(Burde hellere hedde barna). See fremmeleg.
Barne- (Badna, Ba’ne, Bꜳne), Sammensætningsform af Barn, bruges i saadanne Ord som følgende: Badnabodn (Bꜳnebo’n), Børnebørn. banebunda, adj. som har et spædt Barn at pleie. Bane-eign, f. Børnefødsel (s. eiga). Ho æ ut-or Ban-eignenne: hun er for gammel til at faae Børn (B. Stift). Banefore (oo), pl. f. Børneværk; ogsaa Spor efter Børn. Sdm. Badnafær, f. Børns Adfærd. bꜳnego(d), adj. venlig mod Børn. Ag. Stift. Banekꜳna, en frugtsommelig Kone; ligesaa Banetaus, om en Pige. B. Stift. Badnalag, n. Barneskik, barnligt Væsen. badnalaus’, adj. barnløs. Badnaleika, f. Legetøi for Børn. Badnamꜳl, n. Barnestemme. Baneplꜳge, f. Børnesygdom. Bꜳnespel, n. Børnespil.
Ba(r)nsdom, m. Barndom. Gꜳ att i Bansdomen: svækkes af Alder, blive Barn igjen.
Bar(n)seng, f. Barselseng. Hedder alm. Barsæng. (Naar en Vokal følger paa s, bortfalder n, og ikke r). Isl. og Sv. barnsæng. Barsengkꜳna, Barselkone.
Ba(r)nsfostra, f. Barnepige. I Gbr. Bꜳnsfost’; ved Trondhjem: Bansfost’er.
ba(r)nskjen, adj. ung og uerfaren. B. Stift. (Isl. bernskr).
ba(r)nsleg (bansle’, bꜳnsle), adj. barnagtig.
Ba(r)nsungje, m. Barn (i lavere Tale).
Bar(n)s-øl, n. Barselgilde, Gjæstebud i Anledning af et Barns Fødsel eller Daab. Hedder almindl. Barsøl. (Sv. barnsöl).
Barseng, f. s. Barnseng.
Barskog, m. Naaleskov. (Jf. Lauvskog).
Barsmid (aab. i), m. Kornets Tærskning og den Tid hvori den foregaaer. Sdm. Af berja (bar-de). Ellers Treskjing. (Det gamle barsmid betyder: Slag, Banken).
Barsoke, Bartholomæi Dag, 24de August. Jf. Jonsoke, Olavsoke.
barstæk’, adj. vild, heftig, ustyrlig. Sdm.
Barsøl, s. Barnsøl.
Bartvoga (Bartugu, Bartuu), f. en Kvast af Barkviste til at skure med.
Barver (ee), el. Barveir, n. Hagelveir, Hagelilinger. Sfj. Jf. Haglebar, og bara.
Bas (langt a), m. 1) Bas paa Spilleredskaber. (Fremmedt Ord). 2) det bedste eller betydeligste, f. Ex. den anseeligste Person i et Selskab; undertiden ogsaa: Herre, Bestyrer. (Jf. Notabas). Ligesaa i Danmark.
basa, v. n. kline, smøre; ogsaa: sløse, ødsle med noget. Sdm. Namd. og fl. I Indr. bꜳsꜳ. (Jf. busa).
Bask, n. Pladsken; ogs. Kamp, Dyst.
baska, v. n. (a—a), 1) pladske, slaae i Vandet (som enkelte Fugle). Helg. Sdm. Tell. og fl. Andre St. blaskra. 2) kjæmpe sig frem, slaae sig igjennem. Ikke alm. Nogle St. baska. Ellers bala, grava, skrapa og fl.
baskjen, adj. stræbsom, udholdende. Ørk.
Basma, og Basm, f. en Fed eller Afdeling i en Væv, indbefattende tyve Traade eller (i Vadmelsvæv) tyve Par, altsaa et Antal som svarer til tyve Rum i Vævkammen (Skeden). Helg. Tr. og B. Stift, Guldbr. I nordre Tr. ogsaa: Pasn (el. Passen). I Tell. hedder det Kjug (Tjug). Sv. pasma, pasman.
basma, v. a. inddele i Basmer. fjortanbasma, adj. om en Vævkam (Skjeid), som holder fjorten Basmer paa en Brede af en Alen. Ligesaa: sekstanbasma, tjugebasma og fl.
Basmetal, n. Antal af Basmer.
Bast, (nogle St. Bost), f. Bast.
Bastova (el. Basstove), f. Tørrehuus, Hytte hvori Kornet tørres ved Ild for at kunne males. Mandal. Ellers: Bastoge (Rbg. Tell.), Bastugu (Ringerige, Hedm.), Bastuu, og Basstu (Ørk. Namd. Helg.). Enten for: Badstova (jf. Sv. badda, ophede), eller af et forældet Ord: Bar (Korn); jf. Barlog. Om de øvrige Navne, see Turkestova.
bat (langt a), i Talemaaden: Dæ mꜳ ikje bat ɔ: det faaer saa være, det maa endda gaae an. Sdm. Synes at være et andet Ord end bata, v. n.
bata, v. n. (a—a), baade, nytte, hjælpe.
Bata, m. s. Bite.
Bate, m. Baade, Hjælp, Fordeel. (Isl. bati, Bedring). Jf. Bot.
batna, v. n. forbedres, blive godt igjen; især: læges, om Saar. B. Stift. Isl. batna.
batt (ɔ: bandt), s. binda.
bau, s. bjoda. — Bau, f. s. Bod.
Bauga, f. Fløden af et Mælkekar. Sogn. (Maaskee egentlig Karret selv, da dette paa andre Steder hedder Ring, Ringja; jf. G. N. baugr, Ring).
Bauk, m. udgravet Hul eller Gang i Jorden. Guldbr. Jf. Vꜳndebauk.
