sende Handelskarl. (Nordre Berg.). Sjeldnere om en Prakker eller forarmet Person.
pranga, v. n. skrabe Penge sammen (= prakka). B. Stift (prꜳnga).
Prat, n. Snak, Samtale.
prata, v. n. (a—a), snakke, tale sammen om forskjellige Ting, uden noget bestemt Formaal. (Ikke i nogen foragtelig Betydning). Heraf Pratar, m. Prating, f.
Prꜳm, m. 1) en Pram. (Sv. pråm). 2) en liden Baad eller Færge at bruge i Elvene og Indsøerne. Rbg. Tell. (G. N. prámr).
preika, v. n. (a—a), prædike. Nogle St. preka (ee). G. N. predika (af Latin).
Preika, f. Prædiken. Nogle St. Preik, og Preke. Hertil Preikedag, m. en Dag da der holdes Prædiken. Ein preikelaus’e Sundag: en Søndag, da der ikke prædikes i den nærmeste Kirke.
prekevera, bjerge sig, skaffe sig Udkomme. (Egentlig prækavere).
Prel (ee), m. en Stang hvormed et Seil spændes ud paa den ene Side. Sdm. (I Sogn: Penta).
Prent, n. Prent, trykt Skrift.
prenta, v. a. (a—a), prente, trykke Bøger. (Paa Helg. hedder det plente. — prenta inn i ein: indprente En noget.
Prest, m. Præst. (G. N. prestr).
Prestebol (oo), n. og Prestebolgods, n. Jord som er tillagt et Præstekald; beneficeret Gods. — I Formen svarer det til G. N. prestból, Præstegaard; men i Betydningen til G. N. prestborðs góz, ɔ: Mensalgods.
Prestegar’, m. Præstegaard.
Prestegjeld, n. Præstekald; Distrikt, som betjenes af en Præst; oftest bestaaende af flere Sogne.
Prestekꜳna, f. Præstekone.
Prestekragje, m. 1) Præstekrave. 2) en Blomst som ellers kaldes Kragablom.
Presteløysa, f. Vakants i et Præstekald, det at der mangler en Præst.
Presteskifte, n. det at en Præst afgaaer og en anden kommer i Stedet.
Prestgull, n. = Kragablom. Ørk.
Prestlæra, f. det theologiske Studium.
Pretta, f. et Puds, Gjækkerie; Skalkestreg. Nordre Berg. Helg. og fl. Dei ha gjort han ei Prette. Han æ so full’e ’ta Prette. G. N. prettr. — Ellers: Spikk, Snitt, Por.
prettefull, adj. skalkagtig, oplagt til at spille Puds.
Prettemakar, m. Gjæk, Pudsmager.
Priar, m. 1) et Reb, hvormed Seilet rykkes sammen i Storm. (Tildeels forskjelligt fra Handsyfte). Sdm. — 2) et Baand nederst i Midten paa Seilet, hvormed dette bindes til Masten. Nhl. Sogn. Fosen. (I Sdm. Kabbe).
Prikk, m. (Fl. Prikkje, r), Prik, Punkt; ogsaa en liden Plet.
prikka, v. a. sætte Prikker paa. Ogsaa v. n. sysle med et ubetydeligt eller mageligt Arbeide. Shl. Hertil Prikkedag, en Dag som kun anvendes til Smaasysler i Huset (= Halvhelg, Lappardag).
prikkut, adj. smaaplettet, spraglet.
Prillarhonn, n. Horn som man kan spille paa, ligesom paa en Fløite. Hall.
Prim (Ost), s. Brim.
Prim (ii), n. Fjas, unyttige Paafund.
prima, v. n. fjase, fare med unyttig Snak eller foretage sig noget som ikke duer. B. Stift.
Primstav, m. Kalender; en Stok med udskaarne Mærker for Maanederne eller Dagene i Aaret. (Forældet).
prina, v. n. hvine, skrige (= rina). Sogn.
Prins, f. Randsel, Skræppe at bære paa Ryggen. Meget brugl. i Sdm. Hertil Prinsalag, n. Fællesskab i Madskræppen; særdeles Fortrolighed. — I svenske Dial. prinsel og prins.
Pris (ii), m. Priis, Værd (paa Varer).
Prjone (oo), f. Knappenaal. Sætersd. I Valders: Prjøne. (Isl. prjón, m.).
prokka, v. a. pille, skrabe, især med Neglerne. Nhl. (S. kroppa).
Prov, n. 1) Prøve, f. Ex. af et Slags Tøi; Prøve-Exemplar. B. Stift. 2) Beviis; Vidnesbyrd. Sjelden. (G. N. próf).
prova, v. a. bekræfte, bevidne. (Sjelden).
Provest, m. Provst. Sdm. Ellers sædvanlig Pro’st. (G. N. prófastr, af et latinsk Ord).
prumpa, v. n. = frata. (Isl. prumpa).
Prunkestova, = Glasstova.
pruta, v. n. (a—a), tinge nøie, paastaae et Afslag i Prisen paa noget som man vil kjøbe. Alm. (Nogle Steder: plute). Sv. pruta.
Prute-mun, m. Noget som kan afslaaes i Prisen; ogsaa Forskjellen imellem hvad Sælgeren vil have og Kjøberen vil give.
pruten, adj. gnieragtig, som altid fordrer Afslag i Prisen.
Pruting, f. Aftingelse; Gnierie.
pryde (prya), v. a. (e—de), pryde, være
