i Nærheden af Ebbemaalet. Nordre Berg. Sdm. Ndm. I Nordmør ogsaa Søgræs og Tang, som drives op paa Strandbredden.
Mareldebrot, n. s. Marbakkje.
maren, adj. frønnet, lidt raadnet; især om Træ. Nordenfjelds. Jf. marna og morkjen. (Isl. marinn, stødt).
Marflo, f. et lidet Dyr af Krebseslægten, som findes i Mængde ved Strandbredderne; Havloppe (Cancer pulex). B. og Tr. Stift. Hedder ellers Marflød, n. (i Sdm.) og Marfluga, el. Marflogo (Helg.). Isl. marfló.
marfreisten, adj. dristig, virksom (entreprenant), som forsøger meget og ikke giver tabt, om et Forsøg mislykkes; undertiden ogsaa: meget dristig, forvoven. Hard. Kunde maaskee forklares som margfreisten, af G. N. margr, mangen.
Marfreistna(d), m. en Lykkeprøve, et Forsøg som er noget voveligt. Hard.
Marg, s. Merg.
marg-lia, vel bemandet, omgivet af mange Folk; s. manglia.
Mariauga, n. den første Gjæring i Øl, Skum som afsættes ved Gjæring. Sogn. Betydningen af Ordets første Deel er tvivlsom ligesom i Maribꜳt, Marisop, Marklung (jf. Murihøne, Murinykjel), da disse Ord synes at have en anden Rod end de øvrige, som begynde med Navnet Mari (Marie).
Maribꜳt, m. Rokke-Æg. Sdm. (Eenstydigt med Isl. Péturs-budda).
Maribakkje, s. Marbakkje.
Mar-igle, m. et Slags Igler; en Art som ellers kaldes Hestigle. Hard.
Marihꜳnd, Planten Horndrager (Orchis maculata). Shl. Hard. — Forklares af Jomfru Maria’s Navn og sættes i Forbindelse med adskillige Folkesagn.
Marihøna, f. Sommerfugl, Papilion. Mange Steder vestenfjelds. I Sdm. Marihane, m. I Gbr. Murihøne. — Jf. Fivreld, Fyrveld (som i Gbr. og Sdm. kun siges om Falænerne).
Marikꜳpa, Planten Løvefod (Alchemilla vulgaris). Nordre Berg. Ndm. Ørk. Ellers Kꜳpegras.
Marilykle, Planten Kjellingetand (Lotus corniculatus). Hard. Jf. Tiritunge.
Marimyss, Mariæ Bebudelses Dag, den 25de Marts. (G. N. Maríu messa). Ellers Vorfermyss og fl.
Marisop (oo), m. en Green hvorpaa Kvistene ere udvoxede i en Klynge eller Kvast. Sdm. Maaskee egentlig Maresop. I Helg. Hedder det Marklung, i Sogn Gygrasop.
Mark, f. 1. 1) Mark, Jord; deels om Jordens Overflade i Almindelighed, deels om Jord som er bevoxet med Græs (i Modsætning til Klipper eller Sandbanker). Sv. mark. — 2) Udmarker, Græsgang eller Jordstykker som ligge udenfor en Gaard. Alm. — 3) en Skovstrækning, det samme som Mork. Ndm. — Talemaader. Ned pꜳ Mark’a: til Jorden. Dæ spratt ut yve Mark’a: det spredtes ud over Jorden. Ꜳt Markj’enne: til Jorden; eller ogsaa til Udmarken (Fjeldet eller Skoven). Pꜳ bære Markj’enne: paa den blotte Jord. Dei æ like Markj’enne: de have samme Farve som Jorden eller Græsset.
Mark, f. 2. en vis Mynt. Søndenfjelds. kun om Speciesmark eller 24 Skilling. Vestenfjelds og nordenfjelds betegner det derimod en Rigsmark efter den gamle Regning, altsaa 16 Skilling; hvorimod en Speciesmark kaldes en Ort. (Forandres ikke i Fleertal). Mark er ellers egentlig en vis Vægt, det samme som Mork, og bruges ogsaa paa enkelte Steder i denne Betydning.
Mark, f. 3. en vis Jordskyld; see Marklag.
Mark, m. det samme som Makk.
Mark, n. Mærke, Kjendetegn. Meget brugl. i B. Stift (undtagen Sdm. hvor det hedder Merkje). G. N. mark. — leggja Mark pꜳ: lægge mærke til. taka Mark pꜳ: lægge paa Minde, erindre sig noget som et Kjendemærke. D’æ ikje Mark pꜳ da: det er ikke just at lide paa, det gaaer ikke saa nøiagtigt; eller: man kan ikke slutte noget deraf.
marka, v. a. (a—a), mærke, lægge Mærke til. (Oftere merka). G. N. marka.
marka, v. n. (a—a), samle Kviste eller Bar til Foder for Kvæget (See Mork). Hard. Shl.
Markastykkje, n. en Sølvmark. (I B. Stift kun om gamle Marker eller Rigsmarker).
Markebyte, n. Skiftning af Udmark.
Markegꜳng, m. Besigtigelse af en Gaards Udmarker, f. Ex. ved en Udskiftning. Markegangssak, f. en Sag eller Tvist angaaende Markernes Deling. B. Stift.
Markegꜳnga, f. idelig Gang og Færsel i Udmarkerne.
markelegjen, adj. om Træ, som har ligget længe paa Jorden.
Markemole (aab. o), m. Jordstykke.
Markeslætte, n. Høslæt i Fjeldmarkerne eller udenfor Gaarden.
Marketeig, m. et udskiftet Stykke i en Udmark. Derimod: Markateig, søn-
