sig Møie med noget. Nhl. Han gjekk dar ꜳ murde mæ da. (Jf. Isl. myrja, knuse).
Myrja, f. Emmer, Aske og Gløder (Jf. Eldmyrja). Sjelden. (Sv. mörja, Dynge).
myrjet, adj. utydelig spraglet eller stribet, som har dunkle Pletter. Sdm.
myrk, adj. mørk. G. N. myrkr. Ogsaa dunkel, sortagtig om Farve. Neutrum udtales myrt, el. myrrt. — myrkaste Natta: de mørkeste Timer om Natten. myrkaste Dim’e: den mørkeste Deel af en Sommernat.
Myr-kart, m. s. Myrebær.
myrkblꜳ, adj. mørkeblaa. Saaledes ogsaa myrkbrun, myrkgrꜳ, myrkraud.
myrkbrynt, adj. som har mørke eller sorte Øienbryn.
Myrkeloft, n. Mørkeloft, øverste Loft.
Myrkeskodda, f. tyk Taage.
Myrkestova (aab. o), f. et mørkt Huus. sitja i Myrkestove: sidde oppe uden Lys. B. Stift. (G. N. myrkvastofa, om et mørkt Fængsel).
myrkhært, adj. mørkhaaret.
myrkja, v. a. (e—te), 1) fordunkle, formørke, gjøre mørkt. Dæ myrkje so i Husa: det gjør Huset saa mørkt. 2) staae i Lyset for, hindre En fra at see. Flyt deg lite so du inkje myrkje meg. Han stend i Ljos’e ꜳ myrkje seg sjøl (om En som forsømmer en god Leilighed, ikke benytter sin Stilling rigtigt). — 3) v. n. see mørkt eller dunkelt ud. Dæ myrkje burt-i Skogjen: Skoven viser sig som et mørkt Dække. Nordenfjelds. Imperf. udtales: myrte, eller myrte.
Myrkje, n. Formørkelse, Skygge, mørk Plet. Gbr. og fl.
Myr-kjøyta, f. en liden Myr. S. Kjøyta.
myrk-leitt, adj. mørkladen (brunet).
Myrkn, n. Mørke; s. Myrkr.
myrkna, v. n. (a—a), mørkne, blive mørkt af Natten; ogsaa fordunkles. „myrkna ute“: overrumples af Natten, blive for seen, ikke blive færdig til Natten. B. Stift.
Myrkning, f. Mørkning, Skumring.
Myrkr (Mørk’er), n. Mørke; Mørkhed. Søndre Berg. Søndenfjelds; ogs. Helg. og flere. I Nordre Berg. hedder det Myrkn; saaledes: „i Myrkna“, ɔ: i Mørket. — G. N. myrkr; Sv. mörker.
myrkrau(d), adj. mørkerød.
myrkrædd, adj. frygtsom i Mørket.
myrkvoren, adj. dunkel, noget mørk.
Myrlenda, f. sumpigt Land.
myrlendt, adj. fugtigt, sumpigt.
Myrlopp, s. Myrdun.
Myrmark, f. sidlændte og fugtige Marker.
Myrsnipa, f. en Fugl af Sneppe-Slægten (formodentlig Scolopax Gallinula). B. og Tr. Stift.
Myrsoleie, Kabbeleie (Caltha). Sogn.
Myrtyte, f. Tranebær (Oxycoccos). Tr. Stift. I Shl. Myrebær.
myrut, adj. fuldt af Myrer, sumpigt. I Helg. myrꜳt og myrt.
Mysa (aab. y), f. Valle, de vandagtige Dele som adskille sig fra Osten i Mælk. Alm. Hedder ogsaa Møe, Mysu og ved Trondhjem tildeels Musu. G. N. mysa. (I svenske Dial. mössu). Jf. Syra.
Mysebrim, n. et Slags blød Ost, som tillaves ved stærk Kogning af Valle. Nordenfjelds hedder det tildeels Mysebrøm (Helg. Sdm.). Nogle Steder Mysusmør (Gbr. og fl.).
myselaupen, adj. om Mælken, naar den bliver tyk og afsætter Valle.
Myseost, m. et Slags fiin og rødagtig Ost, som tillaves af Valle. Kaldes ogsaa Mysesmørost, og i B. Stift Brimost.
Mysesmør, n. s. Mysebrim.
mysfarast, s. misfarast.
mysja, v. a. (a—a), tætte en Væg med Mos, indlægge Mos i Væggene. Nordre Berg. Af Mose.
Mysling, m. en Stakkel, Kryster. (Sjelden).
Mysminne, s. Misminne.
Myss, m. i Talemaaden „i Myssen“: feil, forgjæves. take i Myssen: gribe feil, tage det urette. Nordre Berg. Jf. Mist. De Ord som ellers begynde med „mis“, have i det vestenfjeldske Formen mys (myss), f. Ex. Mysbyte, myshalden.
myssa, v. a. miste, tabe; s. missa. Hertil Myssemꜳl, n. et Maaltid som man mister eller gaaer Glip af. (N. Berg.). Myssemun, m. Tab, Skade. Jf. Mismun.
myssa, v. n. (a—a), messe, holde Messe. Søndenfjelds hedder det tildeels: messe. Myssa, f. Messe; tildeels ogsaa Prædiken eller Kirketjenesten i det hele. Hedder ogsaa Messe (søndenfjelds). G. N. messa, ogs. mössa. — I Helligdagsnavnene hedder det sædvanlig Myss, uden bestemt Kjøn eller ogsaa som Neutrum; saaledes Mikjelsmyss, Helgamyss, Marimyss o. s. v.
Myssefall, n. det Tilfælde at Kirketjenesten ikke kan holdes paa en dertil bestemt Tid.
