Skyerne. Sdm. (sjelden).
ljøra (for ljora), v. n. (a—a), klarne, lysne; om Taagen, naar den adspreder sig saaledes at man kan see en Deel af Himmelen. Sogn, Sdm.
Ljøre (paa et Tag), s. Ljore.
Ljøs, s. Ljos. Ljøsbꜳn, s. Ljosbarn.
ljøsgjirig (for ljosgirug), adj. ærekjær, som ikke vil staae tilbage for Andre; ogsaa lidt forfængelig; ellers især om En som er meget gavmild, som ødsler med Gunst og Gaver. Sdm.
Ljøske, s. Ljoskje. Ljøsrid, s. Ljosrid.
ljøt, s. ljot. — ljøte, s. ljota.
Lo, f. 1. Navn paa en Fugl. Kun sammensat: Heidelo, Fjello, Ꜳkerlo.
Lo, f. 2. 1) Lu paa Klæder. (Sv. lo). Heraf losloten. 2) Vævfald, Fnas, Flokker af Liin eller Uld, som falde af ved Vævning og Valkning. Søndre Berg. og fl. (Isl. ló). Jf. Tovt.
Lo, f. 3. (for Lod?), Løbet i et Gevær. Søndre Berg. Rbg. og fl. (Hertil: lostor). Maaskee ogsaa Ladning, eller især en Kugle; see Tore-lo. — Jf. lada og løde. De øvrige Betydn. af Lo, f. indføres under Lod.
Lo, n. Møg, Gjødsel. Helg.; ogsaa i Ndm. dog sjelden og mest i Forbindelsen: „Lo ꜳ Land“ (ɔ: Møg og Urin). (Jf. loa, loboren, Losig. (Af de mange Gaardsnavne med Lo — kunne maaskee nogle forklares heraf, nemlig som en gjødslet Eng eller Plet).
lo (el. loa), v. a. (r—dde), rumme, optage, have Rum til; om Huse. Rbg. (i Formen lo), Tell. (i Formen lꜳ, og loa med aab. o). Dær va sꜳ mange som Hus’e lodde. Stoga lor ikje meir.
loa, v. a. (a—a), 1) gjødsle, bringe Møg paa. 2) v. n. stalde, især om Heste. Ndm. (meget brugl.), Ørk. (sjelden).
lo-boren, adj. gjødet, om Ager. Helg.
Lod (oo), f. 1) Foder til Kvæget, Hø og Halm tilsammen. Sdm. Sfj. Nhl. (tildeels i Formen Lo). — 2) Korn og Halm tilsammen, Kornet paa Ageren eller i utærsket Tilstand. Ag. og Tr. Stift (især Hedm. Østerd. Indr. altid i Formen Lo). Den egentlig Betydning er udentvivl: Væxt, Afgrøde eller Korn og Hø tilsammen. (Jf. G. N. heylóð og kornlóð. Isl. lóð, Græs).
Lod (aab. o), f. Nagletog, et Smederedskab, hvori man slaaer Søm (Spikarlod) eller trækker Jern- og Messingtraad (Draglod). Nogle St. Lꜳ, fl. Lo: i Ørk. Lø. (Isl. löð).
Lod (aab. o), n. pl. see Lad.
lo(d)a, loe, v. n. (a—a), indhøste, bringe Kornet i Huus. Ag. Stift. Hertil innloa og avloa.
lodalaus, adj. som mangler Foder til Kvæget. Nfj. Sdm. — Heraf Lodaløyse, f. Fodermangel.
Lodd, n. 1) et Lod, f. Ex. Blylod. 2) et Lod i Vægt (1⁄16 Mark).
Lodda, f. en Fisk, som undertiden gaaer i stor Mængde ind i Fjordene i Nordlandene. (Osmerus arcticus).
