Pik (ii), m. Spids, Braad, Pig; især af jern eller andet Metal.
pika, adj. spids, tynd i Enden. Nogle Steder: pikjen. (Tr. Stift).
Pika, f. Pige. Meget brugl. i Rbg. og Mandal. I Byerne søndenfjelds kun om Tjenestepiger. I B. Stift bruges dette Ord kun ved visse sjeldne Anledninger, saasom Brudpika, Festapika, Belapika. (Ellers Taus). Herfra adskilles „Pie“ som bruges i Nordre Berg. og Tr. Stift om Pigebørn af konditionerede Familier.
Pikhuva, f. Hue med en spids Top. I Ag. Stift: Piklue.
Pikk, m. 1. 1) Lyd af noget som pikker eller slaaer sagte. 2) Hakken, et lidet Hug eller Stød. 3) Uvillie, Ugunst, slette Tanker om En. Meget brugl. i B. Stift. Han fekk ein Pikk te dei: han fattede slette Tanker om dem, fik Had eller Uvillie til dem.
Pikk, m. 2. et lidet Spand, Trækar af det allermindste Slags. Sdm. (Dallepikk). Ellers Tint. — Søndenfjelds har Ordet desuden en obscøn Betydning.
Pikka, f. Skaft eller Hals paa en Boie (Dubl). Nordre Berg.
pikka, v. n. (a—a), 1) banke, slaae sagte; f. Ex. om Pulsen. 2) pikke, hakke.
piksa, v. a. udspile et Skind ved at sætte Pinder i Kanterne.
Pikse, m. Pind, især til at udspile Skind med. Nordre Berg.
Pikstav, m. Stav, Stok med en Jernpig i Enden; især til at bruge paa Isen.
Pil, m. 1. Piil, Piletræ. G. N. píll.
Pil, m. 2. (ogs. f.), Piil, at skyde med.
pila (aab. i), v. n. (a—a), pille, plukke, gnave. (Udt. ogsaa pela). Sv. pela.
Pile (aab. i), m. Smule. Kvar ein Pile: hver eneste Smule. Nordre Berg.
Pile (ii), m. And; tamme Ænder. Søndre Berg. og fl.
pilka, v. n. pille, stikke, skrabe.
Pilt (ii), m. Drengebarn, Pog. (Lidet brugeligt). G. N. piltr.
pilta, v. n. løbe, trippe omkring. (Sjelden).
pina, v. a. (e—te), pine, plage. — pine ihop: sammenspare, opspare.
pinast, v. n. pines, lide langvarig Smerte (især om Barselkoner). Undertiden ogsaa om at bie længe.
Pining, m. en Gnier.
Pink, m. uklaret Brændeviin. Nordenfjelds. (Sv. pink betyder Urin.
Pinn, m. see Pen og Pinne.
pinna, v. a. (a—a), sætte Pinder i.
Pinne, m. Pind. Nogle Steder Pinn. (G. N. pinni). — Pinnehamar, m. Skohammer. Pinnesyl, m. Syl til at bruge, naar man sætter Pinder i Sko. Pinne-tre, n. Træ hvoraf man gjør Pinder, især Skopinder.
Pinsla, f. 1) Pine, langvarig Smerte. 2) en lang og kjedsommelig Venten; Langvarighed. 3) Gnierie, Karrighed; ogsaa et knapt og karrigt Udkomme.
Pipa, f. Pibe, Rør; nogle Steder især Skorsteenspibe; ogsaa Tobakspibe. — Hertil Pipelegg, m. Pibestilk, Rør paa en Kridpibe. Piberøyr, f. Piberør.
pipa, v. n. blæse i en Pibe. Hertil: Pipar, m. Piber, Fløitespiller.
Pipar (aab. i), m. Peber. G. N. pipar.
Pipargras, n. Vandpeber (Polygonum Hydropiper). B. Stift. Tell.
pipra (aab. i), v. n. bæve, skjælve. B. Stift. (Ellers bivra og bibra). Heraf Pipr, m. Bæven, Skjælven.
Pir (ii), m. Makrelens yngel. Shl. I Ryfylke: Spir. Ellers Gjeir.
Pirꜳl, m. et Slags Fisk (Myxine glutinosa). Helg. Ellers kaldet Igrꜳl (Sogn), Kvitꜳl (Sdm.), Sleipmakk (Tr.). Sv. pirål.
piren, adj. ringe, daarlig; ogsaa let, simpel. Meget brugl. i Nordre Berg. ogs. i Ørk. dog altid kun med en Negtelse. Han æ’kje piren: han er ikke nogen ringe Karl. Dæ va’kje pire: det var ikke Spøg, ikke let at komme til.
Pirkum, Planten Hypericum.
piska, v. a. pidske. Jf. dengja.
Pist (ii), m. 1) et Hviin, en svag Lyd; ogsaa Klynken, Klage. Inkje ein Pist: ikke en Muk. (Nordre Berg.). 2) en Kryster, En som klynker og klager for Smaating. 3) en Gnier, karrig Person. Sdm. (meget brugl.). I Fuglenavne betyder det Piber; saaledes Fjørepist (Strandpiber), Navepist (Hjørnepiber).
pista, v. n. (e—e), 1) pibe, hvine med en svag Lyd; f. Ex. om Muus, og om enkelte Fugle. Nordre Berg. Gbr. Ørk. I Sogn: pistra. (Jf. kvistra). 2) klynke, klage, krympe sig for noget ubetydeligt. Sdm.
pisten, adj. klynkende, som klager for Smaating.
Pisting, f. Piben, Hvinen; ogs. Klynken.
pistra, pibe; s. pista.
pitla, v. n. plukke, nippe. Nhl. Hard.
Pjakk, m. Smaa-Lax. Nordre Berg. Ellers: Tart, Svilung, Leksing.
