sæles (Helg.), rꜳngseles (mest alm. i B. Stift). G. N. rangsælis. (Af Sol). I Tell. siges oftere: andsøles.
rangt, adv. urigtigt, galt, feil. I B. Stift: rꜳngt. — snu seg rangt: vende sig til den urette Side. taka rangt: gribe feil, tage det urette. kjenne rangt: kjende feil, skuffes af en tilfældig Lighed. svelgje rangt: svælge i Vrangstruben.
rangtenkt, adj. fordomsfuld, som nærer falske Tanker.
rangvis (ii), adj. vrangviis, egensindig, trodsig. I B. Stift: rꜳngvis’e.
rangvoren, adj. noget vranten eller egensindig.
rann, s. renna.
Rante, m. Knold, Bjergryg. Nfj.
Ranværing, m. Indbygger af Ranen paa Helgeland.
Rap, n. 1) Gliden (af rapa). Jf. Stjernerap. 2) Skred, Jordskred. Ndm.
rapa, v. n. 1. (a—a), 1) glide, komme paa Glid. B. og Tr. Stift, Tell. og fl. (I Indr. rꜳpꜳ). — 2) skride ud, styrte ned; om Jord og Steen i Fjeldene. Ndm. (G. N. hrapa, styrte). — rapa mæ Fot’en: glide ud med en Fod. Tid’a rapa snart: Tiden skrider hurtigt. Dæ rapa ei Stjerne: der faldt et Stjerneskud. B. Stift.
rapa, v. n. 2. (a—a), ræbe. Sogn, Vald. og fl. Ogsaa ropa, aab. o. (Voss). Ellers gurpa, garpa. (Sv. rapa).
Rape, m. smaa Buskvæxter paa Fjeldene; især Dverge-Birk. Tell. Jf. Krape, Kramp, Bjørkepors.
Rapp, m. et Rap, Slag.
rapp, adj. rask, hurtig. (Ikke alm.). Hertil rappa seg: skynde sig, haste.
rar, adj. 1) sjelden; ogsaa underlig, besynderlig. 2) ypperlig, kostelig. (Ag. Stift). 3) smuk, skjøn, deilig. (Berg. Stift). Nyere Ord af fremmed Oprindelse.
Raring, m. en Særling, et besynderligt Menneske.
Ras, n. 1. Skjæl paa Fisk. (Hall. Gbr.). See Rus og Reist.
Ras, n. 2. 1) Gliden, Glid. koma pꜳ Ras: komme paa Glid. B. Stift. — 2) Vildskab, Galskab, Lystighed.
rasa, v. n. (a—a), 1) glide (med Foden). Nordre Berg. og fl. (Isl. rasa). — 2) tumle, sværme, leve i Suus og Duus. Sjeldnere: rase, f. Ex. om Storm. Imidlertid bruges dog rasande, adj. saavel om Stormen, som i Betydningen: afsindig.
Rasbasse, m. et uroligt Menneske, en overgiven Krabat. Søndenfjelds. I B. Stift: Rasekopp. (Jf. Sv. rasbytta).
rasgalen, adj. reent vild og gal.
Rask, n. Affald, Levninger; f. Ex. af Fisk. Ogsaa Skrab, Vraggods, daarligt Kram. B. Stift, Gbr. og fl. (Sv. rask).
raska, v. n. samle Affald eller Levninger. raska ihop: skrabe sammen. En anden Betydning forudsættes i skamraska.
Rasmagn, f. Vildskab, Tummel, Støi. Sdm. (Ordets sidste Deel er ellers ubrugelig).
Rasp, f. 1) en Rasp, grov Fiil. 2) et Rivejern. (Poteterasp).
raspa, v. a. (a—a), 1) file med en Rasp. 2) rive paa et Rivejern. raspa Poteter: rive Poteter til Brød eller til Boller (Raspaball). B. Stift. Heraf Rasp, n. det som er saaledes raspet eller revet.
Rass, n. 1. Kjønslemmer; Skamregion. (Vel egentlig Bagdelen, ligesom Isl. rass for ars).
Rass, n. 2. Sladder, overflødig Snak. Sogn.
rassa, v. n. (a—a), 1) sladre, vaase. (Sogn.). Jf. radda, ralla. 2) føite, sværme om, drive Galskab. Jf. rissa.
Rast, f. Rad, Række, Linie. Nordre Berg. Ellers: Rad, Rod, Rꜳnd.
rast, manglede; s. resta.
Rasver (ee), n. et rasende Veir, en stor Storm. Tr. Stift. Ellers Asver.
Rat, n. Skrammel, ubetydelige Ting. Tildeels nordenfjelds. Ogsaa Ratri, n. Sdm. hvor man ogsaa har den Talemaade: „Dæ ligg’e Rut yve Rat“, ɔ: det ligger hulter til bulter, i vild Uorden.
rata, v. a. (a—a), vrage, forskyde, kaste bort. Gbr. Ndm. (Gaaer ikke over til rꜳtꜳ). I Sdm. siges skrata. (Sv. rata).
rata, adj. slet, daarlig. Jæd. Lister. (Udt. rada). Ein rada Veg: en daarlig Vei. — Ellers raten og ratleg.
raten, adj. slet, uduelig. (Mandal).
ratla, v. n. flakke, vandre, spadsere. Hard. Jæd. og fl. (Ellers rakla, rutla og fl.). Heraf Ratling, f.
ratleg, adj. daarlig, uduelig. Rbg.
Ratri, s. Rat. — ratt, s. radt.
Ratvꜳr, m. en stor Masse, Dynge, uordentlig Hob. Indr.
Rau, f. s. Rauv. rau, adj. s. raud.
rau, imperf. s. rjoda og ry.
raud (rau’e), adj. rød. G. N. rauðr. Inn pꜳ raue Kjøt’e: ind paa det bare Kjød (nemlig hvor Huden er ganske af-
