Svarer til mykjen, som et Komparativ, og lider saaledes ingen Flexion. 2) om en Forøgelse eller Fortsættelse; f. Ex. Han vil ha meir Peng. 3) bedre, mere dygtig og anseet. Han æ ikje meir Mann endꜳ: endnu er han ikke bedre. En egen Betydning findes desuden i Talemaaden: „i meira Lagje“, ɔ: i høiere Grad, betydelig, meget. (Nhl.). G. N. meiri, større. Jf. formeir.
Meis, f. og m. (Fl. Meisa, r), et Net, dannet som en Kurv. I Særdeleshed: 1) Kløvkurv, Vidiekurv i en Kløvsadel. Sogn, Hall. og fl. (G. N. meiss, m. Kurv). — 2) en Fletning af Baand, hvori man bærer Byrder paa Ryggen. Rbg. og fl. ogsaa nordenfjelds, hvor det oftest hedder Bakmeis, f. — 3) et grovt Net af Toug eller Vidier, hvori man indpakker Hø for at vælte det ned fra Fjeldene. (Høymeis). Mest nordenfjelds. Uegentlig om en ubehændig og doven Person.
meisa, v. a. (a—a), vælte Hø i en Meis. Uegentlig: bevæge sig plumpt og klodset.
Meisk, m. 1) Blanding, Røre. — 2) Øl som er udvirket eller kogt men ikke gjæret. Nhl. Jf. Gil.
meiska, v. a. (a—a), 1) blande, mæske, røre sammen; især Maltet i Brygningen. — 2) ødsle, sløse med noget, saa at det snart faaer Ende. Nordre Berg.
Meisk-ro, m. Mæskestang, Træspade hvormed Maltet sammenmænges i Brygningen. Nordre Berg. Dette Ro er ellers ubrugeligt. Jf. Rꜳ.
Meister (Meist’r), m. Mester.
meisterleg, adj. mesterlig, fortræffelig.
Meit, f. Stribe, Linie; en lang Fure eller Fordybning, især i Metal. Tell. Ellers Gꜳra, Skora, Veita. Jf. Dagsmeit.
meite, v. n. angle, fiske med Stang. Skal bruges i Gbr. I Østerd. hedder det mete (ee). Sv. meta.
Meitel, m. Meisel, Huggejern, at stikke med i Steen og Metal. Bruges i de sydlige Egne; i Hard. Meitle. Ellers Beitel (ogsaa i Tell.). Isl. meitill.
Mekedag, el. Mekdag (ee), Onsdag. Meget brugl. i B. Stift og flere Steder. Paa Oplandene tildeels Mykedag (aab. y) el. Møkedag. Egentlig Midvikedag; s. Midvika.
Mekveld, s. Midkveld.
Mel (aab. e), m. 1) Sandbanke; see Mæl. 2) Jord eller Gruus, som man strøer ud over Sneen, for at den skal smelte snarere. Nordre Berg. Jf. Ꜳt. 3) Faaremøg, Gjødsel af Faar og Gjeder. Nordre Berg. I Sogn Meldr; i Nhl. Melle. Ellers Gare og Talle.
mela (aab. e), v. a. bestrøe Sneen med Jord for at den skal smelte. Nordre Berg. Ellers molda, ꜳta.
Melde, n. smaat Frø af forskjellige Slags Ukrud iblandt Kornet. B. Stift, Tell. og fl. Jf. Mjell.
Meldebrau(d), el. Mellbrau, n. gammelt eller muggent Brød. Tell.
Meldestokk, m. et Slags Ukrud i Korn; formodentlig Gaasefod (Chenopodium). Sogn, Tell. I Sdm. Frøstokk.
Meldr, see Mældr, og Mel.
Meldrift, f. Sneefog. (Gbr.). S. mjell.
Meling (ee), m. den mellemste, f. Ex. af tre eller fem; især om den mellemste eller næstældste af tre Brødre. Nordre Berg. Vel egentlig Midling eller maaskee Medling; jf. medels.
Melle, f. Malle, Bugt, Løkke i Hægter; ogsaa Heftet paa en Knap. Sdm. Valders og fl. Jf. Malje.
Melle, s. Mel og Melde.
melta, v. a. 1. (e—e), fordøie. Meget brugl. I Sogn hedder det: smelta. G. N. melta. Ordet skulde egentlig betyde: blødgjøre, og have Formerne: melt’, malt, molte. Jf. Malt, Molta og molten.
melta, v. a. 2. (e—e), malte, lave Malt. Sv. mälta. melt Konn: Korn som er udblødet til Malt.
Melting, f. maltlavning; ogsaa Fordøielse.
Melting, m. et halvfordøiet Legeme; især om smaa Fiske, som findes i andre Fiskes Maver, og anvendes af Fiskerne til Mading.
men (mæn, med kort æ), conj. men. — Et lignende Ord føies ofte til Ordene ja og nei, men i dette Tilfælde hedder det ogsaa: menn, minn og mi (jammi, neimmi).
menesera (for menagere), spare.
mengblꜳ, adj. = blꜳmengd.
Mengd, f. Mængde, Mangfoldighed; ogs. Antal, Qvantitet, Omfang.
mengd, partic. mænget, blandet.
mengja (mængje), v. a. (e—de), mænge, blande. Heraf Mengjing, f.
menke, s. meinka. Menn, s. Mann.
menna (seg), v. a. 1. 1) komme sig, komme til Kræfter (= mannast). Ørk. 2) bryste sig, være stolt af noget. Hard. Han mennar sæg tꜳ da. Jf. Menne.
menna (seg), v. a. 2. (for merna eller morna), 1) hvile om Morgenen, sove længe. Han menna seg væl i Dag. Nordre Berg. 2) blive vaagen, komme
