til Pryd eller Forskjønnelse. (Af. G. N. prúðr, skjøn).
Pryde (Prya), f. Pryd, Forskjønnelse.
pryla, v. a. (e—te), prygle. Heraf Pryl, n. — „pryle Bygd’a“, ɔ: trygle eller søge idelig om noget hos Naboerne. Nordre Berg.
Prysel (aab. y), m. Skruemoder som anvendes til Laas paa et Kar, saaledes at Skruen bruges som Nøgel. Sdm.
Pryssing, m. et Slags stærk Drik; Svededrik. Nordre Berg.
prøva, v. a. (a—a; el. a—de), prøve, forsøge; begynde paa noget for at mærke hvorledes det gaaer; ogsaa erfare, gjennemgaae, kjende af Erfaring. Meget brugl. især i Berg. Stift; hvor ogsaa „probera“ bruges ofte. Er ellers et nyere Ord. Jf. freista, røyna.
Prøva, f. Prøve, Forsøg.
pu (for upp ur), op af. S. or.
puffa, v. n. ryge, udblæse Røg. Ligesaa Puff, m. et Røgpust; f. Ex. af Tobaksrøg, eller af Krudt.
Pukje, m. en Pengemand, En som samler Rigdom. Sdm. Gbr. og fl. (G. N. púki betyder Djævel).
Puldr (Puld’er), m. Vandhvirvel, Skvulp af noget som synker i Vandet. Hedemarken. (I Sdm. hedder det: Paul).
puldre, v. n. hvirvle, boble; om Vandet, hvor noget synker pludselig. I Sdm. paule, hvilket ogsaa bruges om Vand som springer op af Jorden. Jf. purla.
pum, pumgjort ɔ: s. upp-um.
Pumpa, f. Pumpe.
Pund, n. Pund; mest alm. i Betydning af Bismerpund (= 24 Marker). „Tvau Pund mindre tvo Merk’er“, ɔ: 46 Marker. Eit hal’t Pund: 12 Marker.
Pundar, m. Bismer. (G. N. pundari).
punde (for upp-under), under. I Tr. Stift: pund og punn; f. Ex. frampunn, ɔ: frem under.
Pung, m. Pung. „Punganne“ (bestemt Fleertal) betegner ogsaa Testikelpungen (Scrotum).
punga, v. a. i Talemaaden: punga ut, ɔ: udbetale mange Penge.
Punga, f. Aakande, Vandlilie (Nymphæa). Ørk. Jf. Vassblom.
Punt, m. stort Græs, stive Græsstraa. Jæd. (Ellers Bunt og Funt). Isl. puntr.
Puntled(r), n. Pundlæder.
pupla (pupple), v. n. 1) boble, vælde ud; ogsaa om Lyden af noget som koger stærkt. — 2) sladre, snakke idelig. Nordre Berg.
Purka, f. en So. Berg. og Tr. Stift. Vald. Gbr. (Isl. purka). Ellers Sugga og Su.
purla, v. n. sprudle, vælde frem. Tildeels i B. Stift. (Sv. porla).
purra, v. a. tirre, opægge; ogsaa narre, spille En et Puds. Jf. Por.
Purre, m. 1) Burre (Plante); s. Borre. 2) et Navn paa Katten.
Pus (uu), f. Pøl, Hul som er fuldt af Vand eller Dynd. Helg. (Sv. puss).
Puse, m. Navn paa en Kat.
pusen, opsvulmet; s. posen.
Puss (uu), n. et Puds (= Pretta).
pussa, v. a. spille En et Puds, narre En; ellers ogs. pudse (= blenkja).
pussig, adj. pudseerlig, løierlig.
Pusk (aab. u), n. Smuds, Støv eller noget som hænger ved. Hard. og fl.
puska, v. n. ruske; f. Ex. i Haaret.
puskjen, adj. urede, uordentlig; f. Ex. om Haar. Ogsaa ublid, om Veiret; s. ruskjen.
Pusl, n. smaat, ubetydeligt Arbeide. Af pusla, v. n. sysle med noget ubetydeligt; ogsaa plukke, pille. Hedder deels pusla, deels putla og pultle.
Pust (uu), m. et Pust; ogsaa en kort Hvile i et Arbeide. „skjote Pust’en“: puste ud, hvile lidt.
pusta, v. n. — puste; ogsaa hvile lidt.
Pusterom, n. Hvile, Leilighed til at trække Veiret frit.
Puta, f. en Pude.
putra (aab. u), v. n. (a—a), 1) boble, syde, koge sagte. Tell. (Paa Helg. potra). Jf. bulla, pupla. — 2) hviske, mumle, tale sagte. Nordre Berg. (Sv. puttra, knurre). — 3) hexe, eller egentlig helbrede ved at læse visse dertil bestemte Formularer. Sogn. (I Sdm. pꜳtre). Jf. runa og fesse. — Hertil Putrekall, Putrekjæring. (I Sdm. Pꜳtrekall, Pꜳtrekjæring).
pyk, adj. prægtig, stadselig. (Tildeels i B. Stift). Holl. pujk.
Pylsa, f. Pølse. Jf. Kurv.
pyngje, v. n. (e—de), sye skjødesløst, saaledes at man trækker Tøiet sammen i Folder; ogsaa lappe, bøde. Sdm.
Pynt, m. Pynt, Top, Skrænt.
Pynt, n. Pynt, Stads; ogsaa en Krone eller Krands med alt det øvrige som hører til et Brudepynt.
pynta, v. a. (a—a), pynte, smykke; ogsaa ordne, pleie, sætte istand. Ofte ironisk om at tilsøle eller fordærve noget.
pysa (aab. y), v. a. (a—a), plukke, sanke, opsamle; f. Ex. pyse Bær, pyse Konn o. s. v. Meget brugl. i Sdm. — Jf. pesa.
