luta (aab. u), v. a. (a—a), dele, tildele. (Sjelden). luta ut: udlodde, uddele. luta seg inn-i: indlodde sig, forlange en Deel af noget.
luta (uu), v. a. (a—a), udlude, lægge i Lud.
luta (uu), v. n. (e—te), lude, bøie sig forover. G. N. lúta. Ogsaa v. a. „lute seg ned“: bøie sig ned.
Lutbruk (aab. u), n. et Slags Forpagtning, hvorved Brugeren afstaaer en Deel af Gaardens Afgrøde til Eieren. Mest i Tr. Stift, hvor det hedder Lotbruk (aab. o).
Lutbrukar, m. Jordbruger, som kun beholder en vis Deel af Gaardens Avling.
luten (uu), adj. ludende, nedbøiet. — I Tell. skal det ogsaa hedde: lut.
Luting, f. Nedbøining, det at man maa staae i en bøiet Stilling.
Lutmann (aab. u), m. Deeltager, Lodtager; f. Ex. i en Fiskefangst.
lutom-te, stykkeviis. Gbr.
lutra, v. n. gaae langsomt, spadsere ligesom for at see sig omkring.
Luva (Lue), f. en Hue. Mest søndenfjelds, hvor det endog paa flere Steder er det eneste Navn paa Tingen, da Ordet Huva, eller Hue, paa disse Steder synes at være ubekjendt. — Findes ogsaa i svenske og danske Dialekter.
Ly, s. Lyd. ly, hørlig, s. lyd.
ly, adj. mild, ikke kold; om Luften og tildeels ogs. om Vandet. Søndre Berg. og Stav. Amt; ogsaa i Helg. og Nordre Tr. Amt. (G. N. hlý’r). Heraf lykka og lyna. Andre Steder læ (om Luften); jf. fly og flø.
lya, v. n. (a—a), varme, formilde Luften; om Solen. Ørk.
lya (lytte), s. lyde. lyast, s. lydest.
Ly(d), m. Huusfolk, Familie; især Børn og Tjenere. Søndre Berg. Sogn, Hall. (G. N. lýðr, Folk). Han veks Ly’en: Familien bliver større. Han kom mæ all’e sin Ly (med sin hele Familie). — I Sdm. forekommer „Lyd“ med en noget ubestemt Betydning i Talemaaden: „i Lag ꜳ Lyd“; f. Ex. Han skikka se væl bꜳd’ i Lag ꜳ Lyd, ɔ: han opførte sig vel under alle Forholde; eller egentlig: baade i Selskab og i Hjemmet, baade ude og hjemme.
lyd (ly), adj. 1) klartlydende, let at høre, eller som man kan høre paa en lang Afstand (f. Ex. om en Klokke). Kr. Stift. I Shl. hedder det lyen (i femin. lyo). 2) tilgjængeligt for Lyden; f. Ex. om et Huus eller Værelse, hvori man let kan høre hvad der foregaaer i Nærheden. Mere almindeligt; især i Neutrum (lydt). Hær æ so lydt.
lydande, adj. 1) som man kan lytte til. Dæ va ikje lydande ette slikt: saadant var ikke værdt at høre efter. 2) lydende, f. Ex. om et Brev eller Budskab. Sjelden.
lydast (lyast), v. n. (e—de), 1) tykkes at høre, troe at man hører noget. Eg lyddest so at han ropte pꜳ meg: det forekom mig at han kaldte paa mig. Nordre Berg. Gbr. (Forholder sig til høyra ligesom synast til sjꜳ). Jf. mislydast. — 2) forhøre sig om Ens Befindende; besøge eller see ind til En. Alm. men hedder i Ag. Stift oftere: lye; ellers: lyast, lyest, lyes. — lydast um ein: besøge En. (Nordre Berg.). Du æ snild, som lyest inn te oss (som seer ind til os). Han hev’ inkje lydst um oss pꜳ lang Tid.
lyde (lya), v. n. 1. (e—de), 1) lytte, søge at faae høre noget. Alm. (G. N. hlýða). Ogsaa lure, lytte ubemærket til noget. Søndenfjelds ogsaa forhøre sig om eller see ind til En (= lydast). — 2) lyde, indeholde, give tilkjende, f. Ex. om et Brev eller Budskab. Kor lydde Svar’e (hvorledes lød Svaret). Jf. lua. — 3) med Dativ: lyde, adlyde, være lydig. Han lye Far’a men inkje Mor’enne. „lyde Styra“: lystre Roret om Fartøier. (Nordre Berg.). — I et Par Talemaader er „lyde“ v. a. nemlig: lye Messe (høre Messe), lye Preika (høre Prædiken). Ellers: lye paa: høre paa. lye ꜳt: lytte nøie til. lye ette: høre efter, lytte til; ogsaa ændse, agte, rette sig efter; f. Ex. D’æ ikje vært te lye ette di: man behøver ikke at ændse det. lye inn te ein: see ind til En, s. lydast.
lyde, v. n. 2. gaae an, lykkes, gaae af uden Skade. Nordre Berg. i Talemaaden „alt mæ lyde vil“, ɔ: saalænge som det kan gaae an, alt medens det er muligt. G. N. hlýða. (S. lydesamt).
lyden, s. lyd og lydug.
lydesamt, adj. n. om noget som man kan taale eller være tilfreds med. Sdm. Dæ va ikje lydesamt: man vilde ikke taale det, det kunde ikke godt gaae an. (Af lyde, v. 2).
Lyding, f. Lytten, det at man søger at faae høre noget.
Lydnad, m. Paahør, at man hører noget. Sdm. „kome til Lydnads“ (Lynnas): komme tilfældigviis til at høre paa noget.
