Isl. miðill. Et andet Midel eller Medel forudsættes i „medels“.
midfjors, adv. midt paa Fjorden.
Midgar, m. Mellemgulvet (indvendig i Brystet). Nordre Berg. ogsaa i Tr. Stift og Helg. (Me-gar’en). Jf. Tindr.
midhøg, adj. høi i Midten. Sjelden.
Midja, f. Midten, Middelpunktet. Brugeligt paa Helg. og bliver af de Gamle udtalt med tydeligt d. Ellers Mia (Helg. Indr. Fosen). G. N. miðja.
Midkveld, m. Midaften, Tiden ved Kl. 6 eller 7. Tr. Stift (udtales Mekvell). Jf. Mørafta.
midlands, adv. midt i Landstrækningen. (Sjelden).
Midløysa (Meløyse), f. det at man ikke kan faae bestemt Meed eller Mærke paa Havkysten (s. Mid, f.).
Midmorgon, m. Frokosttid, Tiden ved Kl. 7 eller 8 om Morgenen. N. Berg. Sdm. (i Formen Midmorgꜳ), Jæd. (Midmꜳron). Halvgꜳtt te Midmorgos: henimod Kl. 6 (Sdm.). — Hertil Midmorgꜳmꜳl, n. Frokostmaaltid (= Ꜳbite, Fyredugur). Midmorgꜳstad, m. det Sted hvor Solen staaer ved Midmorgen. Midmorgꜳykt, f. den første Arbeidsstund paa Dagen, Tiden fra den Stund, da man staaer op, til Frokosttid (eller omtr. Kl. 4 til 8).
Midnette, n. Midnat. (B. Stift). I Nordre Berg. hedder det Minnette (med det fulde dobbelte n). Mere alm. er Midnat (-nott). G. N. miðnætti. — Te Minnettes: til Midnat. Minnettes Tide(r): ved Midnat.
Midrom, n. det mellemste Rum.
Midsaum, m. mellemste Søm, Rygsøm.
midstrøyms, adv. midt i Strømmen.
Midsumar (aab. u), m. Midsommer.
Midsøyme, f. Rand i Sko, en bred Rem som indsyes imellem Overlæderet og Saalerne. Nhl. I Sdm. Mysseim, f. (Isl. miðseymi har lignende Betydning).
Midt, m. Midte, Middelpunkt. Bruges kun i bestemt Form: Midt’en. I Midt’a. Mere alm. end Mid og Midja.
midt, adv. i Midten, midt. (Grunder sig paa et forældet Adj. mid). — midt-i: i Midten af. I Sammensætning betegner „midt-i“ den mellemste; f. Ex. Midti-Stolpen, Midti-Fjøl’a o. s. v. — midt imot: lige imod. — midt fyre: lige for, eller over for. — midt frammapꜳ: lige forud; ogs. midt paa Forsiden. — midt i tvau, eller „midt av“: itu paa Midten. (I Sdm. siges ogsaa „midt um av“). midt ꜳ Natt: midt om Natten, ved Midnat. Sdm.
midtjukk, adj. tyk paa Midten.
midvegjes, adv. midt paa Veien. Oftere halvvegjes.
Midvika (aab. i), f. Midten av Ugen. Tr. Stift i Formen Mevæka. I Mevækꜳn: midt i Ugen. Jf. Mekedag.
Midvol (aab. o), m. Tværnaglen imellem Slædemederne i den forreste Ende. Nhl. Hard. — Jf. Vegjende.
Mig (aab. i), n. Pis, Urin. Jf. Land.
miga (ii), v. n. (mig’; meig; migje), pisse, lade sit Vand. Brugeligt i de fleste Landdistrikter. (G. N. míga. Ang. migan). mige seg ut: pisse i Klæderne (om Børn). Ligesaa: mige unde’ seg: p. i Sengen.
Migemaur, s. Maur.
Migje (Mie), m. Kjønslem, især paa Han-Dyrene. Hertil Mighus (aab. i), n. den ydre Skede eller Forhud paa Dyrenes især Hestenes Kjønslem. (Ogsaa i danske Dial.). Ellers Skau og Skauhus.
migreleg, adj. meget tynd og smal. Tell. Jf. smiger.
Mikjelsmyss (aab. i), St. Michels Dag.
Mil (ii), f. (Fl. Mil), Miil.
Mila, f. Kulmile. (Sv. mila). Milekol (aab. o), n. Kul som ere brændte i Mile. Milerøyk, m. Røg af en Kulmile. Milestad, m. Sted hvor en Kulmile har staaet. Ogsaa Mileplass, m.
mild, adj. mild, skaansom; ogsaa gavmild. (Jf. lꜳttmild, grꜳtmild). Sjeldnere om Veiret, f. Ex. i Talemaaden „stilt ꜳ mildt“.
milen (aab. i), malet; s. malen.
Mileskifte, n. Milemærke, Punkt hvor en Miil ender, og en ny begynder.
Milje, s. Mylja.
millom (i millom), præp. imellem. Hedder ellers: myllo og myllꜳ (overalt vestenfjelds, ogsaa i Nordlandene), mjyllo, imjyllꜳ (Shl. Ryfylke), millꜳ (Ndm.), miggjom (Sætersd.). G. N. ímillum.
millom-ꜳt, mellemstunder, en og anden Gang. Ørk. og fl. I Nordre Berg. myllꜳ-ꜳt.
Millombil (aab. i), n. Mellemtid.
Millomgjær, f. Skjel, Skillevæg imellem to Rum. I B. Stift: Myllꜳgjær.
Millomlag (Myllꜳlag), n. Mellemgift, det som lægges til i en Byttehandel.
Millommꜳl, n. Mellemmaaltid.
Millomrom, n. Mellemrum.
