— I Gbr. og Helg. hedder det Narve. Ellers Okje og Slꜳ. (Jf. Isl. njörva, sammenhefte).
Norvest, m. Nordvest; ogsaa nordvestlig Vind. I Sdm. Nꜳrvest. Han small Nꜳrvesten: en Storm af Nordvest brød løs.
Norværing, m. Nordboer. Sjelden.
Nor-ætt, f. Vind og Veir fra Nordkanten. Ogsaa Norægt og Noraægt.
Nos (aab. o), n. Nysen (= Njosing).
Nos (aab. o), f. 1) Næse. Sogn, Søndre Berg. Rbg. og fl. Fleertal: Nase(r) og Nasar. (G. N. nös, pl. nasir). Ellers hedder Eental Nasa, f. og Nase, m. (Fleertal bruges sædvanlig med Betydning af Eental, og „Nasanne“ betyder altsaa kun: Næsen). S. Nasa. — Nos betyder ellers — 2) en Brink, Skrænt, fremstaaende Bakke eller Jordryg. Sdm. og fl. St. hvor Ordet ikke bruges i den første Betydning.
Nos (oo), f. Mule paa Dyr, især Køer. Indr. (Sv. nos). Vel egentlig det samme som det foregaaende Ord.
Nosflaga (aab. o), f. see Njoseflaga.
Nosle, Nælde; s. Netla.
nossa (seg), v. a. gotte sig, gjøre sig tilgode. Sogn.
Not (aab. o), n. 1) det at man nyder noget godt hos En; Hjælp, Tilflugt, Hygge. (Sogn, Shl.). Han hadde dar eit godt Not: han havde en Tilflugt paa det Sted, han glædede sig til at komme did. Modsat Unot. (Af njota, naut). — 2) Aftægt, Føderaad, Underholdning af et Gaardbrug, som man har overladt til en Anden. Sdm. Ellers: Kor, Hold, Livaure og fl. Hertil Notfolk, Notkall og fl.
Not (aab. o), f. (Fl. Net’er), Nød (Frugt), især Hasselnød. Jf. Valnot, Eikenot. G. N. hnot. Fleertal hedder ogsaa Net’ar (Tell.), Net’a, Net’e, Net (aab. e). G. N. hnetr. — I Sammensætning: Nate og Nata, f. Ex. Natekjenne, Nateskog. (S. Nate). — En anden Betydning forudsættes i Brennenot; s. Netla.
Not (oo), f. (Fl. Nøt’er), et Vod, et stort og tætbundet Net, hvormed man omringer Fisken i Vandet og derefter trækker den op. Brugeligt overalt vest- og nordenfjelds og tillige paa Oplandene. Jf. Vad. G. N. nót. — I Sammensætning oftest Nota; saaledes: Notabꜳt, m. Baad som kun er indrettet til Brug af Not. Notabolk, m. et Stykke af en Not. Notakast, n. see Kast. Notalag, n. Selskab som driver Fiskerie med en Not. Notamann, m. Formanden for et saadant Lag. Kaldes i Shl. Notabas, m.
nota, v. a. (a—a), angive Tonen eller Melodien, begynde en Sang. Eg kann Vers’e, men eg kann ikje note dæ.
Note, m. Melodie; ogsaa Tone eller Stemme til at synge med; egentlig Noder. Mæ same Nota: med samme Melodie. koma pꜳ Noten: træffe Melodien. Han hev’ ikje go’ Note: han har ikke rigtig Sangstemme. — Jf. Ornotar.
noten (aab. o), beholdt; s. njota.
notenæm (oo), adj. nem til at lære Melodier.
notestø(d), adj. sikker i at træffe og følge den rette Melodie. Tr. Stift.
Notfolk (aab. o), n. Aftægtsfolk (= Korfolk, Folgefolk). Sdm. Ligesaa: Notmann, Notkall, Notkjering.
notfri, adj. = korfri, folgefri.
Notsild (oo), f. almindelig Sommersild, noget større end Brisling. Nordre Berg.
notstaden, adj. om Fisk, som har staaet en Tid i Voddet (Noten).
Nott (aab. o), m. Knort, Ujævnhed; en liden Tue. Nordre Berg. Jf. Knatt.
Nott (aab. o), f. en Nat. Kr. Stift, Hard. Hall. (S. Natt). Te Nottar: til Natten.
notte, v. n. overnatte paa et Sted, hvile om Natten. Tell. (S. natta).
Nottung, m. et Kornmaal, som udgjør en Trediedeel af en Skjeppe. Mandal, Rbg.
Nottvær, m. Aftensmaaltid. Rbg. Tell. See Nattvor.
Nov (aab. o), f. 1) Hjørnefuge, det fældes i Hjørnet af en Bygning. B. og Tr. Stift. (Jf. Laft). G. N. nöf. 2) Hjørne paa et Huus udvendig. Ogsaa i Gbr. og Hall. (Nøv). Hertil Talemaaden: „springe att-um Nov’a, ɔ: søge Skjul, unddrage sig fra en vis Uleilighed. — 3) Nav i et Hjul. Ørk. (Ellers Nav, n.). — I Sammensætning faaer Ordet Formen Nave, f. Ex. Navehogg, n. Hjørnefuge. Saaledes ogsaa: inna-naves.
Novstein, m. Hjørnesteen. Gbr. Ørk.
Nu, m. see Nuv.
Nubb, m. smaa Pinde eller Nagler af Jern, især til at sætte i Skosaaler. Skonubb. Hedder ogsaa Nudd. (Gbr.).
nubba, v. a. besætte med Jernpinde.
Nudd, s. Nubb. — Nue, s. Knue.
