faaer meget og en Anden lidet. Misbyte, n. en ulige Deling.
Mis-eldre, n. Ulighed i Alder, Misforhold med Hensyn til Alderen. Hard. i Formen Mysseldre. G. N. miseldri.
misfara, v. n. fare vild, tage feil af Veien. I Ørk. misfꜳrꜳ.
misfarast, v. n. fare forbi hinanden; om To som søge hinanden, men gaae ad forskjellige Veie og saaledes ikke mødes. Hedder ogsaa: umfarast.
Misgꜳelse, n. feilagtig Opfatning, det at man ikke rigtig lægger Mærke til noget. Shl. (Myssgꜳelse). S. gꜳ.
Misgjær, f. ulige Modenhed; det at en Deel af Kornet er umodent, efterat det øvrige er modnet. B. Stift. (Myssgjær).
mishalden, adj. brøstholden, som lider Tab eller Uret.
mishugsa, v. n. huske feil, erindre feilagtigt. I Gbr. „mishugse se“.
misjamt, adj. n. ujævnt, ulige fordeelt. Tell. I Gbr. misjæmt.
miskjenna, kjende feil. (Sjelden).
mislika, v. a. være utilfreds med. I Nhl. myslika. G. N. mislíka.
Misling, s. Mysling.
mislydast, v. n. høre feil, opfatte urigtigt (S. lydast). Hedder i Sdm. myslydast; andre Steder myslyest; ellers mishøyre (myshøyra).
Mismenne, n. udueligt Menneske. Tell.
misminnast, v. n. erindre feil, have en falsk Erindring. I Helg. mysminnest.
Misminne, n. Hukommelsesfeil, falsk Erindring. Nhl. (med y). G. N. misminni.
misminnug, adj. som ofte husker feil. Helg. (myssminnug).
mismogjen (aab. o), adj. ulige moden. Tell. (S. Misgjær).
Mismun (aab. u), m. Forskjel, især ubillig eller upassende. gjørꜳ Mismꜳn: være partisk, give den Ene mere end den Anden. Ørk.
mismæta, v. a. ringeagte, have ringe Tanker om. Tell.
misnøgd, adj. misfornøiet.
misrekna, v. n. regne feil. Misrekning, f. falsk Beregning.
missa (misse), v. a. (e—te), miste, tabe. Hedder ellers myssa og mysse (Berg. Stift, Helg. og fl.). G. N. missa. (Den uægte Form „mister“ findes endnu ikke i de bedre Dialekter). Den som lite heve, han mykje misse ɔ: for den, som eier lidet, er et Tab altid stort. — Den gamle Betydning: forfeile, ikke træffe, findes maaskee i Talemaaden: „Dæ skal vere myst“, ɔ: det skal nok gaae Glip, der skal ikke blive noget af. (Nordre Berg.). Jf. Mist, Mis og Myss.
missande, adj. som man kan tabe eller undvære. Dæ va ikje missande: man kunde ikke taale at miste det.
Missemun (aab. u), m. Tab, Formindskelse; den Forandring som et Tab medfører. Nordre Berg. (Myssemun).
Missing, f. Tab, Mistelse.
missynast, v. n. see feil.
Mist, i Forbindelsen „i Mist eller „i Miste“: feil, forgjæves. Ag. Stift. — gꜳ i Miste: gaae feil. slꜳ i Mist: slaae feil, saaledes at man ikke træffer. (Buskerud). I Sdm. hedder det „i Myss’en“.
Mistak, n. Feilgreb, Feiltagelse. Tr. Stift. (Sv. misstag).
mistaka, v. n. tage feil, gribe efter det Urette. Namd. og fl.
mistenkja, v. a. mistænke.
mistruen, adj. mistænksom.
mistryggje, v. a. (e—de), mistænke, have Tvivl om Ens Troskab. Ørk. Nordre Berg. (mystryggje). Ho mystrygde Mannen sin. Jf. ꜳbry.
mistryggjen, adj. mistænksom. Ørked. mystryggjen: skinsyg, jaloux. Sdm.
Mistrygn, f. Mistanke (især om Utroskab i Ægteskabet); Skinsyge, Jalousie. Nordre Berg. (Mystrygn).
mistykkjen, adj. fortrydelig, stødt, misfornøiet. Tell.
misunna, v. a. (e—te), misunde.
Misvokstr, m. Misvæxt. (Sjelden).
mitt, s. midt og min.
mjꜳ, adj. smal, tynd, smækker. B. Stift, Helg. og fl. Hedder ogsaa: mjo (Ørk.), og mjꜳg’e (Sdm.). G. N. mjó’r.
mjꜳa, v. n. mjave (om Katte). Sogn.
Mjꜳkkje, m. Smalhed; et smalt Stykke eller Punkt, f. Ex. paa en Væv. Voss.
mjꜳna, v. n. blive smalere, indsvinde. I Sdm. mjꜳgne.
Mjꜳrygg, m. den nedre Deel af Ryggen, Snævringen ovenfor Hofterne. B. Stift. I Sdm. Mjꜳgrygg. G. N. mjóhryggr.
mjꜳvoren, adj. noget smækker.
Mjelk, f. Mælk; s. Mjølk.
mjelkeflødd, adj. mælkevarm, lunken som Mælk naar den kommer af Yveret. Nfj. Sdm. — Jf. flø.
Mjelk-ost, m. Hvidost, et Slags fiin Ost tillavet af færsk Mælk. B. Stift.
Mjell, f. 1) Snee (eller maaskee kun om løse og tynde Sneeflokker). Forekommer i de tellemarkiske Viser (i Formen Mjøll). I Ørk. Mjell og Drevmjell, om løs og fygende Snee. (I Gbr. Meldrift). G.
