Sifillu, f, Planten Steenbræk (see Fjellros). Tell.
Sig (aab. u), n. 1) Synkning, langsom Nedsynken (af siga, seig). — 2) Brok. (Sjelden). — 3) Vand, Vædske som siver ned fra en Klippe eller Bakke.
siga (aab. i), adj. jævnt bøiet, bueformig. Sogn (sjelden).
siga (ii), v. n. sig’; seig; sigje), 1) segne, synke langsomt, glide jævnt nedad ved sin egen Tyngde. G. N. síga. Ogsaa blive lavere, synke sammen efterhaanden og umærkeligt; f. Ex. om Stabler og Bygninger. — 2) sive, rinde langsomt, trække sig fremad; om Vandaarer i Jorden og deslige. Ogsaa om bløde Ting, f. Ex. Deig. Dæ va so blautt at dæ seig. — 3) gaae seent, bevæge sig langsomt fremad; om Dyr og Mennesker; ligesaa om Fisk i Vandet, Baade, Fartøier o. s. v. Heraf Innsig og Utsig, om Fiskestimenes Fremskriden til eller fra Landet. D’æ knappaste dæ sig’e fram: det er neppe saa meget at det skrider fremad, man kan neppe see at det kommer af Pletten. Best som dæ seig so sto’ dæ stilt: snart skred det lidt frem og snart stod det ganske stille. Alm. og meget brugl. — siga att-i: komme i paany, flyde til igjen; f. Ex. om Vandet i en Brønd; figurlig ogsaa om Penge eller Indkomster. — siga ihop: synke sammen, indtrykkes ved Tyngden; om opstablede Ting, f. Ex. Hø. — siga inn: skride ind mod Landet; om Fisk. sige ned: segne, f. Ex. af en Besvimelse. sige unda: skride tilside, give Rum. sige utyve; udbrede sig, udvides; om en blød Masse.
sigande, adv. langsomt fremskridende. Dei kom sigande.
Sigd, m. Segel, kort Lee til at afskjære Korn med; ligesaa til at hugge Løv eller Kviste. Lauvsigd, Lyngsigd. Berg. Stift og fl. Jf. Skjæra (Skyru). G. N. sigð, f.
sigg, adj. tung, døsig; ogsaa udmattet. Tildeels i B. og Tr. Stift. I Indr. hedder det ogsaa „sꜳgꜳ“.
sigga, v. n. (a—a), gaae seent og slæbende, komme langsomt frem, især med en Byrde eller et Læs. Nordre Berg. Indr. og fl. Maaskee egentl. sidga.
Sigga, f. Kvindfolk; især fremmedt. Nhl. (sjelden). Jf. Seggje, Sugga.
Siging, f. Synkning; ogsaa en meget langsom Gang.
sigje (sie), at sige; s. segja.
sigjen, adj. sunken, lidt falden eller sammentrykt. (Part. af siga). Egentlig sigjen, med aab. i; men udtales sædvanlig sien (ii).
sigla, v. n. (e—de), seile, føre Seil; ogsaa reise langveis med Fartøi. Nogle Steder segle. (G. N. sigla). Jf. Segl. — Bruges ogsaa i Betydningen: glide, skride paa Iis. (Sogn). Ligesaa: svæve om, løbe frem og tilbage. (Hall.). — sigle fram pꜳ: seile paa Grund. sigle seg full: seile Baaden fuld af Vand.
Sigla, f. Midt-Rum i en Storbaad, det Rum hvori Masten staaer. N. Berg.
Siglar, m. Seiler; Seilskib.
Sigle, n. Møllejern, Dreieren i en Kværn; en Jernklods som sættes tvært over Enden af Axelen og tjener til at dreie Kværnen omkring. Nordre Berg. og fl. (I Ndm. og Indr. Segle). — Hertil Siglehald, n. den Indhuling i Overkværnen, hvori „Siglet“ falder.
Siglestein, m. Ballast i en Baad. Nogle Steder: Seglfeste.
Sigle-tre, n. en kort Stok eller Haandspig, som man har liggende i Mastrummet til forskjelligt Brug. Sdm.
Sigling, f. Seilads; ogsaa Søfart, Koffardiefart. Han æ ute pꜳ Sigling: han reiser med Koffardieskib. B. Stift.
signa, v. a. (a—a), velsigne. Bruges næsten alm. i Hilsninger; saasom: „Gud signe deg“ (Svar paa en Hilsen). Ligesaa: G. s. Arbeid’e, Kvile, Maten (eftersom man træffer En i Arbeide, Hvile eller Spiisning).
Sigr (aab. i), m. Seier. Forekommer i Viserne fra Tell. og forudsættes i et Par af de følgende Ord. Ellers siger man: Seier. (G. N. sigr).
sigra, v. a. sætte i Knibe, bringe en Modstander i Forlegenhed. Eg æ rædd’e han sigra meg. Jæd. (G. N. sigra, beseire).
sigra, v. n. (a—a), stilles, sagtne, bortdunste; om et Ruus eller en Opbruusning. Nordre Berg. Dæ sigra Rus’e mæ han.
Sigrhuva (Segerhue), f. en Hinde omkring Hovedet, som nogle Børn fødes med; fordum anseet som Tegn paa en stor Lykke for Barnet. Helg. Hard. og flere steder i B. Stift.
Sigro (for Sidgro), f. Korn som først voxer op om Høsten; grønne Spirer imellem det modne Korn. Sdm. Andre St. Sirunna.
Sigrom (aab. i), n. en smal aaben Fals øverst paa Dørstolperne, indrettet for at Væggen kan synke tættere sammen under Tørringen.
sigta, v. a. sigte, sælde.
