Sjøveg, m. 1) Søvei, Vandvei; 2) Vei fra en Gaard til Søen.
Sjøver (ee), n. 1) Veir til at færdes paa Søen. 2) en Udreise til Fiskerie. Dei gjore tvau Sjøveer: de reiste to Gange ud, gjorde to Turer paa Søen. Sdm. ogsaa Nordland. Formen Sjøveir (Sdm.) er maaskee den rigtigste, da den kunde forklares som Sjoveidr. (G. N. veiðr, Fangst).
Sjøverk, m. Søsyge. kjenne Sjøværkjen: føle Søsygen, blive søsyg. Paa nogle Steder siges ogsaa: sjøvondt.
Ska (for Skad?), Beseelse. „fara te Skass“: reise hen for at see sig om. Ndm. Sjeldent, ligesom ska, for skoda.
Skabb, n. Skab. Jf. Alveld.
skadd, part. skadet, beskadiget.
Skadda (Taage), s. Skodda.
skade (ska), v. a. (a—a), skade, hindre, være til Skade. Mest alm. med Formerne: skar, skadde. Partic. skadd.
Skade (Skae), m. Skade. G. N. skaði. D’æ tvo Skadanne ꜳ ingja Bot’a: det er dobbelt Skade og ingen Opreisning. (N. Berg.).
skadelaus, adj. uskadt; tildeels ogsaa uskadelig.
skadeleg, adj. skadelig.
Skade-ver (Skaveer), n. Storm eller Uveir som gjør Skade.
skaffa, v. a. skaffe. Ogsaa v. n. spise, holde Maaltid. (Nyt Ord). — Skaffar, m. især om en Skydsskaffer, Gjæstgiver.
Skaft, n. (Fl. Skoft), 1) Skaft; f. Ex. Knivsskaft. Heraf skjefta, Skjefting. — 2) Vævstok, en af de runde Stokke, hvorpaa Syllerne eller Skilletraadene i en Væverstol ere udspændte. (Jf. Havald). Heraf Einskjefta og Tviskjefta.
Skag, n. et bart og aabent eller fremstikkende Punkt. Shl. „I Vindskagj’e“: paa et Sted som er meget udsat for Vinden. G. N. skagi, Forbjerg.
Skaggje, m. Udkant, afsides liggende Stykke af en Eng. Tell.
Skak, n. Rystelse. Af skaka.
skaka, v. a. (skjæk’; skok; skjekje el. skakje), 1) ryste voldsomt, støde, skubbe. Alm. (G. N. og. Sv. skaka). Jf. rista, sikka, skumpa. — 2) øse op, aftømme; i Talemaaden „skaka upp“, ɔ: øse nybrygget Øl af Gjæringskarret i en Tønde eller Dunk. Heraf Uppskoka. — skaka seg: ryste sig, skubbe sig. skaka ihop: sammenryste (= sikka).
skakall, adj. haard, ujævn, som foraarsager stærk Rystelse; f. Ex. om en Kjørevei. D’æ so skakalt: det gaaer saa ujævnt, man er udsat for en idelig Rystelse.
Skakebolle, m. Smagedrik af nybrygget Øl. Ellers kaldet Uppskoka.
Skaketein, m. Rysteren paa en Kværn; en liden Stok, som med den ene Ende berører Møllestenen og ellers er saaledes stillet, at den idelig ryster Mølletragten, for at Kornet kan falde jævnt. Kaldes ogsaa Skakketein. (B. Stift).
Skaking, f. voldsom Rystelse; f. Ex. ved Kjørsel paa en ujævn Vei.
skakjen, adj. 1) haard, rystende (= skaskall). 2) rystet (part. af skaka). Ellers skjekjen og skikjen (aab. i).
skakk, adj. skjæv, krum, bøiet eller hældende til Siden. G. N. skakkr. Heraf skjekkja. Jf. skjeiv.
skakkføtt, adv. skjæv i Fødderne.
Skakkje, m. Skjævhed; et Punkt hvor en Ting er skjæv. G. N. skakki. gꜳ pꜳ Skakkje: gaae skjævt eller i en skjæv Stilling. Hedder ogsaa „pꜳ Skakke“.
skakklenda, adj. skjæv i Krydset eller Lænderne; om Heste. Gbr.
skakkryggja, adj. skjæv i Ryggen.
skakkstyrt, adv. skjævt, galt, uheldigt. Dæ gjekk skakkstyrt. N. Berg.
skakt, adv. skjævt, i en skjæv Retning.
Skal, n. Skal. Jf. Rus, Skinna, Skurm. Han hadde Val’e ꜳ tok Skal’e: han havde Valget, men valgte det daarligste.
skala, v. a. (a—a), skalle, afskjælle. (Sjelden). Oftere v. n. søge eller lede iblandt en Masse for at fraskille noget. „skala i Konna“: udsøge de tørreste Kornbaand for at bringe dem i Laden. N. Berg.
Skalberg, n. en Bjergart, som let lader sig smuldre og kløve i Splinter. Buskerud og fl. St. søndenfjelds.
skaldra, v. n. skralde, give en skraldende Lyd; om noget haardt. B. Stift. Jf. skjella, skrella, skrala.
Skalk, m. 1. Stump, Endeskive af Brød.
Skalk, m. 2. en Pudsmager, lystig Skalk. (Sjelden). Hertil Skalkavise, f. en lystig Vise. Sdm. og fl.
skalla (skall’), v. a. tilhugge Tømmerstokke i Enderne. Ørk.
Skalle, m. 1) Pande, Forhoved. Meget brugl. i de fleste Egne. (Jf. Enne). Sv. skalle. I Fjeldbygderne søndenfjelds betegner det ogsaa Hjerneskal eller den øverste Deel af Hovedet i det Hele. Jf. Skolt, Skjelte. — 2) en tør Banke eller Forhøining i en Ager; en Plet hvor Kornet vantrives af Mangel paa Vædske. Brugl. vest- og norden-
