lydt, adv. lydeligt, klart, tydeligt. Eg høyre dæ so lydt. S. lyd.
Lydtruma (aab. u), f. en vis Lyd i Luften, som ligner Trommeslag paa lang Afstand, og som fordum blev anseet som et Varsel for Krig. Nordre Berg. Ogsaa bekjendt i Ag. Stift under Navn af Dustetrumme, Dystetrumme el. Dystromme.
lydug, adj. lydig. Hedder ogsaa lydig, lyug, lyau; og i Søndre Berg. lyen (for lyden). G. N. hlýdinn.
lye, s. lyde. lyen, s. lyd og lydug.
Lyft, f. Lugt, Stank; s. Luft.
lyfta, v. n. lugte, s. lufta.
lyfta, v. a. (e—e), løfte, opløste. G. N. lyfta. Jf. Loft.
lyftande, adj. som man kan løfte.
Lyfte, n. 1. en Vægt eller Tyngde som man kan løfte. Ein Kars Lyfte: saa meget som en Karl kan løfte. I Gbr. hedder det: Lyftan, n.
Lyfte, n. 2. Løfte (= Lovnad).
Lyftestein, m. en tung Steen som man prøver sin Styrke paa, idet Flere kappes om at løfte den.
Lyfting, m. et Slags Tag paa en Baad; et Dæk som man efter Behag kan flytte eller borttage. Sogn, Nhl. og fl. — Lytingsbꜳt, m. en Baad med et saadant Dæk.
lyga, at lyve; s. ljuga.
Lygar, s. Ljugar. lygast, s. ljugast.
lygjen, adj. usandfærdig, tilbøielig til at lyve. Søndre Berg. Udtales ogsaa lyen, men i Fleertal lygne. G. N. lýginn.
Lygn (aab. y), f. Løgn, et løgnagtigt Udsagn. Dæ va ingja Lygn’a: det var alt for sandt. — I Sdm. forekommer Talemaaden: „drive til Lygnar“ (ogs. te Lygnas), ɔ: gjøre til Løgner, gjøre Ens Ord til Løgn. Denne Form maa enten være et forældet Genitiv af Lygn, eller ogsaa et eget Ord, maaskee Lygnad.
Lygna, f. Ly, Stilhed, Havblik; ogsaa en stille Plet paa Vandet. Hard. Jæd. Tell. (Af Logn). G. N. lygna.
lygne, v. n. 1. (e—de), stilles, sagtne, om Vinden. (Jf. logn, adj.). Dæ lygner av. Tell. — G. N. lygna.
lygne, v. n. 2. (e—de), lyne, Tell. Ellers ljona, brꜳ og fl.
Lygn-eld, m. Lynild. Tell. hvor det ogsaa hedder Lygnevarme, m. — Sv. ljungeld. Gammel Svensk lygneld, lygnueld. Gam. Dansk lugneld. Jf. Ljon.
Lykjel (aab. y), m. (Fl. Lykla, r), Nøgel til et Laas. B. og Tr. Stift; ogsaa i Hall. og Vald. (I Hard. Lykle). Ellers Nykjel. — G. N. lykill. (Af luka, lauk). I danske Dial. Løggel.
lykka (yy), v. a. (a—a), varme lidt, gjøre mildere eller mindre koldt. Nhl. Egentlig ly-ka, af ly, adj. Jf. lya.
Lykka (yy), f. en svagere Varmegrad, Mildhed, Lunkenhed. Søndre Berg. Jf. Læka.
lykkast (yy), v. n. blive mildere, varmes lidt. Jf. lyna og læka.
Lykke (aab. y), s. Lukka.
Lykkja, f. 1) Løkke, Sløife, som kan sammentrækkes saaledes at den lukker eller indeslutter noget. Alm. (Sv. lycka). — 2) Bøile, Ring, en Bugt eller lukket Krog paa forskjellige Redskaber. (G. N. lykkja). Hestelykkja: en Malle. Knappelykkje: Fæstet paa en Knap. (Gbr.). — 3) et særskilt indhægnet Stykke af en Gaard, et Engstykke som er omgivet af et Gjærde. Ag. Stift; ogsaa i Ørk. Ved Byerne hedder det Lykke, el. Løkke. Sv. lycka.
lykkjut, adj. bugtet, fuld af Løkker.
Lykle, f. Skindlæp, nedhængende Læp eller Udvæxt under Halsen, især paa Gjeder. Nordre Berg. I Gbr. hedder det Nykle. — Lykla er ogsaa Navn paa en Gjed som har en saadan Halslæp.
Lyklehald, n. Grebet paa en Nøgel.
Lyklehꜳnk, f. Nøgleknippe.
Lyklehol (aab. o), n. Nøglehul.
Lykleskjegg, n. Nøglekam. (Isl. lykilskegg).
Lykt, f. en Løgte. G. N. lykt.
Lykt, f. Luft; s. Lukt.
lykta, v. n. passe paa Veiret, læmpe sin Reise efter Veiret, benytte Tiden imellem Stormbygerne; om Folk som reise tilsøes. Nhl. lykta sæg fram: komme frem derved, at man skynder sig, medens Vinden er svagest, og derimod lægger til Land under Stormbygerne.
Lykt-ur, s. Loftur.
lyna, v. n. (a—a), blive mildere; om Luften. (Af. ly). Søndre Berg. og fl. Udtales sædvanlig kort som lynna, dog med lukt y. G. N. hlýna. — Jf. læna og lykkast.
lynd, adj. skjult; s. løynd.
lyndt (el. lynt), adj. sindet, beskaffen med Hensyn til Sindelag. Ofte i Sammensætning som godlyndt, vondlyndt og fl. (Formen lynd er opgivet fra Tell.). G. N. lyndr, af det gamle lund, ɔ: Sind; jf. Huglynde. Dog kunde Ordet ogsaa forklares som lynt, af Luna eller Lone.
Lyng, n. Lyng; ogsaa om andre smaa Buskvæxter som ligne Lyng; saaledes: Tytebærlyng, Blaabærlyng og fl.
lynga, v. n. sanke Lyng til Brænde eller til Foder. Mest ved Bergen.
