skuffe, kaste tilside med en Skovl. G. N. moka; Sv. måka. Spotviis om at fremføre noget i store Masser, ødsle med noget i Utide; ogsaa sladre og snakke idelig. — moka i Mold’a: nedgravet i Muld. moka ihop: skuffe sammen; ogs. samle i store Masser. moka Fjos’e: gjøre Kostalden reen.
Mokdungje, m. Møgdynge, Mødding. Nordre Berg. Ellers Motting (Søndre Berg.), Metting (Jæd.), Mok-kok (oo) og Mykjakok (Sogn). Hertil: (Mok(e)dungsøyla, f. Møddingpøl. I S. Berg. Mottinga-dam.
Mokk, s. Mauk. mokka, s. mjølka.
Mokkok (oo), m. s. Mokdungje. (Sogn).
Mokslede, m. Møgslæde. (Sdm.).
Mokstr, m. det at man skuffer eller muger med en Skovl; ogsaa ellers om et tungt Arbeide. Nordenfjelds (Helg. og fl.). Ellers Moking (aab. o), f.
Mol (aab. o), m. Møl (Insekt). I de sydlige Egne til Nfj. (S. Mott). G. N. mölr. Ved Mandal skal Mol ogsaa betegne smaa flyvende Insekter, især Falæner.
Mol (aab. o), f. 1. en Grund el. Banke af smaa Stene, især langs Elvene og Strandbredderne; ogsaa ellers om en stor Samling af smaa Stykker. Berg. Stift og fl. I Buskerud: Mal (?). Isl. möl.
Mol (aab. o), f. 2. tynde og adspredte Skyer. Indr. (Sv. moln, Sky). Jf. molen.
mola (aab. o), v. a. smuldre, brække i Stykker. (Sjelden). S. Mole.
Mold, f. Muld, Jord. G. N. mold. Især Myrjord eller sort Muld, til Forskjel fra „Aur“. Heraf mylda, lausmyldt, dimmyldt og fl.
molda, v. a. (a—a), bestrøe eller blande med Muld. molda pꜳ Snøen: strøe Jord paa Sneen for at den skal smelte. (= mela, ꜳta). molda seg ut: blive beklikket med Muld.
Mold-aks, n. Brandax i Korn. B. Stift. Jf. Kolaks.
Moldbenk, m. Jordbænk udenfor en Væg. (Gbr.). Skal paa nogle Steder ogsaa betegne Mistbænk. Sv. mullbänk.
Moddungje, m. Muldhob; ogs. Kompost.
Moldhavre, m. Havre som er forkullet eller bedærvet ved Kornbrand. Jæd.
Moldkok (oo), m. Jordklump. S. Kok.
Moldløysa, f. Mangel paa reen Muldjord i Agrene.
Moldmyr, f. Myr hvoraf man henter Muldjord til Agrene.
moldrik, adj. om Ager, som indeholder megen Muldjord.
Moldslag, n. et vist Slags Muld.
moldut, adj. tilsølet med Muld.
Mole (aab. o), m. Stykke, Stump. Meget udbredt, dog ikke ganske alm. (Nogle St. Mꜳla, Mꜳlꜳ). G. N. moli. — slꜳ i Molar: slaae i Stykker, sønderslaae. Ein Mole pꜳ Vegjen: et Stykke paa Veien.
moleg (oo), s. mogeleg.
molen (aab. o), adj. tyndskyet, med smaa adspredte Skyer. Indr. (mølin). See Mol.
mol-eten (aab. o), adj. mølædt.
molgraven, hullet, gnavet af Møl.
molka, malke; s. mjelka.
Moll, el. Mol (aab. o), f. Affald af Fisk som opkoges til Føde for Kvæget. Nordlandene. (Jf. Isl. molla, koge sagte).
molna, v. n. smuldres, skjørne, adskille sig. Sjelden. Isl. molna.
molnas, v. n. blive skyet, trække op med smaa, tynde Skyer. Indr.
Molta, f. Multebær (den ganske møre og fuldmodne Frugt). Jf. myrebær. — Motegraut, m. et Slags Grød af Multebær.
molten, adj. mør, skjørnet, blød; ogsaa opløst, nær ved at raadne. Nhl. Helg. (Isl. moltinn). Jf. melta.
moltna, v. n. skjørne, blive mør og blød. Helg. og fl.
Mon, Forandring; Fordeel etc. s. Mun.
mona, virke, forslaae; s. muna.
monast, v. n. vansmægte af Tørst eller Sult (= kjena). Shl. Jf. mjona.
Mor (aab. o), m. Kjødpølse, tørrede Pølser. Nordre Berg. Ogsaa de Dele af Indmaden, som bruges til Kjødpølse. Gbr. Shl. I „Nyremor“ betyder det kun Fedt eller Talg, ligesom G. N. mörr.
Mor (oo), m. 1. Stof, Materie; indre Beskaffenhed, især i Steen. Da va ei Kvenn so va go’ Mor i. Nhl. (Andre Steder: Grjot, Grøt). Jf. Raudmor.
Mor (oo), m. 2. en Maar (Pattedyr). Nogle Steder: Mꜳr; i Sogn Mor (aab. o). G. N. mörðr (altsaa rettest: Mord, aab. o). Hertil Morskinn, n. Maarskind. Morungje, m. Maarunge.
Mor (oo), m. 3. Neger, Morian. (Sjelden). Sv. mor.
Mor (for Moder), f. (Fl. Mør’er), Moder. I Sæt. og øvre Tell. hedder det Mo’ir og Moi. G. N. moðir. I Sdm. findes i Sammensætning: Mode, saaledes Modehjarte (Moderhjertet), modelaus’e (moderløs). Jf. modt.
