(af laus). G. N. leysa. — 2) indløse, betale, f. Ex. en Gaard. — 3) v. n. løsne, komme i Gang (= losa). Om drægtige Køer siges ogsaa „løyse“, naar de afsætte Mælk i Yveret og vise Tegn til at de snart skulle kalve. — Andre Talemaader. løyse atte: indløse, løse tilbage, f. Ex. af en Pantsættelse. løyse av: afløse. løysa Homn: føde i Utide, abortere. S. Homn. (I Sdm. hedder det „løyse um“). løyse upp: opløse. løyse ut: løse Køerne af Baasene og slippe dem ud. løyse ein ut: udløse en Medeier eller kjøbe hans Part i Eiendommen.
Løysa, f. 1) Løsning, at noget bliver løst. Sjelden. 2) et uroligt Menneske eller Dyr; en meget rask, djærv eller dristig Person. Søndre Berg.
Løysa, el. Løyse, f. med Betydning af Mangel, bruges kun som en Endelse, ligesom det foranførte laus, hvortil det forholder sig som et afledet Substantiv. F. Ex. Mꜳløysa, Sømnløysa, Pengeløysa. (G. N. -leysi, n.).
løysande, adj. som kan løses eller indløses.
Løysing, f. Løsning, Opløsning.
Løysn, f. Indløsning; Løsningssum, f. Ex. for en Gaard. Joraløysn. Ogsaa i Formen Løysning. Hertil Løysningsdag, Frist eller Henstand med Indløsning. Tell.
Løyte, s. Leite.
løyva, v. a. (e—de), tillade, give Lov til. Ikke meget brugl. G. N. leyfa.
løyve (levne), s. leiva.
løyve, n. Lov, Tilladelse; især til at bruge noget. G. N. leyfi. — Heraf uløyves.
M.
Ma, n. Spaaner, s. Mad.
ma, i Betydningen: maa man vide, forstaaer sig, naturligviis. Hedemarken. Ellers: mꜳ vita (mꜳta).
Mad, n. Fiskeyngel; især Smaasild, den allermindste Sild. Sdm. (Jf. Mussa). — I Ndm. betyder Ma, Savspaaner, Savflis. Jf. Mask og Mod.
Mada, s. Mide. mada, s. meda.
Madlauk, s. Marlauk.
maga, v. a. tage Maven af Fisk, opskjære Fisken (= sløgja). Gbr. i Formen mꜳgꜳ.
Magedyr, n. Dyr med enkelt Mave, i Modsætning til de drøvtyggende Dyr. Hedder oftere Magekryter og Magabeist.
Magedyse, og Maggedyse, f. et stort og tykt Kvindfolk. Nordre Berg. (Sv. mardusa).
magelaus, adj. meget smal over Maven; egentlig maveløs.
Magemꜳt, n. Mavemaal, Maadehold i at spise. Nordre Berg.
magemunn, m. Mavemunding.
mager (mag’r), adj. mager, tynd. G. N. magr. Jf. skrinn, skarp.
Mageriv (aab. i), n. Bugvrid.
Magesykja, f. Mavesygdom.
Mageverk, m. Smerte i Maven.
Maggjer, el. Maggjar, m. synes at betyde: kogt Mad; men er ellers meget ubestemt. I nogle Bygder i Nordmør skal det hedde „Mægjær“ og betyde Kjødsuppe. Paa andre Steder forekommer kun: Maggjarsgryte, f. Madgryde, en Gryde til at koge Grød og Suppe i. Sdm. (I Helg. hedder det „Mangjelsgryte“. Jf. Mangjelsausa). Maggjarsmat, m. Grød eller Suppe. Sdm. — Maggjersmjøl, n. Meel til Grød eller Suppe (= Kokemjøl). Østerdalen. — Ordet kunde forklares som Matgjær (Madlavning), men Formerne Mægjær og Mangjel synes at stride herimod. I svenske Dialekter forekommer magjär og magjäla i lignende Betydninger.
Magje, m. (Fl. Maga, r), Mage. Hedder ogsaa Maga (Ag. Stift), Mꜳgꜳ (Ørk. og fl.). G. N. magi; Sv. mage. Betegner ogsaa Luftblæren eller Svømmeblæren i Fiskene. Jf. Flatmagje. De drøvtyggende Dyrs Maver have sædvanlig andre Navne (Vꜳmb, Huva, Lakje, Bytning).
magna, v. n. blive mager. (Bruges ved Trondhjem). Ellers magrast.
magna (seg), v. a. 1) opmande sig, tage Mod til sig. Tell. (hos de Gamle). I Buskerud hedder det „manne seg“. — 2) fordrive Søvnen, staae op, komme i Bevægelse. Gbr. (magne se). I Tell. „vakre seg“. G. N. magnast, betyder voxe, komme til Kræfter.
magrast, v. n. blive mager. Jf. magna.
Magt, f. Magt, Kraft; især Legemskræfter; ogsaa Myndighed, Raadighed (= Vald). D’æ for lita Magt i han, ɔ:
