nygla, v. a. sætte Bundtappen (Nyglen) i en Baad.
nyhoggjen, adj. nylig hugget.
Nying, m. et lidet Baal, en Ild til at varme sig ved, nemlig i Udmarken eller paa et Fjeld. gjera upp ein Nying: tænde en saadan Ild. Buskerud, Hedemarken. (I N. Berg. Brising).
Nykjel, m. (Fl. Nyklar), Nøgel. Tell. Ag. Stift, Ørk. Indr. Derimod Lykjel, vestenfjelds. — Hertil Nykjelplꜳte, f. Nøgleplade (= Laasskjold). Gbr. Nyklehol, n. Nøglehul.
Nykk, m. 1. Nøk, Flodvætte, indbildt Væsen i Vandet. Jf. Nykkjeblom.
Nykk, m. 2. et Ryk, et lidet Træk.
nykkja, v. a. (e—te), 1) rykke, nippe, trække smaat og hurtigt. B. Stift. G. N. hnykkja. 2) krøge, krumme en Jernspids eller et Søm. Tell. (af Nokkje). Ellers krøkja; jf. neigja, njoda.
Nykkjeblom, m. Aakande (Nymphæa). Jæd. — Ellers Vassblom, Tjønneblom, Punga og fl.
Nykkjing, f. Rykning, Trækning.
Nykla, n. (Fl. Nyklur), Traadnøgle. Tell. Vald. Gbr. — Ellers Nyste, Noa.
Nykle, f. Halslæp, hængende Flig ved Kjævebenene (paa Gjeder). Gbr. I B. Stift hedder det Lykle.
nykomen, (aab. o), nylig kommen.
nykvatt’, adj. nylig slibt.
nylege, adv. nylig, for kort Tid siden.
Nylenda, f. Ager som er nylig brudt. Voss, Helg. og fl. — Ellers Nyland (Indr. og fl.), Nybrot.
Nymark, f. en ny Eng, Mark som er nylig indhægnet og ryddet. I Nordre Berg. Nyemark, ligesom Nyebrot, Nyesnø, og fl.
nymꜳla, adj. nylig malet.
Nymꜳte, m. en ny Mode. Pa Nymꜳten: efter nyeste Mode.
Nymenning, m. en Begynder, En som er uøvet i en Kunst. Namd. Indr. Ellers Næming. Jf. Onæming.
nyom-stundom, nylig, i den seneste Tid. Ørk. (I Sdm. pꜳ nyꜳ Bylꜳ).
Nype, og Nypeklung, s. Njupe.
Nyra, n. (Fl. Nyrur), 1) Nyre. I de nordlige Egne: Nyre, ogsaa i Fleertal. 2) Testikel. Sdm. (hvor derimod det forrige hedder Ryggjanyre). Jf. Eista.
Nyremor (aab. o), m. Talg, Fedt, som omgiver Nyrerne. Nordre Berg. (G. N. mörr, Fedt). Hedder ellers Nyretalg; i Hard. og Shl. Nyrnatalg.
Nyrnahus, n. den Grube under Ryggen hvori Nyrerne ligge. Shl. — Formen Nyrna er det gamle Fleertals Genitiv.
nyrudd, adj. nylig opryddet.
Nysa, s. Nisa. nysa, v. see njosa.
nysꜳdd, adj. nylig tilsaaet (Ager).
nyskoren (aab. o), nylig skaaren.
nyslegjen, adj. nylig slaaet eller (om Eng og Hø) afslaaet.
nysprotten, adj. nylig udsprungen.
Nyss (aab. y), m. en liden Fisk af Torskeslægten (Gadus luscus). Sdm. I Sogn Kolga.
nyssen, adj. tilbøielig til at rapse, lidt langfingret. Tell.
nyst (yy), adv. nys, nylig.
Nysta (aab. y), n. (Fl. Nystur), et Nøgle Garn, Traadnøgle. I de nordlige Egne hedder det Nyste, baade i Eental og Fleertal; dog findes i Ørkd. Fleertallet Nysto. Ordet synes ellers at være alm.; forøvrigt bruges: Noa (eg. Noda) og Nykla (s. foran), altsaa kun Neutrer paa a. — Sv. nystan.
nysta, v. a. vinde Traad i Nøgler.
Nystehꜳnk, f. sammenbundet Knippe eller Klynge af Traadnøgler.
Nysæling, s. Njoseflaga.
nyt’, adj. dygtig, mandig, flink. Forekommer ofte i de tellemarkiske Viser. (G. N. nýtr, nyttig). Jf. unyt.
nytamd, adj. nylig tæmmet.
nyte, s. knyta.
nytikjen (aab. i), adj. nylig tagen.
Nytra (aab. y), f. en liden Knort; især om smaa Finner eller Vorter paa Huden. Nordre Berg.
nytret, adj. knortet, finnet.
nytt (yy), adj. n. Nyheder; s. ny.
nytta (aab. y), v. a. og n. (a—a), 1) benytte, anvende til noget; ogsaa samle, opspare, sanke med Omhyggelighed. G. N. nýta. 2) kunne bruge, være tjent med. Saaledes f. Ex. om Klæder: Dei æ so smꜳ, at han kann ikje nytte dei. — 3) v. n. (med Dativ): nytte, gavne, hjælpe. Dæ nytta oss inkje.
nyttande, adj. som man kan benytte.
Nytte, n. og f. Nytte, Hjælp, Gavn. Te Nyttes: til Nytte. Jf. Fꜳnytte, Unytte.
nyttelaus, adj. gavnløs, unyttig.
nytteleg, adj. tjenlig, brugbar.
nytten, adj. nytsom, forsynlig, som gjør sig Nytte af alt, og ikke lader noget gaae til Spilde. (Isl. nýtinn). Jf. bagnytten.
nyttug, adj. 1) nyttig, gavnlig. 2) om Mennesker: flittig, udholdende; ogsaa flink, dygtig. Tell.
