Rams, m. Skov-Løg, Bjørneløg (Allium ursinum). B. Stift og fl. Sv. ramslök. Hertil Ramsemark, f. Mark som er fuld af Skovløg. Ramsesmak, m. Skovløgens særegne Smag, som undertiden ogsaa kjendes paa Mælk og Smør.
ramsvart, og „ramende svart“, kulsort, glindsende sort. (Vel egentlig ramnsvart).
ramælt, s. radmælt.
rana, v. a. rane, røve. — Et andet „rana“ betyder at sætte Ring i Trynet paa Sviin; see Rane.
Rand, f. Stribe, Streg; s. Rꜳnd.
Rand-ꜳs, m. Ovnbjælke, en liden Bjælke eller Jernbolt, som er indsat midt over Ildstedet i Gruven, og tjener til at hænge Kjedelkrogene paa. B. Stift, og fl. See Rꜳnd.
Rande, m. Jordryg, Banke, Vold, især i en Bakke. Ørk. og fl. Ellers Rinde (Søndre Berg.), Rante (Nfj.). Jf. Rabb.
Rane, m. 1. noget høit og fremragende; saaledes om et høit Træ og ligesaa om en lang og smal Person; men især en fremragende Klippe, Pynt, Bjergspids. Nhl. I Sogn ogsaa en lang Bakke eller Bjergryg. (G. N. rani, Snabel, Tryne).
Rane, m. 2. Praas, tyndt Lys. Jæd. — Ellers Daase.
Rane, m. 3. Ring at sætte i Trynet paa Sviin (= Knapp, Kneppe). Vald. Heraf rana, v. a.
rang, adj. 1) vrang, urigtig, falsk, ikke den rette. Range Enden: den urette Ende. Ein rang Veg: en gal Vei, Afvei. Ein rang Tankje: en falsk Tanke, urigtig Mening. Ein rang Ei(d): en falsk Eed. Hedder i B. Stift: rꜳng’e (i Hard. rang’u, m. og rꜳng, f.); i Tell. og Rbg. vrang’e. G. N. rangr, Sv. vrång. — 2) omvendt, vrænget, som vender den urette Side eller Ende til. Trøya æ rꜳng’e (ɔ: vender Vrangsiden ud). Saaledes: snu rang’e: og: stꜳ rang’e, ɔ: staae i en omvendt Stilling. Heraf rengja. Jf. rangt og Rꜳnga. — 3) vrangvillig, tvær, modvillig; om Mennesker. gjera seg rꜳng’e: yppe Kiv, gjøre Forhindringer ved en utidig Modstræben. Ogsaa: vanskelig, indviklet. Mest i Rbg. og Tell. i Formen: vrang’e. Saaledes: „eit vrangt Vers“: et Vers som er knudret og vanskeligt at lære.
rang-auga, adj. skjævøiet. I Sdm. bruges rꜳngauꜳ, adv. f. Ex. „gløse rꜳngauꜳ“, ɔ: see skjævt, kaste skelende Blik til noget som man ikke lider.
rangbøygd, adj. bøiet til den urette Side.
Rangehand(a), den venstre Haand. Nordenfjelds. (Modsat Rettehand’a).
Rangesida, f. Vrangsiden (= Rꜳnga). snu te Rꜳngesi’ꜳ: begynde at vise Uvillie eller Fiendskab.
Rangflundra, f. et Slags Flynder, som har Øinene paa den venstre Side. I B. Stift: Rꜳngeflundra.
ranghendt, adj. keithaandet.
Rangl (Rang’el), n. Omsværmen.
rangla, v. n. (a—a), 1) yppe Klammerie; trætte, kives. Berg. Stift. Jf. rengjast. — 2) broute, gjøre sig til. (Sjeldnere). Undertiden ogsaa ringle, skramle. (Oftere skrangla). — 3) flakke om, vandre omkring (Isl. rángla); spadsere, lakke afsted; ogsaa løbe omkring efter Selskab og Fornøielser, sværme om, føre et uroligt Liv. Meget brugl. i Ag. Stift. Jf. reka, rakla, ralla.
Ranglefant, m. en urolig Krabat, En som kun søger Støi og Sværm.
Ranglykkja, f. Forvikling, Kurre paa en Traad. Ørk.
ranglæst, adj. om et Laas som lukkes bagvendt, eller hvori Nøgelen dreies fra Høire til Venstre (rangsøles). Tr. Stift og fl.
Ranglæta, f. Modvillighed, Tværhed; Egensindighed. (Sjelden).
rangmølt, adj. tvær, uvillig paa Grund af ondt Lune. Gbr. I Sdm. rꜳngmølt’e.
rangsꜳdd (rꜳngsꜳdd’e), adj. vranten, ærgerlig, som er i ondt Lune. Nordre Berg. D’æ so rꜳngsꜳtt (om et Barn). Maaskee egentlig: rangsꜳtt, i Betydningen: misfornøiet.
rangsnudd, adj. omvendt, vrænget, som vender Vrangsiden til.
rangsvævd, adj. som vil sove i urette Tid, søvnig om Dagen og derimod søvnløs om Natten. Meget udbredt og almeenforstaaeligt, men hedder ogsaa: rꜳngsvævd’e (Søndre Berg.), rꜳngsvæv’e (Sdm. og flere, rangsøvd (Tr. Stift). Lignende Betydning har andsvævd. (Hall.).
rangsøles, adv. imod Solen, fremad eller opad fra høire Side og tilbage mod venstre; ogsaa bagvendt, i omvendt Orden. (Modsat rettsøles). Næsten alm. dog i noget forskjellig Form, nemlig: rangsøles (Ørk. Gbr. og fl.), rangsølt (Jæd.), rangsælt (Indr.), rang-
