møten, adj. hinderlig, motstræbende. (Sjelden).
Møting, f. Modstand, Tilbagedriven.
Møy, f. Mø. I gamle Viser ogsaa med Betydning af Pige i Almindelighed, ligesom G. N. mey. Fleertal tildeels Møyar. — Møydom, m. Mødom.
møykja, v. a. (e—te), 1) fortynde, blande med tynd Vædske; f. Ex. i Kogningen. Meget udbredt. (Af Mauk). Heraf møykt, fortyndet. — 2) læske; ogsaa made eller give med en Skee. Sogn. 3) blødgjøre, berede noget som er haardt. Gbr. (Ellers mykja). Mykjing, f. Fortyndelse.
Møykja, f. en Blødgjørelse; en Slump Vædske, hvormed noget fortyndes.
Møykjering, f. en gammel Pige, Pebermø. Tell. (Isl. meykerling). Ellers Tauskjæring (Nordenfjelds), Attegløyma (B. Stift).
møyr, adj. mør, skjør, ikke seig. Mest om Kjød. G. N. meyrr.
Møyre, f. Mudder, blød Grund i Vandet. Tell.
Møyrleikje, m. Mørhed. (Sjelden).
møyrna, v. n. blive mør.
møyrvoren (aab. o), noget mør.
Møys, f. Meise. (I Kjøtmøys).
N.
na, adj. karrig; see nauv.
na, for denna; s. denne.
Nabb, m. Knag, Nagle, Pind til at hænge noget paa. Alm. I Gbr. ogsaa om Spigere paa en Væg.
Nabbe-tre, n. en List med Nagler til at hænge Klæder paa.
nabeitt, adj. graadig, gridsk, hidsig efter noget. Bruges i Sdm.
nada, s. neda. — Nadde, s. Naggje.
nafsa, v. n. gnave, tygge, æde.
Nagg, n. 1) Gnaven, Gnidning. (Sjelden. (S. Nogg). 2) Feil eller Skade paa Legemet. Jæd. 3) Nag, Anger; undertiden ogsaa Had, Fiendskab. Jf. Agg.
nagga, v. a. (a—a), 1) gnave; ogsaa æde, græsse; f. Ex. om Heste. Ørk. 2) forurolige, plage, ærgre. Sjelden. Jf. onagga. 3) nage, ængste. — Jf. nyggja.
Naggje, m. Flik, Lap, et lidet Stykke Læder. Nordre Berg. Nogle St. Nadde.
Nagl, m. 1. (Fl. Negl’er), Negl, paa en Finger. Søndenfjelds er det tildeels Feminin (ligesom Isl. nögl). Dativ i Fleertal: Noglꜳ (Nordre Berg.) Han fekk alt so unda Noglꜳ sto, ɔ: han sik alt hvad man kunde give Slip paa, saa meget som muligt. (Sdm.).
Nagl, m. 2. en Øiensygdom hos Dyr; en Hinde som trækker sig ind over Øiet.
nagla, v. a. s. negla.
Nagle, m. Nagle, især af Træ. Hertil Naglemne, n. Træ at gjøre Nagler af. Naglehol, n. Naglehul. Naglehovu(d), el. Naglehaud, n. Naglehoved. — Jf. negla og Nygla.
Naglebit (aab. i), n. Smerte i Neglene af Frost. Tr. Stift, Sdm. og fl. I Sogn: Naglaspretta; ellers Naglefrost.
naglefast, adj. fæstet med Nagler, henhørende til selve Bygningen.
Naglerot, f. Neglerod.
nakjen, adj. (Fl. nakne), nøgen, ubedækket; ogsaa om En som har for faa Klæder, eller hvis Klædning er meget forslidt. G. N. nakinn (og nökviðr); Sv. naken. — Jf. nækje.
Nakk, m. Bjergknold, en udstaaende Knold eller Pukkel paa Siden af et Fjeld. Sdm. (Dativ i Fleertal: Nokkꜳ). — En ubestemt Betydning findes i Talemaagen „Nakk ꜳ Nur“. Han fær bꜳde i Nakk ꜳ i Nur: han vælter og vrider sig paa alle Maader.
Nakkebur (aab. u), m. en stiv Holdning, det at man sætter Nakken høit.
Nakkehola (aab. o), f. Nakkegrube, Huulningen under Nakken.
Nakkje, m. (Fl. Nakka, r), 1) Nakke, Baghoved. (G. N. hnakki). gjera Nakje: sætte Nakken høit. — 2) i Fleertal om smaa Stumper eller Kanter, som Krog, Hage, Krumning. Indr. Ellers Nokkje.
naknast, v. n. blottes, blive nøgen. Sjelden.
nall (hvinede), s. gnella.
Namn, n. Navn. (I Sogn Nabn, Fl. Nobn). G. N. nafn og namn. Ogsaa om en Smule, en eneste Ting som kan kaldes med et vist Navn; f. Ex. om Fiskere: „Dei fekk ikje Namn’e“, ɔ: ikke en eneste Fisk; — hvilket ogsaa udtrykkes ved: „Inkje Liv som Fisk heite“. — Da va dꜳ Namn te Penga: det var
