Røykjelse, n. Røgelse.
Røykjing, f. Røgning; Tilrøgning.
røykjut, adj. tilrøget, sort af Røg. Søndenfjelds. (I Gbr. røykjꜳt).
Røykstova (aab. o), f. Røgstue. Ellers kaldet Rotstova og Ljorestova.
røykt, part. røget, tørret i Røg. Hertil Røyktesild, Røyktelaks og fl.
røyna, v. a. (e—te), 1) prøve, forsøge; ogsaa erfare, iagttage, lære at kjende ved Erfaring. Meget brugl. vest- og nordenfjelds; men sjeldent i Ag. Stift. G. N. reyna. (Jf. raun, Erfaring). røyne seg: forsøge sine Kræfter, anstrenge sig. Eg heve røynt da i lꜳng’e Ti’: jeg kjender det af en lang Erfaring, har mærket det i lang Tid. — 2) angribe, anspænde, tage haardt paa; om Arbeider, Bevægelser, Sygdomme o. s. v. Eg tykje da røyne deg: jeg synes at det angriber dig stærkt, jeg frygter for at du taaler det ikke. (B. Stift). Da røynt’ ikje so lite: det gik ikke saa let over, der behøvedes ikke liden Styrke for at kunne taale det. Mest brugl. i Sogn og Nhl. (Andre Steder: „leita pꜳ“ og „taka ꜳt“). — 3) gjælde om, komme an paa; behøves. Dæ røyn’ ikje pꜳ: det behøves ikke, det kommer ikke an derpaa. Han gjekk frꜳ, nꜳr dæ røynte pꜳ: han slog feil naar det mest gjaldt. B. og Tr. Stift.
røynast, v. n. vise sig ved Erfaringen, bekræfte sig. (Hedder ogsaa: røyne seg). Da kann so røynast: man faaer nok erfare det, det er nok altfor sandt. Nordre Berg.
røynd, partic. prøvet, forsøgt.
Røydom, m. Prøve. Dæ held ikje nꜳr dæ kjem i Røyndomen: det slaaer feil naar det rigtig gjælder om. Stavanger.
Røyne, n. Forsøg, Prøve. (Sjelden).
Røyning, f. Angreb, Anspændelse.
Røynsla, f. Prøvelse, Anspændelse; ogsaa Erfaring, Iagttagelse.
Røyr, f. 1. 1) Rør, en Væxt; egentlig et Slags Vandplante (Arundo), men oftest om det saakaldte Rørgræs (Phalaris). G. N. reyrr, m. — 2) en Stilk, en tyk og huul Stængel; saaledes ogsaa en Spadserestok (af en eller anden udenlandsk Væxt). — 3) Rør, Pibe, huul Cylinder. Omnrøyr. Vindrøyr.
Røyr, f. 2. (Fl. Røyra, r), Lyske, Laarkrig. Meget udbredt og brugl.; mest i Fleertal (Røyranne). vondt i Røyrom: Smerte i Lyskerne; ogsaa Tegn til Brok. (I Ørk. Rør). I Isl. skrives det hræri. Jf. Svangje.
Røyr, f. 3. Rød-Ørred, Fjeldørred med rød Bug (Salmo alpinus). B. Stift. Helg. og fl. I det Søndenfjeldske skal den tildeels hedde Røy; altsaa vel egentlig Røydr. (Et Fiskenavn reiðr el. reyðr forekommer i Skalda).
røyra, v. a. (e—de), tilrøre, omvinde, omvikle tæt og fast med Traad eller Baand. F. Ex. røyre ein Ꜳngel: fæste en Fiskekrog til Snoren ved en tæt Omvinding af Traad. (G. N. reyra). Particip røyrd (røyr’e). Han gjekk mæ ein røyd’e Fot: med en forbunden Fod. — Jf. røyrga og rigga.
røyrga, v. a. (a—a), røre til, vinde, omvikle (= røyra). Nhl. Synes at være dannet af Røyr, f.
Røyrga, f. en Omvikling, Tilbinding; Baand at røre til med. Nhl.
Røyrgras, n. Rørgræs (Phalaris arundinacea). Ofte kun „Røyr“.
Røyring, f. Omvinding, Røring; Sted hvor noget er tilrørt eller omvundet. (I Nhl. Røyrga). Røyringetrꜳd, m. Traad til at røre eller omvinde med.
Røyrkval, m. et Slags Hval (Balæna Physalus?). Paa Færøerne: röiur. I Kongespeilet er ogsaa reyðr en Art Hval.
Røys, f. (Fl. Røysa, r), Steenhob, opkastet Dynge af Steen. (Alm.). G. N. hreysi. Sv. rös, n. — Kaldes ogsaa Rus (Indr.), Ruva (Helg.), Rulla (Jæd.).
røysa (røyse), v. a. reise, opreise. (B. Stift, Helg. og fl.). See reisa. Hertil Røysing, røysefør.
Røysekatt (Røyskatt), m. Hermelin (Mustela Erminea). G. N. hreysiköttr.
Røysn, f. en stor Bedrift, noget som man kan skryde af. Sdm. (G. N. rausn, Pragt).
Røyste, n. Gavl i Huse. See Ryste.
røysut (røysette), adj. fuldt af Steenhobe; om ryddet Land.
røyta (røyte), v. a. (e—te), 1) faae noget til at raadne, gjøre raaddent. Alm. (Af Rot, eller et forældet raut, rjota). Sv. röta. „røyte upp Klæda“: udsætte Klæderne for idelig Fugtighed, saa at de raadne. Uegentlig om et væmmeligt Pral og Skryderi. (Jf. skrøyta). Hertil Røytekopp, Røytestamp, om en Storskryder. (B. Stift). — 2) rødne, faae noget til at opløses eller skille sig; især ved langvarig Fugtighed. „røyte Hamp“: rødne Hampen. (Hedder søndenfjelds ogsaa: fꜳ). „røyte Skinn“: lægge Skind i Blød, for at Haarene skulle blive løse og gaae af. Jf. Røyta, f. — 3) afpille, blotte, gjøre bart;
