Sild, som bliver hængende i Maskerne paa Voddet (Not’en).
Netjesky, f. tynde, adspredte Skyer med smaa Mellemrum, som ligne Maskerne i et Net. Nhl.
Netjetalg, f. Fedt af den Hinde som omgiver Indvoldene.
Netla, f. Nælde, Brændenælde (Plante). S. Berg. og fl. Hedder ellers Nesle (Ag. Stift) og Nosle (Tell.). Andre Navne ere: Brenne-not (Nordre Berg.). Brennhette (Gbr.), Brennhutu (Ørk.). Isl. netla. Ang. netel.
Netlebrusk, m. en Busk eller Klynge af Nælder.
nett, adj. 1) net, vakker, tækkelig. 2) flink, som gjør net og fiint Arbeide. Han æ so nett’e te arbeia. 3) knap, sparsom; eller egentlig forsigtig, som farer fiint frem. Han æ so nett um Penganne. B. Stift.
nett, adv. 1) knapt, sparsomt; ogsaa forsigtigt, fiint. Me skal fara so nett ꜳt. 2) grant, nøie. Han kom so nett pꜳ dæ. Eg viste dæ so nett før. 3) netop, just, ganske. Meget brugl. i Nhl. og Helg. D’æ nett da sama (ganske det samme). Ogsaa knap, neppe; f. Ex. Da va nett so mykje, han va inn-komen. Andre Steder siges: nett-upp, knapt, knappaste. Paa dæ nettaste: knap nok, med Nød og Neppe. (B. Stift).
netta (seg), v. a. søge Hvile til Natten; især om Fuglene, naar de sætte sig for at sove. Gbr. (nette se). Af Natt. — I B. Stift: vagla seg.
netthendt, adj. behændig, flink til Haandarbeider.
nettvoren, adj. net, vakker.
neva (aab. e), v. a. (a—a), 1) samle med Næverne. Jf. gaupna. 2) v. n. røre i noget, knuge, ælte med Hænderne. Nogle Steder nevla; i Sdm. nøve (aab. ø).
Neve (aab. e), m. 1) Næve, Haand. G. N. hnefi. 2) en Haandfuld, saa meget som man kan holde i Næven; f. Ex. ein Neve Konn. Ordet hedder ogsaa Nøve, med aab. ø (Sdm.), Næva (Gbr.), Nava (Ndm. Namd.), Nꜳvꜳ (Ørk. Indr.).
Nevedask, m. et Slag med Næven. Ogsaa Nevahogg, n. (Tell.).
nevesterk, adj. stærk i Næverne.
Nevetak, n. en Haandbred, et Stykke som man kan gribe om med Haanden; f. Ex. paa en Maalestang. Ogsaa: Neva-tak. B. Stift, Tell. og fl. — Ei Aln ꜳ eit Nevatak.
Neving, f. idelig Berørelse med Næverne.
ni, s. ned i. — nia, s. nigja.
niande, adj. niende. Halvniande: otte og en halv. Niande kvar: hver niende.
Ni-auga (f.), Negenøien (Fisk), Petromyzon. Hedemarken.
Nibba, f. en fremstaaende skarp Kant, paa Stene og Klipper. B. Stift, Ndm.
Nibbestein, m. en skarp kantet Steen øverst i Jordfladen; Stene med fremstaaende Spidser.
Nid, n. Skam, Fortræd, Harme. Eit stort Nid: en meget ærgerlig Sag, en Spot og Skam. Nordre Berg. (Ellers et meget sjeldent Ord). G. N. níð, Forhaanelse. — Hertil hører maaskee det nid (el. ni), som forbindes med enkelte Verber i Betydningen af en uafbrudt, haardnakket Vedbliven (ligesom Naud), f. Ex. nidbea: bede uophørlig om noget. ni’lokka: lokke idelig (Gbr.). nidstira: stirre uafbrudt paa en Ting. (Nhl. Gbr. Ørk.). Ellers: naubea, naustire o. s. v.
nid, s. ned. — nida, s. neda.
Niding, m. en Gnier, en meget karrig Person. Nordre Berg. og fl. (Isl. níðingr). Jf. nidsk. — Betydningen: Nidding (Skurk) synes ikke at være bekjendt.
Nidingskap, m. Karrighed, lumpent Gnierie.
nidsk (nisk), adj. nidsk, karrig, gnieragtig. Ved Trondhjem bruges: nist (ii), ɔ: stygt, hæsligt (= nefst), som maaskee kunde høre hertil.
nidsko’a (aab. o), v. n. stirre uafbrudt paa en Ting. Nhl. hvor det ogsaa hedder nidstira (med tydeligt d). Egentlig nidskoda, s. skoda.
nie, Talord: ni. Ogsaa nio (Voss). G. N. níu. Nien (m.) og Nia (f.), Nien i Kortspil. Nietal, n. Nital. Niekꜳnemat, m. Mad som er tillavet af ni Koner (fordum anseet som et Lægemiddel). Nordre Berg.
nigja (nia), v. n. (a—a), neie, bøie Knæerne. G. N. hníga. (Jf. neigja). Heraf Nigjing, f.
Nik (aab. i), n. smaa Huggespaaner. Tell. Ellers Nugg, Mukr og fl.
nika (aab. i), v. a. gnide, skure; ogsaa gnie, spare; see gnika.
nikja og nikjan, s. nittan.
nikjen (aab. i), karrig; s. gnikjen.
Nikju, s. Netja.
Nikk, m. et Nik; Vink, Mine.
nikka, v. n. (a—a), nikke. Jf. dubba.
nikker, adj. sparsom, knap, paaholden. Sdm. Nikkerbøn’a, Slutningen af
