Lyd. (Gryllus domestisus). Søndenfjelds, ogsaa i B. Stift. Sv. syrsa. (Kunde maaskee forklares som Si-riksa, jf. riksa, Ꜳkrriksa).
sirle (ii), adv. seent, silde. Hard. (sjelden). Æ du ute ꜳ gjeng’u so sirle? — (G. N. síðarla).
Sirunna, f. Korn som voxer op om Høsten. Sogn, Tell. og fl. Ogsaa: Siruna (aab. u) i Sogn. (Egentlig Sidrunna). I Sdm. Sigro.
sisinna, adj. idelig vred, som gaaer længe i en hidsig Stemning. Tell.
Sisselrot, f. Sød-Bregne, Steensøde (Polypodium vulgare). Buskerud og fl. I Sogn: Seseljegras; i Tell. Sirelrot; ellers mest alm.: Søterot.
sist (ii), adv. sidst; senest. (Egentl. sidst, af det forældede sid, ɔ: seent). sist-pꜳ: i Enden; ogsaa: til Slutning. Jf. seinst.
siste, adj. sidste. Siste Luten: den sidste Deel. Siste Gifta: Ens sidste Ægtefælle. Pꜳ sitt siste: i sin sidste Stund; nær Døden.
Sisvorte, s. Sysvorta.
sitja (aab. i), v. n. (sit’; sat; sete, aab. e), 1) sidde; have Sæde. Inf. hedder ogsaa: sikja, sikkje, sitje og sita (aab. i). G. N. sitja. Supinum hedder i B. Stift oftest: sote (aab. o). Imperf. Fleertal: sꜳte (Rbg.), soto, med oo (Hall. Vald.), sute, aab. u (Sdm. forældet). Imperativ: sit, Fl. sitje. Afledninger: setja, Seta, (Sote), vansoten; jf. Sꜳt, Sæta. — Betyder ellers: 2) boe, være bosiddende. „sitje mæ Gar ꜳ Grunn“. Dei ha sete dær i tjuge Ꜳr. Han sit Husseta: han har eget Huus uden Jord. — 3) holde sig, sidde fast; f. Ex. om Farve og Maling. Dæ sit ikje lengje: det gaaer snart af, taber sig snart. Dæ sit i: det gaaer ikke snart bort. — sita ꜳ Kveld, s. Kveld. sita ette: efterstræbe, lure efter. sita uppe: sidde oppe, være oppe om Natten. (Jf. Kveldseta). sita uppyve ein. sidde ved Ens Leie, vogte En som er syg.
sitjande (sitand), adj. 1) siddende. 2) skikket til at sidde. D’æ ikje sitande lenger: det er ikke raadeligt at sidde længere. Dær va ’kje sitande: man skulde ikke sidde der.
Sitjing (Siting), f. Sidden. Jf. Seta.
sitørren, adj. idelig vranten; uforsonlig. Tell. S. tørren.
sivꜳt, adj. jævnlig vaad, uden at tørre; især om En som maa være bestandigt ude i Regn og Uveir. Tell. og fl.
Sivju, s. Sevja og Save.
Sjak (i Kornet), s. Skjak.
sjau, Talordet: syv. Bruges i forskjellig Form, nemlig: sjau (Rbg. Hall. Vald. og for det meste i B. Stift), sjaug (Gbr.), sjøg (Guldalen), sju (mere alm.), sjue (Helg.). G. N. sjau. Isl. sjö. Sv. sju. — Sjau-tal, n. Syvtal (7). Sjau Ꜳr gamall: syvaarig. Sjau Hundr: syvhundrede. I sjau lange ꜳ sjau breie, ɔ: vidt og bredt omkring, langt borte paa alle Sider; ogsaa om en overmaade lang Tid. Indre-Sogn, Hall. og flere.
Sjau, m. 1) et Arbeide, hvortil der behøves mange Folk; især Tilvirkning af Fisk. (Holl. sjouw). — 2) Larm, Tummel; Støi af en Mængde Mennesker. Alm.
sjaua, v. n. 1) arbeide i Selskab; især om Dagleiere. 2) støie, larme; medføre Tummel. — Sjauar, m. Dagleier; Fiskesalter.
Sjaund, f. Gravøl, Gjæstebud i Anledning af en Begravelse. Hard. I Nhl. hedder det Sjund. (Jf. Erve og Sælaba). G. N. sjaund, den syvende Dag efter Ens Død, da sædvanligviis Arveøllet blev holdt. (Olafs Saga, 117).
sjaunde, adj. syvende. Hedder ogsaa: sjuande, sjunde og sjynde. G. N. sjaundi. Hal’sjaunde: sex og en Halv. Sjaunde-kvar: hver syvende.
Sjaustjernur (bst. F. Sjaustjernunne), Syvstjernen, Pleiaderne.
sjauttan, sytten. Hedder: sjaukja (i Sæterds.), saukja (Vald.), saukjan (Sogn), saukjꜳ (Nhl.); og ellers: sykjan, sykkjen, syttan og sytten. (Hvorvidt Formen sjauttan er brugelig, erindres ikke; den er ellers nødvendig formedelst Ligheden med nittan, attan, sekstan etc.). G. N. sjautjan, sjaután, sautján. Sv. sjutton.
sjautti, halvfjerdsindstyve (70). Tildeels i B. Stift; ellers er Formen sytti mest almindelig vest- og nordenfjelds. I det Søndenfjeldske siger man: halvfjers. G. N. sjautígi. Sv. sjuttio.
sjav, selv. (Rbg. Tell.). S. sjølv.
sjavonnig (for skjalv-onnug), adj. flittig af egen Drift, uden at behøve Paamindelse. Tell.
sjavstyren, s. sjølvstyren.
Sjavvile (for Sjalvvila, aab. i), f. 1) en frivillig Gjerning, Noget som skeer uden Tvang. 2) Unødvendighed, Noget som er ufornødent, som ikke behøves. Meget brugl. i Tell. Dæ va ei stor Sjavile: det var en meget unødig Ting,
