lyngje, v. n. (e—de), dampe, afgive en varm Damp eller Luftstrøm. Dær va so heitt at dæ lyngde. Sdm. Jf. ly og lunka. (Eller maaskee gnistre, = lygne).
Lyngmark, f. lyngbevoxet Mark. Ogsaa Lyngmo, m. om en Flade. Lyngrabb, m. om en Høi eller Bakke.
Lyngrot, f. Lyngrod, Lyngbund.
lyngvaksen, bevoxet med Lyng.
Lynne, n. Bekvemmelighed, Fordeel ved en Gaard. Nhl. — S. Lunnende.
lynne, v. a. (e—te), lægge sammen i en Stabel eller Dynge (Lunne). Gbr.
Lynning, f. Opstabling, Oplægning; især det Arbeide, at man opstabler Ved eller Foder paa Fjeldene, for siden at hjembringe samme paa Sneeføret. Gbr.
lynsk, adj. listig, mistænkelig, lurende. Nordre Berg. Maaskee for løynsk. — Jf. Isl. lymskr, lumsk.
lynskje, v. n. lure, lytte eller see sig om; ogsaa liste sig omkring. Sdm.
lypen (aab. y), løben (partic. af laupa), Ellers laupen og lopen.
Lyr, m. Lyr, en Fisk (Gadus Pollachius).
Lyrg, n. Fjas; Smiger. S. følg.
lyrgja, el. lyrje, v. n. (a—a), fjase, vaase; ogsaa smigre eller kjæle for En. Sdm. Jf. hyrgja.
lysa, v. n. og a. (e—te), 1) blive lyst, grye, dages. Me gjekk dꜳ dæ lyste: vi gik da det lysnede af Dagen. Alm. G. N. lýsa. (Af Ljos). Heraf Lysing og Attelysing. — 2) opklares, lettes; om Luften efter et Uveir. Dæ lyse upp: det bliver Opholdsveir, Ilingen er forbi. (I B. Stift ogsaa: han lyse uppatte). Heraf Upplyse. Jf. ljosna og letta. — 3) lyse, skinne, give Lys fra sig. Dæ lyste ’ti dæ: det glindsede eller lyste af det. — 4) v. a. lyse, belyse, gjøre lyst; ogsaa lyse for En, veilede En med Lys. — 5) oplyse, kundgjøre, offentliggjøre. G. N. lýsa. — lyse pꜳ: tillyse, beramme eller paabyde ved en offentlig Bekjendtgjørelse. — lyse av: erklære noget for afskaffet eller forbudt. Hertil avlyst. lyse um-atte: gjenkalde en offentlig Tillysning. — lyse fyr’ eit Par: lyse til Ægteskab. — lyse te Vitnes: kræve til Vidne.
Lyse, f. en liden Fakkel eller Brand at lyse med. Buskerud. Jf. Loga.
Lyse, n. 1. 1) Lysning, Lysglimt. (Sjelden). 2) Lettelse i Skyerne, Luftens Opklarelse efter et Uveir. 3) Nordlys. B. Stift. Ellers Vindlyse, Verlyse, Værljos, Ljoskje og fl.
Lyse, n. 2. Tran. Meget brugeligt i B. og Tr. Stift; især om den Tran som bruges i Lamperne. G. N. lýsi. Hertil: Lysekola (aab. o), f. saa meget Tran som kan fylde en Lampe. Lyseløysa, f. Mangel paa Tran. Lysetunna, f. Trantønde. — Lysebrenning, f. det at man brænder Fiskelever til Tran.
Lyseæling, m. Opholdsveir; en Stund da det ikke regner eller sneer. Ørk.
Lysing, f. 1) Dagning, Dagbrækning. Alm. og meget brugeligt. I Lysingjenne: i Dagbrækningen. (G. N. lýsing). Jf. Attelysing, som tildeels betyder Begyndelsen af Dagningen eller det allerførste Daggry. — 2) Lysning, Skin, Glands. 3) Tillysning, offentlig Bekjendtgjørelse.
Lysing, m. Lyn, Lynild. Nhl. Shl. Ellers: Byrting, Elding, Ljon og fl. — Lysing er ogsaa et Navn paa en Fisk (Gadus Merlucius), men synes at være sjeldent og tildeels at betegne forskjellige Arter.
lyska (aab. y), v. a. rense Haaret for Straa, Smuds eller Utøi. Ellers luska.
Lyske (yy), f. Skik, Orden. (Sdm.). Dæ va ingja Lyske pꜳ: der var ingen Skik paa det, det var ganske uordentligt. Ironisk: „Dæ Lyskꜳ pꜳ“: det seer net ud! — Jf. Mꜳllyske. (Isl. lýzka, Sæder).
Lyskje (yy), m. Varme (af ly). Indr. Sammesteds ogsaa for Ljoskje (Lysning).
lyskje (aab. y), v. n. (e—te), lure, liste sig omkring. Nordre Berg.
Lyst, f. Lyst, Attraa; ogsaa Fornøielse. Jf. Lost.
lysta, v. a. (e—e), lyste, have Lyst til. Lidet brugeligt. Undertiden upersonligt; saaledes i Sdm.: „Dæ lyste me sjꜳ kvem so vil gjere dæ“, ɔ: jeg skulde have Lyst at see den som vil gjøre det.
lysta, adj. lysten, begjærlig.
Lystemat, m. Lækkerbisken; Sjeldenhed.
lystra (yy), v. n. lyde, lystre.
lystug, adj. lystig, munter, morsom. Heraf Lystugheit (Lystigheit), f.
Lystykkje, og Lystyk, n. 1) et Snørliv. Nordre Berg. Sdm. — 2) en Vest. Gbr. Voss. (Vel egentlig Livstykkje).
Lyt, m. s. Lut. lyt (maa), s. ljota.
lyta, v. a. (a—a), 1) vansire, vanhelde, være til Lyde eller Forringelse. (Isl. lýta). 2) vrage, forskyde for en Feils Skyld. Sjeldnere.
lyta, adj. vanheldet, beheftet med en Feil eller Lyde. Ogsaa lytt.
Lyte, n. Lyde, Feil, noget som vansirer eller forringer en Ting. G. N. lýti. (Af ljot).
