N. mjöll, Snee. — 2) Riim, Riimkrandse paa Lyng og Græs. Sdm. (sjelden). — 3) smaat Affald af Græs og Buskvæxter; Blomsterstøv, affaldende Støvtraade. Forekommer i Sfj. og Sogn; dog sjelden.
mjell, adj. om Sneen: løs, tør, ikke fugtig eller sammentrykt. (Modsat kram). B. Stift, Hall. og fl. I Tell. hedder det mjøllen; i Ørk. mjellen; nogle Steder mjølen. — En anden Betydning forudsættes i „omjell“.
Mjellfonn, f. 1) en Masse af let og tør Snee. Søndre Berg. 2) Sneeskred, Lavine af let og tør Snee. Sdm. (modsat Kræmfonn).
Mjellsnø, m. Snee som ikke er klam eller fugtig; Tørsnee. (Isl. mjöll).
Mjelte, Malkning o. s. v. see Mjølte.
Mjeltegras, Dueurt (Epilobium), see Gjeiskor.
Mjeltekors, Planten Vibefedt (Pingvicula vulgaris). Sdm.
Mjeltesild, s. Mølkje.
Mjenn, s. Mjøm.
mjo, s. mjꜳ. — Mjokk, s. Mjølk.
Mjolk, s. Mjølk. Mjolke, s. Mjølkje.
mjona, v. n. svinde ind, tørres bort. N. Berg. Dæ mjona vek. Jf. mjꜳna.
Mjor (oo), n. Bundfald af kogt Valle. Tell.
mjuk, adj. 1) myg, blød, fiin. Jf. blaut. Alm. (G. N. mjúkr; Sv. mjuk). 2) bøielig, smidig; elastisk. 3) ydmyg, føielig, eftergivende; ogsaa mild, følsom. Heraf mykja.
mjukhendt, adj. myg paa Hænderne, som har bløde, fine Hænder. Saaledes ogsaa mjukfingra.
mjukhært, adj. myghaaret, blødhaaret.
Mjuk-kvitel (aab. i), m. Sengetæppe, et Undertæppe af finere Tøi (forskjelligt fra Brꜳkvitel). Nhl.
Mjukleikje, m. Blødhed, Fiinhed.
mjuklima (aab. i), adj. som har myge og smidige Lemmer.
mjukmalen, adj. lemfældig, skaansom; ogsaa blød, kjælen. Sdm.
mjukna, v. n. (a—a), 1) blive myg, tabe sin Haardhed; 2) ydmyge, blive føielig; ogsaa formildes, røres, blive bevæget.
Mjukning, f. det at noget bliver mygt.
mjuksinna, adj. ømsindet, følsom.
mjukvida (aab. i), adj. blød i Veden.
mjukvoren, adj. noget myg.
Mjurt, s. Mjødurt. Mjærm, s. Mjøm.
Mjød (Mjø), m. Mjød. Har aabent ø ligesom alle de følgende.
Mjødn, Hofte, s. Mjøm.
Mjødurt, f. Mjødurt (Spiræa). Nogle Steder: Mjurt. Jf. Korsgras.
Mjøl (aab. ø), n. Meel. (Alm. Form). G. N. og Sv. mjöl. — Mjølkjerald, n. Meelkar. I Gbr. Mjøllaup.
mjøla, v. a. (y—a), mele, bestrøe med Meel. Hedder ogsaa mjølga og mjølva. (Sdm.).
Mjølau, f. Betaling for Benyttelsen af en Kværn, Møllerløn. Inderøen. Maaskee for Mjøllaun.
Mjølauk, m. Meeldrøie, et Slags svampagtig Udvæxt paa Korn. Hard. og fl.
Mjølbær, n. Meelbær (Arbutus).
mjølga, s. mjøla.
Mjølk, f. Mælk. — Har forskjellig Form, nemlig: Mjølk (Oplandene), Mjolk (Helg. Nordre Trondhj. og fl.), Mjelk, (B. Stift), Mjøk (Ndm.), Mjokk (Sætersdalen). G. N. mjolk; Sv. mjölk. — Jf. mylkja, Mjølte, milta.
mjølka, v. n. og a. (a—a), 1) malke, afgive Mælk; især om Køerne. 2) v. a. malke, faae Mælken af. — Hedder: mjølke (Ag. Stift), mjelka (B. Stift), mjolke (Nordre Trondhj.), molka (Kr. Stift), mokka (Sætersd.). Sv. mjölka. (Isl. mjólka).
Mjølkar, m. Malker, Malkepige.
Mjølkebytta, f. Malkespand.
Mjølkeku, f. Malkeko. Ellers: Mjeltekyr (B. Stift), Mjøkarku (Ndm.).
Mjølkeløysa, f. Mangel paa Mælk.
Mjølkemꜳl, n. den Mælk som man faaer ved en enkelt Malkning. (Morgomꜳl, Kveldsmꜳl).
Mjølkestol, m. Mælkeskab, Mælkehylde.
mjølketurt, adj. n. tørt af Mangel paa Mælk.
Mjølking, f. Malkning; s. Mjølte.
Mjølkje, m. Fiskemælk, Sæd i Fisk (Sv. mjölke). Jf. Isel. Hedder oftere: Mjolkje (Helg. Namd. Indr.) og Mjelte (i B. Stift). Hertil Mjeltefisk, m. Mælkefisk, Han-Fisk. Ligesaa Mjeltesild, f. og fl.
Mjøll, s. Mjell. mjøllen, s. mjellen.
Mjølring, m. Møllegjærde (om Kværnen).
Mjølte, m. 1) Malkning. Hedder oftere: Mjelte (N. Berg.), Mjelter (Østerd.), Mjøltir, pl. f. (Tell.). Isl. mjaltir. — 2) en Portion Mælk, som faaes ved een Malkning. Ein Ku-mjelte: Mælken af een Ko. — 3) Fiskemælk, Sæd; see Mjølkje. — Te Mjelta: til Malketiden. „gjæte te Mjølte“ (Tell.), eller „i Mjelter“ (Østerd.): vogte Køerne fra den Tid da de slippes ud om Morgenen indtil Malketiden (omtr. Kl. 9 f. M.),
