Myksla, f. Blødgjørelse; s. Mykja.
myla, v. n. (e—te), smile, trække paa Smilebaandet. Han sto mylte ꜳ log fyre seg sjøl. B. Stift.
myla, v. a. (e—te), slibe ujævnt saa at Eggen bliver lidt rundagtig paa Siderne. myle Ljꜳen. Nordre Berg. Tr. Stift.
mylda, v. a. (e—e), nedgrave i Mulden, skjule Kornet med Muld; ogsaa jævne Ageren efterat den er harvet.
Mylde, f. Muldart. I Sammensætning som Raudmylde, Sandmylde. Tell.
Mylderiva, f. en Rive hvormed man jævner Ageren og skjuler Sædekornet.
myldt, adj. muldet (af Mold). I Sammensætning som lausmyldt og fl.
Myle (aab. y), n. smaa Huggespaaner. Sdm. Jf. Mukr og mylja.
Myling, f. et lattermildt Udseende, et ideligt Smiil.
mylja, v. a. (myl’, mylde, aab. y), gnide i Stykker, brække, knuse. Nordre Berg. (sjelden). Oftere: myljast, smuldres, rives i Stykker. Dæ mylst sundt. Isl. mylja.
Mylja, f. en Ret af brækket Fladbrød, som er overøst med Fedt. B. Stift. I Gbr. Mylju. Ved Trondhjem Milje.
mylja, v. a. (e—te), faae til at malke, forberede en Ko til Malkningen ved at trykke den paa Yveret. B. Stift. Paa Helg. milta. (Isl. mylkja, malke).
mylkjast, v. n. (Ipf. myltest), om Køer: begynde at malke, afsætte mælk; ogs. give mere Mælk, blive mælkerig. Paa Helg. miltast. Jf. Mjølk og Mjølte.
mylkt (mylt’e), adj. malkende, som giver Mælk. (Sjelden). I Ordene lausmylt og trꜳmylt er det tvivlsomt, om Formen egentlig er mylkt af mjølka, eller mylt af Mjølte.
myllꜳ, imellem; s. millom. Myllꜳgjær, s. Millomgjær.
Myllerbakkje, s. Marbakkje.
Mylna (aab. y), f. 1) Mølledrift, Malen, Kornmaling. 2) en Mølle; især om Veirmøller (Vindmylna). G. N. mylna.
Mylnar, m. Møller, Kornmaler. (Sv. mölnare; Isl. mylnari).
Mylnarleiga, f. Møllerpenge, Betaling for Brugen af en Mølle. Berg. Stift. Naar Betalingen erlægges ved Arbeide, hedder det Mylnardag.
Mylsa, f. Rødost, rødkogt Ost (= Gumme). Sogn, Søndfjord.
Mylske, f. Mængde, Masse, Mangfoldighed. Sdm. hvor man ogsaa har Verbet: mylske, om en utidig Travlhed og Befatning med mangfoldige Ting, (Jf. Isl. milskra, blande).
mylt, s. myla, mylja og mylkt.
Myndling, m. Myndling.
myndug, adj. myndig. Han va ’kje formyndig’e: det stod ikke synderlig godt til med ham. (Nordre Berg.).
mynja, v. a. (a—a), ynde, holde af, bære megen Omhu for En; ogsaa gjøre vel imod En, give En gode Gaver. Søndhordlehn. (Jf. Angels. myn, Kjærlighed; Gam. Sachsisk minnion, elske).
Mynjad, m. Spor af en Svaghed eller Sygdom, Mindelser, Efterfølelse. Sdm. E kjenne Mynjadin ’ta di endꜳ. (Nogle Steder Mynja, som maaskee er rettere). Jf. Isl. menjar, pl. Spor, Mærker.
mynjasam’ adj. øm, omhyggelig for En. Shl. S. mynja.
Mynne, n. Munding, Aabning, Indløbet til en Fjord. Bruges i Sogn og hedder tildeels Minne. (Jf. Munn). G. N. mynni.
Mynstr, f. Mønster, Model.
mynstra, v. a. mønstre; ogsaa vise en utidig Nøiagtighed, spilde Tiden med ufornødne Ting.
Mynt, f. Mynt, Penge.
mynt, adj. beskaffen med Hensyn til Mund. Oftest sammensat: stormynt, frammynt, og fl.
Myr, f. (Fl. Myra, r), Myr, Sump, Mose; en lav og fugtig Mark. Alm. I de nordligste Egne hedder det Myra, el. Myre (Fl. Myrꜳr, paa Helg.). Sv. myra. G. N. mýri.
Myrbust, f. Børstegræs (Scirpus cæspitosus). Tr. Stift.
Myrdun (uu), n. Planten Kjæruld (Eriophorum). Ogs. kaldet Myrdon (Buskerud, Gbr. Ørk.), Myrdupp (Ørk.), Myrlopp (Sdm.); ogsaa Fivel.
Myrebukk, m. Horsegjøg (= Humregauk). Sogn, Sfj. Gbr.
Myrebær, n. Multebær (Rubus Chamæmorus). Nordenfjelds. Frugten hedder ellers i umoden Tilstand: Myrkart (Ørk. og fl.), men naar den er fuldmoden: Molta, el. Moltebær. (Ogsaa i svenske Dial. myrbär). I de sydlige Egne betyder Myrebær tildeels en anden Væxt, nemlig Tranebær (Oxycoccos).
myren (aab. y), adj. løs, kornet; om Snee som ikke lader sig sammentrykke. Tell. Ellers grynen, auren.
Myrgras, n. Græsarter som voxe i Myrer.
myrja, v. n. (myr’; murde), grave, rode; eller oftere: slæbe, arbeide, gjøre
