Serklok, adj. lidt særsindet eller selvklog. Voss, Hard.
ser-komen (aab. o), adj. frakommen, adskilt fra de andre. Nfj.
serskild, adj. særskilt, fraskilt.
Seselrot, s. Sisselrot.
Sess, m. Sæde, Plads at sidde paa. (G. N. sess). „søkje Sessanne sine“: optage sine sædvanlige Pladse eller Sæder; om en Forsamling af Folk.
sessa, v. a. (a—a), skikke til Sæde. sesse seg: tage Sæde. Rbg. og fl.
Sesseløysa, f. Mangel paa Sæde.
sest, siger om sig selv; s. segjast.
Set (aab. e), n. 1) et Sæt, det som man sætter paa een Gang. — 2) en enkelt Gang; f. Ex. tvau try Set: to eller tre Gange. Hall.
seta, v. s. setja. Seta, m. s. Sete.
Sete (aab. e), f. 1) Sidden, det at man sidder. Kr. Stift. (G. N. seta). Jf. Kveldseta, Husseta. — 2) Sæde, Sted hvor man pleier at sidde. Dæ syne Seta ett’an: man kan see Stedet hvor han sad (f. Ex. i Græsset). Formen Seta er mest alm. i Sammensætning; ellers hedder det: Sota (aab. o) og Sote (i B. Stift), Setu (Guldbr.), Sutu (Ørked.), og Soto, med oo (Namd.). Formerne Seta og Sota følges med Supinerne sete og sote, af Verbet sitja.
Sete (aab. e), m. 1) Sædet, Bagdelen paa Legemet. (G. N. seti). vera sꜳr i Seta: være øm i Sædet, have ondt for at sidde. — 2) en liden Flade i en Klippe eller imellem bratte Bakker. Gbr. i Formen Seta, el. Sæta. Jf. Sate.
Setel (Set’l), m. Seddel, Billet; Note, Dokument. (Dalarsetel, Stemnesetel, Bygslesetel). — Fleertal Setlar; i Rbg. Seslar. — Setelbok, f. Tegnebog, Brevbog.
seten (aab. e), part. af sitja. Kun i Sammensætninger som vansetel (vansoten).
setja, v. a. (set’; sette; sett), at sætte. Inf. hedder ogsaa: sekja, sekkje, setje, seta og sete (aab. e). G. N. setja. Imperativ: set, pl. setje! Particip: sett’e, sett (ikke satt). — Betydning. 1) sætte, stille, bringe hen paa et Sted. seta upp: opsætte. seta frꜳ seg: sætte fra sig. setja Gadn: udsætte Fiskegarn. setja ei Not: gjøre et Kast med et Vod. — 2) bringe, føre, overføre. seta ein yve Elv’a: føre En over Elven. seta i Land: lade En gaae iland. — 3) plante, nedsætte, f. Ex. Træer, Roer, Poteter. (Sv. sätta). seta um-atte: omplante, flytte Planter. — 4) besætte, belægge; f. Ex. med Steen. Hertil: stꜳlsett, fullsett, baksett og fl. Han æ væl sett’e: har en passende Ladning; i Spøg ogsaa om En, som er meget drukken. — 5) sætte fast, fange. Dei vart sette: de bleve arresterede. (Søndre Berg.). Mere alm. i figurlig Forstand; f. Ex. Han sette meg: han gjendrev mig, modsagde mig saaledes at jeg vidste intet at svare. — 6) klemme, trykke paa. (Jf. leggja). seta ꜳt, eller „set’ inn-i“: klemme dygtigt til. set’ ihop: binde stærkt sammen. setje pꜳ: strække, trække stærkt paa. — 7) bestemme, foresætte. setje ei Tid: bestemme en vis Tid eller Frist. Han hadde sett seg dæ: han havde fast besluttet sig dertil. — 8) skikke, anvise; ogsaa henstille. Han sette dei pꜳ Vegjen: han viste dem Veien, gav dem den første Underviisning. seta ein til eit Arbeid: beskikke En til at gjøre noget. Eg set’ dæ til deg: jeg henstiller det til dig. — 9) v. n. stævne, styre, løbe hen. Dei sette beint yve Fjoren, beint te Havs. setje pꜳ ein: angribe eller omringe En. — Talemaader. A, med seg. setja seg: 1) sætte sig, sidde ned; 2) klares, danne Bundfald; om Vædsker; 3) foresætte sig. seta seg atte: unddrage sig, ikke følge med. seta seg mot: gjøre Motstand. setje seg stad: sætte sig i Fart, tage Tilsprang. seta seg til: blive siddende, slaae sig til Ro. (Nogle St. setje seg fyre). — B, med Partikler. setje av: afsætte. seta fram: fremsætte; sætte Mad paa Bordet; sætte Baade paa Land. (Heraf framsett). setje frampꜳ: støde paa et Skjær. — seta i (setje ti). sætte op et Skraal, raabe pludselig. (B. Stift). seta inn: sætte paa Stald. seta nere: dække, skjule ved at sætte noget ovenpaa. setje pꜳ: a) strække (s. foran); b) vise, lære; c) tillægge Kvæg til Vinterfodring. Heraf pꜳ-sett. (I Søndre Berg. „setja mæ“, og mæsett). setje stad: a) kaste, slænge; b) udstyre, pynte. Heraf stad-sett. (Nordre Berg.). setja til: a) foresætte En hvad han skal gjøre; beskikke, befale; b) sætte Livet til, omkomme. (Uden Objekt) setja upp: a) slibe, skjærpe; ogsaa ophidse, opægge; b) optegne, forfatte; ogsaa digte, sammensmede; c) gjøre Veddemaal. (Heraf Uppset). — C, med andre Ord. setja Bu: sætte Bo. setja Deig: tillave Deig saaledes at den kan gjære. seta Folk ihop: sætte Splid imellem Folk. seta Rædsel ’ti ein: ind-
