Sambror, see Samsyskjen.
Sambruk, n. Brug i Fællesskab.
Sambyring (-børing), m. et Slags store Førselsbaade. Romsdalen.
samd, adj. (kun i Fleertal), 1) forenede, forligte. Dei va samde um dæ. Hall. 2) sammenpassede, f. Ex. om to Kværnestene. See sæmja.
Samdøger, n. et Døgn, en Dag og en Nat. Meget brugl. i Nordre Berg. og fl. Ellers Jamdøger og Døger.
same, adj. (i bestemt Form), samme. Hedder ogsaa sama (mest alm. søndenfjelds), sꜳmꜳ (Gbr. Ørk.), sommꜳ, summꜳ (Ndm.); ogsaa samre (Tell. Hall.). G. N. sami. Pꜳ same Staden: paa samme Sted. same Gꜳngjen: den samme Gang. „Mæ same“: med det samme, ved samme Leilighed; ogsaa: i det samme, i samme Stund, just som, netop; f. Ex. eg fekk høyre dæ, mæ same eg va inn komen. D’ær dæ same: det er ligegyldigt, det gjør intet til Sagen; ogsaa: det nytter ikke noget. Dæ gjekk fyre dæ same: det gik lige godt an, det kom ud paa eet. Dæ kjem attpꜳ dæ same: det bliver omtrent ligedan som før.
Sam-eign, f. Fællesskab i Eiendom: fælles Eiendom, især om Marker og Skov. Hedder ogsaa Sameiga. Mest søndenfjelds. (Jf. Hopeeign). G. N. sameign.
sameleg, adj. sømmelig, passende, anstændig. Rbg. Tell. Ellers sømeleg.
sameleis, adv. sammeledes, paa samme Maade. Ogs. samelei, samalein (Hall. Vald.).
samestad, adv. sammesteds. Ogsaa samesta’en, og samestas.
samfelt, adv. jævnt, uafbrudt. (Sjelden).
samfengd, adj. ligelig blandet, som indeholder ligemeget af de forskjellige Slags, f. Ex. noget smaat og noget stort. — samfengt, adv. jævnt, ligeligt, om hinanden.
samfingjen, adj. blandet, sammenbragt (omtrent som det forrige). Sdm. (Isl. samfenginn). Han fekk dæ samfingje: han fik noget af hvert Slags.
Samfiskje, n. Fiskerie, som drives af Flere i Fællesskab. — I Nordlandene ogsaa: Samfiskara(r), pl. om Folk som fiske sammen.
Samhald, m. den øverste af de lange Stokke i en Tværvæg; den Stok som hviler paa Enderne af de øverste Stokke i Langvæggene. Nordre Berg. I Sogn ogsaa Samhaldar, m. Ellers Raftluk, Raftall, Rystemor, Bandastokk.
Samhelde, n. Enighed, Sammenhold. Hedder ogsaa Samhald, n. (G. N. samheldi).
samheldig(e), adj. enige, som holde med hinanden. B. Stift.
Samhengje, n. Sammenhæng. Hedder ogsaa Samanheng, n.
Samkoma (aab. o), f. Sammenkomst.
Samkvæm, n. Samkvem, Omgang, Selskab.
samla, v. a. (a—a), samle. (Jf. samna og sanka). samlast: samle sig.
Samlag, n. Fællesskab, Meddeelagtighed i noget; ogsaa fortrolig Omgang, særdeles nær Forstaaelse.
Samlega (aab. e), f. Samleie. (Sjelden).
Samling, f. 1) Samling, Forsamling 2) Orden, Rede paa noget. 3) Bevidsthed, fuld Sands.
sammala, v. a. (-mæl, -mol), male to Slags Korn sammen; ogsaa sammenpasse Kværnestenene.
sam-mogjen (aab. o), adj. lige moden, modent paa samme Tid. Tell.
samna, v. a. (a—a), samle, faae sammen. Nhl. (sjelden). G. N. safna.
Samna(d), m. Enighed, fredeligt Samliv. Skal bruges i Gbr.
samne, s. saman.
samrau(d), adj. rød overalt, som har en jævnt udbredt Rødme. Tell.
samrꜳde (seg), v. a. (e—de), raadføre sig, overlægge en Sag med hinanden. Alm. (Sv. samråda sig). samrꜳdde, adj. pl. forenede, komne overeens om noget.
samringja, v. n. ringe sammen.
sams, adj. (uden Flexion), 1) eens, lige, af samme Slags. Tell. — 2) ligelig blandet, om hinanden, uden Forskjel eller Sortering. Hedemarken. (= samfengt).
samstelte, adj. pl. enige, samdrægtige om et Foretagende. B. Stift.
samstundes, adv. strax, i samme Stund. Tell. Buskerud. G. N. samstundis.
Samsyskjen, n. pl. Heel-Søskende, Børn af samme Forældre. (Modsat Halvsyskjen). Tell. og fl. — Saaledes ogsaa Samsyster, f. Heelsøster. Sambror, m. Heelbroder. (Sv. samsyskon o. s. v.).
samt, adv. uafbrudt. Meget udbredt i Talemaaden: „jamt ꜳ samt“, ɔ: stedse, uden Afbrydelse.
samtakt, adj. tækket med eet sammenhængende Tag; om to Huse som ere byggede tæt til hinanden.
Samtale, m. Samtale.
Samtræl, n. Fælles Møie og Arbeide;
