Rav, m. Finnerne af Helleflyndren (Kveiten). G. N. rafr.
Rave, m. forrevet Klædningsstykke, Pjalt. (Sjelden). S. Trave.
ravgalen, adj. reent gal eller urigtig. Hedder ogsaa „ravende galen“.
Ravl, n. Affald, Skrab. (Tr. Stift). Ogsaa løs Snak, Sladder.
ravla, v. n. fare løselig over noget. Nordre Berg. Hertil Ravlemark, f. Mark som kun har enkelte Græspletter, eller som man kun slaaer paa et og andet Sted.
Ravskjegg (Tagskjæg), s. Raftskjegg.
Rꜳ, f. 1. Grændseskjel. Østerd. Hertil Langrꜳ: Skjellet paa Langsiden af en Teig. (Sv. rå).
Rꜳ, f. 2. (Fl. Ræ, r), Raa paa et Seil. G. N. rá. Vel egentlig Stang; jf. Ro og Rꜳvid.
Rꜳ, f. 3. Vraa; see Krꜳ. Forøvrigt see Raad og Rod.
Rꜳ, m. en Pæl eller Stør med Korn, som er opsat paa Ageren for at tørres. Gbr. Østerd. Hedem. Toten. Hedder ellers Rjꜳ (Indre-Sogn) og Ryꜳ (Meldalen). I Gbr. ogsaa Rꜳstaur. Paa andre Steder kaldet Konnstaur. Jf. Sneis.
rꜳ, adj. raa, fugtig, ikke tør; ogsaa om Madvarer, som ikke ere tilstrækkelig tilberedede til Spiisning. — rꜳ Vid (Ve): Brænde som ikke er tørt. Saaledes ogsaa: rꜳtt Høy, rꜳtt Konn o. s. v. Rꜳ-Næpe: Roer som ikke ere kogte. „rꜳ Fisk“, om Fisk som ikke er kogt eller tørret eller tilstrækkelig gjennemtrængt af Salt. (I figurlig Betydning bruges Ordet derimod ikke). I Sætersd. hedder det rꜳr eller rꜳr’e. G. N. hrá’r.
rꜳ, v. n. (r—dde), røre ved, begynde paa, tage første Gang af noget. Bruges i Sdm. i Forbindelse med „paa“, og adskilles fra Verbet „raade“. F. Ex. rꜳ pꜳ ei Smørkanne: gjøre det første Snit i en Smør-Æske, spise første Gang af den. rꜳ pꜳ ei Mjøltynne: tage første Gang af en ny Meeltønde. Jf. Isl. rjá við, tage fat paa. (Talemaaden „rꜳ vid se“ maa henføres til raade).
rꜳ, skaffe, forsyne med; see rꜳde.
rꜳast, v. n. blive fugtig. (Sjelden).
Rꜳband, n. Raabaand paa Seil. Rꜳbandsknut, m. det Slags Knude, som almindeligst bruges ved Sammenknytning af Baand eller Traade.
rꜳbarka, adj. for lidet barket, ikke ganske gjennembarket; om Læder. Rꜳbarka-Tꜳtt: en Hinde i Midten af Læderen, som ikke er gjennembarket.
rꜳbreidt, adj. n. bredt oventil; om et Seil. Modsat rꜳsmalt.
Rꜳd (Rꜳ), f. 1) Raad, Vink, Tilskyndelse. G. N. ráð, n. I Form af Neutrum (eit Rꜳ’) findes det sjelden, og som det synes, kun i en Efterligning af Skriftsproget; alligevel synes dette Kjøn forudsat i Talemaaden: „til Raads“ (te Rꜳss); f. Ex. spyrja ein te Rꜳss: raadspørge En. — 2) Plan, Anslag. leggje Rꜳd: lægge Planer. upplagde Rꜳde’: overlagte Planer. Han va i Rꜳd’enne mæ: han var med i Anslaget, tog Deel i Planen. Mæ Rꜳd ꜳ Lempe: med Betænksomhed og Lemfældighed. — 3) Middel til at forebygge eller afvende noget. Ei Rꜳ’ fyre Tannverk: et Middel imod Tandpine. Han prøvede alla Rꜳ’e: han forsøgte alle Midler. D’æ Rꜳd fyre alting anna fyre Dauda: der er Middel mod Alt, undtagen mod Døden. — 4) Mulighed, Anledning, Leilighed, Udvei. Da va ’kje Rꜳ: det var ikke muligt. (Sogn). Dæ va Rꜳd te dess (el. te di): det manglede nok ikke; eller egentlig: der var god Leilighed dertil. (Nfj. Sdm.). Dæ lyt’e verta ei Rꜳ’: der maa findes en Udvei; ogsaa: vi faae see til. vi skulle gjøre vort Bedste (nemlig med noget som En har anmodet om). Han veit ikje se(g) arme Rꜳd, eller „si arme Rꜳ’“: han veed ingen Udvei. — 5) Formue, Evne, Leilighed; ogsaa Forraad, Mængde. Dei ha Rꜳd te dæ: de have Udkomme dertil. Han ser seg inkje Rꜳd te dæ: han nænner ikke, troer ikke at have Leilighed dertil (især om en karrig Person). Dei ha go’ Rꜳd pꜳ Konn: de ere vel forsynede med Korn, have et stort Forraad deraf. — Et andet „Raad“, med Betydningen Raadighed eller Bestyrelse, synes forudsat i Ordene Rꜳdsdreng, Rꜳdsmann, Rꜳdskꜳna.
Rꜳd, n. Samling af Raadsherrer, Raad; ogsaa Regjering. (Sjelden). G. N. ráð.
Rꜳdaløyse, s. Rꜳdløysa.
rꜳdd, partic. 1) tilraadet. 2) besluttet, bestemt til at foretage noget. Tr. Stift. 3) forsynet. Han æ for lite rꜳdd pꜳ dæ: han har for lidet Forraad deraf. Tr. Stift.
rꜳde (rꜳ’), v. a. og n. (e—de), 1) raade, give Raad; ogsaa tilraade, tilskynde. G. N. ráða. Præsens hedder mest alm. rꜳr; sjeldnere rꜳe; i Nfj.
