høit op. Dæ va ’kje so mykje som dæ reis til. (Jf. ruva). — Desuden har dette Ord en egen Betydning i Talemaaden „rise yve“ (el. over), ɔ: falde over til den anden Side, f. Ex. om en Stok som er opreist paa Enden. Sdm. og fl. (Andre St. rie yve). Jf. Gam. Tydsk: rísan, falde.
Risasvær (aab. i), n. en høi og smal Steen, Bautesteen. Shl. (ogs. udtalt Resasvær). Paa nogle Steder skal det ogsaa hedde Risapil. Jf. Svær.
Risbit (ii), el. Rispit, m. en aarsgammel Buk eller Væder. Sogn. Indr. Helg. I Sdm. betyder det derimod en toaarsgammel Oxe. Altsaa i Almindelighed et ufuldvoxent Kreatur. (I svenske Dial. respit, om Bukke).
Rise (aab. i), m. en Jætte, Jøtun, et fabelagtigt mandligt Væsen af uhyre Størrelse. Søndre Berg. Jæd. Helg. og tildeels søndenfjelds; nogle Steder i Formen Rese og Ræsa; ogsaa Ryse, aab. y (Rbg. og Mandal) og Rysel (i Tell.). G. N. risi. Ellers Jøtel, Jutel og Bergtroll. — I Nordre Berg. betyder Rise: en Kjæmpe, en meget stor og høi Mand. (Den første Betydning synes derimod at være ubekjendt i denne Egn).
risen (aab. i), part. opstanden, opkommen af Leiet. Jf. storrisen.
Risgjura (aab. i), f. Jættekvinde. Helg. (Resjure). Ellers Gygr og Gyvr.
Rising (ii), f. Opstaaen; ogs. Fremragen, det at noget seer høit og stort ud.
Riska og Ryske, f. en vis Heste-Sygdom. Buskerud.
Riskaft, s. Rirskaft (Rir).
Risla, f. Top eller Grene af et Træ. Tell. (G. N. hrísla). — Hertil hører formodentlig ogsaa det føranførte: Havresle el. Havr’risle (ɔ: Havretop).
Rismꜳl (aab. i), n. den Tid da man pleier at staae op om Morgenen. Helg. G. N. rismál. (I Sdm. Uppstamund).
risna (aab. i), v. n. om en stærk Gysen eller Rystelse. Sdm. E tikte dæ risna nedyve me: jeg syntes som om der løb noget koldt ned over mig.
Risp, n. 1) noget som afrives; s. rispa. 2) Skjæl paa Fisk (s. Reist). Nhl.
rispa, v. a. (a—a), rive, afstryge, f. Ex. Løvet af en Kvist. Nogle St. ogsaa ridse eller strible med en Spids; ligesaa om Smerter i Lemmerne. Heraf Risping, f.
Risping, m. Sei af Middelstørrelse. Sdm.
rissa, v. n. (a—a), fjase, fare med Galskab, yppe Støi og Uro. Tell.
rissa, v. a. (a—a), ridse, tegne, afbilde. (Jf. rita). Heraf Rissing, f.
risso, s. rettso.
Risstjerna (ii), f. Halestjerne, Komet. B. Stift.
Rissværing, m. Indbygger af Rissen ved Trondhjem.
Rist, n. (paa Fisk), s. Reist.
Rist, f. 1. en Rist, Jernrist. (Sjelden).
Rist, f. 2. Vrist, Fodblad. (G. N. rist). Hertil Ristablad, n. den forreste Deel af Vristen. Ristakrok, m. Krumningen paa Foden foran Anklerne.
rista, v. a. 1. (e—e), skjære, aabne eller splitte med Kniven. G. N. rista. — riste Reimar: skjære Remmer. riste upp: opskjære, aabne; gjøre en Split, f. Ex. i Huden paa et Dyr som man vil flaae. Hertil upprist’, ɔ: opskaaren, aabnet.
rista, v. a. 2. (e—e), ryste, bevæge stærkt. G. N. hrista. riste seg: ryste sig; afryste noget; ogsaa bæve, skjælve. riste pꜳ Hau’e: ryste Hovedet. — Particip: rist’, rystet, omrystet. (Ikke i figurlig Betydning).
rista, adj. beskaffen med Hensyn til Bristen; om Sko og Støvler.
Ristel, m. Langjern i en Plov, et Slags Kniv under Plovaasen, bestemt til at skjære Furen ovenfra eller aabne samme for Ploven. Voss, Valders, Hedemarken, Ørk. Helg. (Andre St. Skjere).
Ristespik, f. Kile som sættes imellem Læsten og Overlæderet paa Sko, naar man syer eller flikker dem.
risthøg, adj. høi eller tyk i Vristen, om Fødder. Ogsaa stolt, trodsig, kjæphøi. Nordre Berg.
Risting, f. Rystelse; ogs. Skjælven, Bæven.
ristlꜳg, adj. lav i Vristen; ogsaa trang, om Sko eller Støvler.
rita (aab. i), v. n. (a—a), 1) ridse, strege, gjøre Streger eller Figurer; ogsaa skrive; dog især om slet Skrift. Han heve rita ut heile Papir’e. Nordre Berg. Tell. (Sv. rita, tegne. G. N. rita, skrive). — 2) i Talemaaden „rite upp“: opregne, anføre i en Rad eller Række. Sdm. Han rita upp so mꜳnge, at dæ va ingjen Ende pꜳ. Jf. Reit.
Riting (aab. i), f. Ridsning; daarlig Skrift. — Uppriting: Opregnelse.
ritla, v. n. vanke, flakke om. Voss.
ritt, s. rett. — rittno, s. rettno.
Riv (aab. i), m. Bom eller Valse i en Væverstol. Store-Riv’en: Garnbommen. Litle-Riven: Vævbommen (hvorpaa det vævede Tøi oprulles). B. Stift.
