Nyva, f. Øienbryn (eller egentlig noget fremragende). Nhl. Hard. (Jf. Nuv). gjera Nyve: slaae Øienbrynene ned, give sig en barsk og truende Mine.
nyve (aab. y), ned over (ned yve).
nyven (yy), adj. ublid, mørk, truende. Nhl.
Nyvla (aab. y), f. et lidet Horn, ligesom en Knap (især paa Faar). Nhl. og fl. I Sdm. hedder det Nygle.
næden, adj. haanlig, fornærmelig. Sdm. (sjelden og forældet).
nækja, v. a. (e—te), blotte, gjøre nøgen. nækje seg: blotte sig, afstaae alt hvad man har. Nordre Berg. Sdm. (Af nakjen).
Nækjing, f. Blottelse, Berøvelse.
nækt, partic. blottet, som har intet igjen. G. N. næktr.
næla, v. a. (e—te), stoppe, tilsye, trække sammen med en Naal. Nordre Berg. Isl. næla.
Næl’e, s. Nꜳl.
Næling, f. Stopning med Naal.
næm, adj. 1) modtagelig, tilbøielig, som lettelig kommer i en vis Tilstand. Hertil: isnæm, frostnæm, sottnæm, rosnæm. — 2) nem, oplagt til at lære. G. N. næmr. Modsat tornæm. — 3) nøiagtig, nøie træffende. Da kann inkje vera so næmt: man kan ikke træffe det saa nøie. Søndre Berg. (Maaskee en Overgang til Begrebet af nær; s. næma).
næma (næmma), adv. nær. Hard. hvor det ogsaa hedder nimma. I Buskerud og fl. St. hedder det nærme. Meget mere udbredt er Komparativet: næmare (ɔ: nærmere), hvilket i Nhl. hedder: nꜳmare, og søndenfjelds nærmare. G. N. nærmeir. (Jf. nꜳme nær). — Ligesaa Superl. næmaste (nꜳmaste, nimmaste), hvilket ogsaa er Adjektiv; f. Ex. næmaste Gar’en: den nærmeste Gaard. I næmaste Lag: næsten alt for nær. Pꜳ dæ næmaste: paa det nærmeste, næsten ganske. D’ær ingjen næmare til: der er ingen som har nærmere Adkomst dertil.
næma, v. n. (e—de), naae til, berøre, komme saa nær at en Berørelse skeer. Bor’e næme burt-i Veggjen. Fjøl’a næmde fram pꜳ Biten (ɔ: Enden af Fjelen naaede knapt ind paa Bjælken); Nordre Berg. Sdm. — I Tell. hedder det næpe. Ellers taka, tæpe, nꜳ. S. Næme.
næmaste, s. næma.
Næme, n. 1. en liden Ting, noget som skal forestille en vis Eiendom; saaledes om Arbeidsredskaber, Klædningsstykker og deslige. Bære eit einaste Næme: kun et eneste Stykke af det Slags. Ligesaa en liden Skat eller Eiendeel; ogsaa en Kjæreste. Meget brugeligt i Sdm.
Næme, n. 2. Nemme, Fatte-Evne, Anlæg til at lære. G. N. næmi. Undertiden ogsaa Tænkekraft, Indsigt eller gode Aandsgaver i Almindelighed.
Næming, m. En som øver sig en i Kunst. (Sjelden). See Onæming.
næmne, s. nemna. Næmsle, s. Nemsla.
næmt, s. næm og nemna.
Næpa, f. Roe, en bekjendt Rodfrugt. Alm. G. N. næpa. Hertil Næpefrø, n. Roefrø. Næpekꜳl, n. Roeblade. Næpestapp, n. et Slags Mad af bankede Roer.
næpe, v. n. naae til, berøre (= næma). Tell. Jf. nꜳpe.
Næpereit, m. en liden Ager, hvori man planter Roer. Nordenfjelds. (G. N. næpnareitr). Ellers Næpetrø (Mandal), Næpebrote (Ag. Stift).
nær, adv. nær, nær ved. I Forbindelse med Subst. styrer det Dativ, f. Ex. nær Landa, nær Husom. — Hedder ogsaa: nære eller nærre (Shl. og fl.), nærme (Ag. Stift) og næma (s. foran). G. N. nær, nærri. Komparativ hedder: nærre, nærmare, næmare, nꜳmare; Superl. næst, næmaste, nꜳmaste (see næma). — Talemaader. „so nær“: næsten, meget nær; f. Ex. Dei hadde so nær kollsiglt, ɔ: det var nær ved at de skulde kuldseile. „so nær som“: undtagen, paa det nær; f. Ex. Dei kom alle so nær som han. „noke so nær“: nogenlunde. „inkje nær til“: ikke nær saa meget, langtfra ikke; f. Ex. Dæ var ikje nær te so godt. (B. Stift, Gbr. og flere). „taka seg nær“: gribe sig an, gjøre en Opoffrelse, vove noget for en Sag. Han tok seg dæ so nær: han tog det saa alvorligt, gjorde sig megen Sorg derover. Dæ gjeng’e nær di: det er ikke langt fra. „gꜳ for nær ein Ting“: tage vel meget af en Ting, benytte den alt for meget. „snakke ein for nær“: sige noget som en Anden maa finde fornærmeligt.
nær, conj. naar; s. nꜳr.
næra, v. a. (e—te), nære, føde, opholde; især om det nødvendigste Livsophold (jf. nøra); derimod ikke i figurlig Betydning.
nærbygd, adj. bygget nær ved. „nærbygt“, hvor Husene staae tæt sammen.
Nærdel, s. Nerdel.
nærdjupt, adj. n. dybt nær ved Landet, tværdybt. Modsat utgrunt.
