Plogdrætte, n. Skagler og Hammel til en Plov. Nogle St. Ploggreide, n.
Ploghald, n. Grebet eller Haandtaget paa Ploven. I Sdm. Plogkylp, m.
Plog-jarn, n. Plovjern. (Egentlig det danske Plovskjær).
Plognad, m. s. Plogonn.
Plog-onn, f. Pløiningen om Vaaren og den Tid hvori den foregaaer. Kaldes ogsaa Plognad (Sdm.) og slethen: Plog; f. Ex. tett fyre Plogj’en: strax før Pløiningen.
Plogvid (-ve), m. Træ-Materiale til en Plov. Ogsaa Plog-emne, n.
Ploma, f. 1) Blomme (Frugt). Sv. plommon. 2) Rødme i Kinderne. Nordre Berg.
plomet, adj. rød paa Kinderne.
Plugg, m. Pind, Tap, en liden Nagle af Træ. Meget udbredt. (Sv. plugg),
plukka, v. a. (a—a), plukke. (Jf. plikka og pilka). Heraf Plukk, n. noget smaat, som bliver plukket.
plundra, v. a. udpresse, sammenskrabe. Dei plundra dæ frꜳ oss: de holdt ikke op førend det fik det fra os. Ogsaa at plyndre. (Sv. plundra).
plute, s. pruta.
plystra, v. n. fløite. Nordre Berg. Ellers hedder det plustra, plistra; blistra, blystre.
pløgja, v. a. (e—de), 1) pløie; 2) false, udskjære med en Plovhøvel. Udtales deels plø-ja (Nordre Berg.), deels pløia (pløye); men i Imperf. pløgde; Imperativ pløg og pløig. I Sogn: pløva, af Plov. (G. N. plægja). Particip: pløgd.
Pløgjing, f. Pløining. — Pløgjingsbor, n. Planker som kunne tilskjæres med Plovhøvel.
Pløma, f. Blomst, paa Træer. Nhl. hvor man ogsaa har: pløma, blomstre; s. bløma.
pløsen, adj. pludset, opsvulmet; ogsaa: vid, bred; om Klæder.
pløva, s. pløgja.
po, og por (for upp or), op af. I Valders findes ogsaa „po“ for paa (upp-ꜳ).
Podda, f. Padde, Tudse (Rana Bufo). Kr. Stift, Hard. og fl. Ogsaa: Padda (Nhl. Sogn). G. N. padda. I de nordlige Egne hedder det: Gro.
Poka (aab. o), f. Kopper (en Sygdom). Hertil Smꜳ-poka: Børnekopper. Jf. Brendepoka. Nordenfjelds i Formen: Pokꜳ (Sdm. Ndm.), Smꜳpoko (Helg.), Smꜳpuku (Indr. Ørk.). Ellers Kveisa og Bola. — I danske Dial. Pokker. Holl. pokken. Eng. pock. — Pokesetel, m. Vaccinations-Attest.
Poll, m. en liden rundagtig Fjord, en Vig med smalt Indløb. B. Stift. (G. N. pollr). I Nfj. siges ogsaa „Pott“ i samme Betydning.
Por (aab. o), n. Puds, Skalkestreg (= Pretta). Sdm. (sjelden). Han gjore me eit godt Por. Isl. pör, skálkapör.
Pors, m. Pors, en Buskvæxt (Myrica). I Tr. Stift hedder det tildeels: Post.
Pose (aab. o), m. 1) Pose. Overgaaer til Pꜳsa og Pꜳsꜳ (Tr. Stift). 2) en Fold, en stor Rynke; paa Hud eller Klæder. Han æ so feit at dæ heng’e Posanne. 3) en liden og tyk Tingest (om Dyr og Mennesker).
posen (aab. o), adj. opsvulmet, hovnet, opblæst; plaget af Opblæselse i Indvoldene. Tell. Hall. og fl. Ellers posen, med lukt o (Nordre Berg. Ørk.), pusen (Gbr.). Jf. fos, fosen. (Sv. pösig).
posna, v. n. opsvulme, opblæses. Deels med aabent, deels med lukt o, som forrige. — Hertil Posning, f. især om Opblæselse i Indvoldene.
Post, s. Pors.
Post (Pꜳst), m. bruges i Betydn. 1) Stolpe, Støtte. (Glaspost). 2) Pumpe, Vandspring. 3) Plads; Vagtpost. 4) Brevpost; hvortil Postmann, Posthus, Postveg og fl. (Fremmede Ord).
Postel (Huspꜳstel), m. Postil.
Postelin, n. fiint Steentøi; Porcellæn. Nogle Steder: Bastelin.
pota (aab. o), v. n. (a—a), 1) støde, prikke, berøre med en Od eller med noget spidst. B. Stift, Tell. og fl. (Sv. peta). pote Tenn’enne: stange Tænderne. — 2) fiske paa Søen med Medestænger. Sdm. Hertil Potatrode, f. en lang Medestang; især til Seifiske (= Kippetroa). Heraf Poting, f.
Poteta (ee), f. Kartoffel. B. og Tr. Stift (Jf. Joreple). Nogle Steder: Potate, og forkortet: Tate (Nhl. Helg.) og Pote (Sogn). Eng. potato. — Hertil: Potetgras (-kꜳl, -lauv), Poteterus (-rys), Potetsod og fl.
potra, s. putra. Pott, s. Poll.
Potta, f. Potte; Krukke; Pot (Maal).
Prakk, n. Besvær, Bryderie, Uleilighed. Tr. Stift.
prakka, v. a. 1) besvære, plage. Fosen og fl. 2) prakke sammen, skrabe til sig.
Prakkar, m. Pengepuger; ogsaa omrei-
