Nugg, n. 1) Gnidning, Skraben (= Nogg). 2) Savspaaner, Fliis. Tell.
nugga, v. a. gnide, skubbe (= nyggja). Hard. Tell. — I Hard. oftere: nugra.
nuggjen, adj. som jævnlig gnider eller skraber; ogsaa løs, vaklende.
nugra, s. nugga.
Nuk (uu), m. Bjergknold, Pynt, Skrænt. Nhl. (Isl. hnúkr). Jf. Nut.
Nup (uu), m. Bjergtop, brat Fjeldpynt. Sjelden, undtagen som Stedsnavn.
Nupp, n. Fnas, Affald.
nuppa, v. n. (a—a), plukke, pille med Fingrene, f. Ex. paa Klæder; ogsaa rykke smaat, nappe. — nuppe Fugl: plukke Fjædrene af døde Fugle. Nordre Berg. Sv. noppa.
Nupping, f. Plukning, Pillen; ogsaa en svag Rykning. Andre St. Napping.
Nur (uu), m. Vælting, Omtumling; s. Gnuring. „I Nakk ꜳ Nur“, s. Nakk.
nure, v. n. vælte, tumle sig; s. gnura.
nuska, v. n. speide, lede efter noget, søge noget til at æde; om Dyr. Hedder ogsaa nusla (nultle). Sdm. og fl.
Nut (uu), m. 1) Knude (= Knut); ogsaa Knaster paa Træerne. Sætersd. — 2) en Fjeldtop, en høi Klippe. Hard. Tell. og fl. Ellers Nuk, Nott, Knatt og fl.
Nute, f. Knast, rundagtig Udvæxt paa Stammen af et Træ. Tell. Mest i Fleertal (Nutur).
nutla, s. nuska.
Nuv, m. 1. Kar, Kasse eller Kiste, som er dannet af en heel Stok ved Udhuling. Buskerud. I Østerd. Nu og No. Jf. Brya.
Nuv, m. 2. en Knold, rund eller afstumpet Top (= Kuv); ogsaa et kortøret Faar (= Kuva). Indr. Jf. Nyvla.
nuvꜳt, adj. 1) afstumpet, med en rund Top; 2) om Faar: kortøret. Indr.
ny, adj. ny, ikke gammel; nylig tilkommen; ogsaa nysbegyndt, eller nylig opdaget. Dæ ikje nytt slikt: det er ikke første Gang at sligt hænder. Fꜳ vita nytt: faae høre Nyheder. Saaledes ogsaa: høyra, fretta, spyrja nytt. Pꜳ nyꜳ Bylꜳ (for Bilom): i den seneste Tid, for nylig. Sdm. ’Ta nyꜳ: af nyt (Materiale). Pꜳ nytt: paa ny, for anden Gang; om en ny Række som begynder efterat en foregaaende er afsluttet; f. Ex. han fekk fyst tolv, ꜳ so ein pꜳ nytt. I samme Bemærkelse siges ogsaa: „pꜳ nytt Lag“.
Ny, m. en ny Ting; f. Ex. om den nye Afgrøde om Høsten. Kun i den bestemte Form (Ny’en). prøve Ny’en: forsøge det Nye. Tr. Stift.
nya, v. a. (a—a), fornye. „nya uppatte ein Ting“. Heraf: uppatte-nya, ɔ: fornyet, forynget.
Ny-ꜳr, n. Nytaar. Hertil Nyꜳrshelg, Nyꜳrsaftan, Nyꜳrsgꜳva og fl.
Nyꜳring, m. ny Frugt eller Afgrøde; den første Mad som tillaves af det nye Korn om Høsten. „smaka pꜳ Nyꜳringjen“. (Jf. Ny, m.).
Nyboling, m. En som er nylig bosat, en Begynder i Huusholdningen. Tr. Stift. I Nordre Berg. hedder det Nybøling. Ellers Bureising.
Nybrot (aab. o), n. nybrudt Ager.
nybær, adj. om en Ko, som nylig har kalvet. — Nybæra, f. en Ko, som har nylig kalvet. Jf. bær.
Nybøling, s. Nyboling.
Nyddung, m. en middelmaadig Ting. Tell. (sjelden). Ei Nyddungs Kvige: en liden eller maadelig stor Kvie.
nyfallen, adj. nyfalden, f. Ex. Snee.
nyfaren, adj. 1) nylig bortfaren. 2) om en Vei: nylig befaret.
nyfikjen, adj. nysgjerrig; især om En, som er indtagen i noget nyt og uvant, eller har megen Lyst til at forsøge en Ting, som han nylig har faaet. Alm. og meget brugl. — Sv. nyfiken.
Nyfikne, f. Nysgjerrighed. (Sjelden).
nyfødd, adj. nyfødt.
Nyføding, m. et Barn som er nylig født.
nyggja, v. a. (nygg; nogg; noggje), gnide, skrabe, gnave, slide paa; f. Ex. om Klæder, Baand, Hestesæler og lignende. Dæ heve noggje Hol pꜳ Hud’a. Dæ nygg’e meg, o. s. v. Nordre Berg. Sdm. Nogle Steder gnyggje. (Sv. gnugga). Ellers: nugga, nagga, skura, kjꜳka, ama. — Betyder ogsaa: trygle, bede ofte om en Ting. Han gjekk dær so lengje ꜳ nogg, at han laut fꜳ dæ.
Nyggjing, f. Gniden, Skraben (= Nogg).
Nygla, f. 1. en Tap i Bunden af en Baad, hvorved man lader Vandet rinde ud, naar Baaden sættes paa Land. B. og Tr. Stift. Isl. negla. (Af Nagle). Hertil Ordsproget: „D’æ ikje vært te gjera Nygla før Bꜳten æ bygd“, ɔ: man maa først tænke paa det Nødvendigste.
Nygla, f. 2. Fingerhætte, Dække paa en saaret Finger. Nordre Berg. I Sdm. er Nygle ogsaa et lidet Horn, see Nyvla.
