og Bankning. reie upp: rede en Seng. Ellers: breie upp, gjera upp. (Jf. greide). — 3) løfte, hæve, holde færdig. Han reidde Neven ꜳt meg: han truede mig med Næven. Nordre Berg. G. N. reiða.
Reide, f. Beredskab. Kun i Forbindelsen: „Til Reide“ (te Reie): til Rede. Dæ stend’e te Reie: det staaer færdigt, er til Tjeneste. G. N. til reiðu.
Reide, m. Rede, Redskaber, Tilbehør, Indretning. Mæ all’e sin Reie: med alt Tilbehør. Ei Jagt mæ Segl ꜳ Reie. (G. N. reiði). I Betydning af Redskaber i Almindelighed omvexler det med mangfoldige andre Ord, saasom Greide, Velde, Beine, Bunad, Børnad, Ambo, Fli, Tarvende, Donskap.
reide, adj. i Talemaaden „reide Peng“: rede Penge, Kontant.
reideleg, adj. 1) dygtig, fortrinlig, ypperlig. Nhl. (i Formen reiele’). 2) redelig, retskaffen. (Søndenfjelds siges ofte „real“ i disse Betydninger). — reiele’, adv. ganske tilfulde. Nhl.
Reiding, f. 1) Fremførsel i Kløv eller tilhest. S. reide. 2) Tilredning, Tillavelse. 3) Udredning, Udstyr.
Reidskap, m. Redskab, Rede, Tilbehør. (Er ellers ogsaa en Benævnelse paa Kjønslemmerne).
Reidsla, f. 1) det at Varer bringes frem i Kløv; Transportering tilhest. Hertil: Reidsleveg, m. Ridevei, Kløvvei. (Hard.). — 2) Tilredning, Tillavelse. Dæ vart ikje lang’e Reisla: man fik ikke Tid til at gjøre store Forberedelser. — 3) Affærdigelse. Jf. Avreidsla. — Ordet udtales Reisle (søndenfjelds), Reitla og Retla (Søndre Berg. og fl.), Reltle el. Relsje med en egen Udtale (nordenfjelds).
rei(d)ug, adj. beredvillig, redebon. Hall. (i Formen reiug).
reie, v. n. (a—a), gynge, svaie. Sdm. (See Rei). reie se’: gynge, vugge sig eller svinge i en Gynge (= huska). Maaskee egentlig reigja. Jf. riga.
Reie, f. 1. en Gynge, et Baand til at gynge i. Sdm. Nogle St. Rigaskjol.
Reie, f. 2. en Stang. Østerd. mest i Fleertal (Reier). Maaskee egentlig Rægja. Jf. Ro og Rꜳ.
Reiel, m. slingrende Gang, det at man bøier eller kaster sig, idet man gaaer. Ogsaa Bølgegang, vuggende Bevægelse. Tell. (ogsaa i Formen reil). Jf. reie.
reieleg, s. reideleg.
Reik, f. 1) Blis, Stribe paa Forhovedet; især en lys eller hvid Stribe fra Panden til Næsen, paa Faar og Gjeder. B. Stift. (Paa Hestene: Bles). — 2) Skillepunkt i Haaret, paa Mennesker; den Linie hvorfra man skiller eller kjæmmer Haaret til begge Sider. Nhl. G. N. reik. (Olafs Saga).
reika, v. n. (a—a), gaae langsomt frem og tilbage, spadsere, gaae for at bevæge Lemmerne eller for at see sig omkring. Berg. Stift, Tell. (Isl. reika, vanke om). Jf. rekkja.
reiket, adj. blisset, stribet langsad Forhovedet. S. Reik.
Reiking, f. Spadseren, langsom Gang.
Reil, s. Reiel.
Reim, f. (Fl. Reima, r), Rem, Strimmel af Skind. G. N. reim.
Reimskinn, n. Skind til Remmer.
Rein, f. s. Reina.
Rein, m. Reen, Reensdyr. G. N. hreinn. Ogsaa kaldet „Dyr“ og „Grꜳdyr“. Hertil Reinshud, f. Reensdyrhud. Reinskolla, f. Hun-Reen. Reinsmjølk, f. Reenko-Mælk. Reinssteik, f. Reensdyrsteg. (Ofterer Dyrsteik). Reinsstut, og Reinsukse, m. Han-Reen.
rein, adj. reen, klar, renset; ogsaa enkelt, ublandet, skjær; ligesaa brødefri, uskyldig. G. N. hreinn. — reint Vatn: reent Vand. (I B. Stift siges ofte „Reinevatn“ og „ei Reinevassbytta“). rein Vid (Ve): Træ som er frit for Kviste og Krumninger. reine Sanningji: den rene Sandhed. Jf. reinska.
Reina, f. Græsvold, Bakke, især langs med den nederste Kant af en Ager. I B. Stift ogsaa en smal Forhøining, en lang Jordvold i Almindelighed. I Ag. Stift, i Formen Rein, om en smal Engstrimmel imellem to Agre. G. N. reina.
reine, adv. reent, ganske. Buskerud og fl. Dæ va reine fælt: det var noget ganske forskrækkeligt. Ellers: reint.
Reinfann, m. Reenfan, en bekjendt lugtende Væxt (Tanacetnm vulgare). Nogle Steder Reinfar (Sdm.). Paa Helg. hedder det: Tansegras. (Jf. Eng. tansy, og Tydsk Rainfarn).
Reinkalv, m. Reensdyrets Unge. Jf. Nekk. Reinkalveri(d), f. et Sneelag som falder seent om Vaaren. Helg. og fl. I Hard. Nekkjeri’.
Reinkonn, n. Byg. — Nhl. Shl. Mandal og fl. Nogle Steder blot „Konn“.
Reinleikje, m. Reenhed, Skjærhed.
Reinmose (aab. o), m. Reensdyrmos (Cladonia rangiferina).
reinmælt, adj. som har reen Stemme.
reinsam, adj. reenlig, som beflitter sig
