Skjersant, alm. for Sergeant (Fransk).
skjerten (sjærten). adj. net, fiin, pyntelig. Ørk. (Hertil reinskjerten). Jf. Skart.
Skjerv, n. Klippe; s. Skarv.
Skjerva, f. et Slags Hævelse eller Sygdom i den nederste Deel af Brystet. Helg. Namd. „skjera før Skjerva“, ɔ: gjøre et Indsnit i Huden for at læge denne Sygdom. — Skjerva er maaskee egentlig den nederste Kant af Brystet; jf. Skjerving.
skjerve, v. a. (a—a), sammenfælde Fjele ved et skraat Snit i Kanten (= skara). Sdm.
Skerving, f. 1) en skraat tilhugget Kant paa Fjele; ogsaa Sammenfældning, Fuge i en Fjelevæg. — 2) den nederste Deel af Brystet tilligemed den forreste Deel af Siderne eller Ribbenene; den Vinkel som dannes af Brystets og Sidernes Kanter. N. Berg. — Mest i Fleertal (Skjervinganne).
Skjesse, f. 1. Jættekvinde. (I de tellemarkiske Viser). G. N. skessa.
Skjesse, f. 2. Lyst; Madlyst, Appetit. Tell. (Udtalt Sjesse).
skjesse (sjesse), v. a. lyste, have Lyst til et vist Slags Mad. Tell.
Skjessemat, m. lækker Mad, Lystemad.
skjessen, adj. lækker, behagelig, appetitlig. Tell. ogs. Nedenæs. I enkelte Udtryk synes det ogsaa at betyde sjelden; f. Ex. D’æ sjesse te sjꜳ deg hær. (Det er ellers uvist, om disse Ord skulle skrives med skj eller sj, da skj i Tell. sædvanlig udtales som sj).
skjetle, see skitleg.
Skjevel (aab. e), m. Kjæp eller Green, som man har skavet Barken af. Nhl. Ogsaa kaldet Skjevling, m. Af skava.
skjevle, v. n. (a—a), om Bølger, som løbe op i en Top og derpaa styrte ned. (Af Skavl). skjevla inn-yve: slaae ind i en Baad. Nordre Berg. Nogle St. skavla.
Skjevle, f. et Slags stort Skavejern (= Skavl). Sdm. og fl.
Skjevling, see Skjevel.
Skji, skjil o. s. v. see Ski.
skjodna, fodre Kvæget; s. stjodna.
Skjol (oo), n. 1) et Skjul; Skuur, aabent Huus. Tell. Ellers kaldet Skjul (Indr. og fl.). Skyle (Berg. Stift). Jf. Skjæle. (G. N. skjól, Skjul). — 2) en Luge til lægge over Lufthullet (Ljoren) i Røgstuerne. Nordre Berg. (Forskjelligt fra Skjꜳ). — 3) en Sygdom i Munden, den Feil at Tandkjødet voxer ind over Tænderne (paa Heste). N. Berg. I Tr. Stift; Skjøl; i Tell. skal det hedde Skyle.
Skjold, n. Skjold. (Sjelden). Jf. Lꜳsskjold.
skjolda, v. n. om Sneen: aftøe paa enkelte Pletter (= flekka). N. Berg.
skjoldet, adj. plettet, rudet. (Sjelden).
skjoma (oo), v. n. glimte; ogsaa vimse, svæve af og til foran Lyset, foraarsage en ustadig Lysning. Sdm.
Skjor (oo), f. Skade, en bekjendt Fugl (Corvus Pica). B. Stift, Ndm. Gbr. Hedder ellers: Skjur (Fosen, Indr. Helg.), Skjør (Hall. Vald. Hedm. Ørk.), Skjær (Tell. Buskerud), Skjer (ee) med Fleertal Skjera, r (Hard. Shl. Jæd.). Jf. Skata. I det gamle Sprog synes dette Ord ogsaa at have to Former: skjór og skær (jf. Glossariet i Gunnlaugs Saga). Ogsaa i svenske Dial. skär, skora og fl. — I Sammensætning: Skjora (Skjera), f. Ex. Skjorareid (Skjerareir), n. Skaderede. Skjora-ungje, m. Skadeunge. (B. Stift).
skjoret, adj. hvidstribet, lys eller hvid paa Siderne (ligesom Skaden). Berg. Stift (skjorette). I Hall. skjørut.
Skjorta, f. Skjorte. Udtales sædvanlig (endog i B. Stift): Sjorte. Ogsaa Sjurte (Hall. Gbr.). G. N. skyrta. I Sjortermom, el. sjorterma, adv. uden Trøie. (Ellers ermesjorta).
Skjor-tjeld, m. Strandskade (Hæmatopus). Nordre Berg.
Skjorveng, m. et Slags Ørn, som er hvid paa Midten af Vingerne.
Skjot, m. 1) Skyds, Befordring for Reisende. Gbr. (Sjot). I Tr. Stift: Skjøt; ellers: Skjuss og Skyss. G. N. skjótr, skjóti. Sv. skjuts. — 2) en Person eller et Følge, som reiser med Skyds. Dæ kjem ein Skjot (el. Skyss). Jf. Vævskjøt. — 3) en Bortjagelse, Jagt, Udfeining. (Jf. skjota). I Tr. Stift Skjøt; i Sdm. Skjot, n. f. Ex. Han gjore eit Skjot ette dei: han gjorde en Jagt efter dem, jagede dem bort.
skjot, adj. snar, hurtig, rask til at komme afsted. Rbg. Tell. (G. N. skjótr). Jf. skjott, skjotfør.
skjota, v. a. og n. (skyt’; skaut; skote, aab. o), at skyde. Inf. skjota bruges i Søndre Berg. og Stav. Amt; ellers skjote, sjote (Tell. Gbr.), skjøte (Hall. Sdm. og fl.), skyte (Tr. Stift). G. N. skjóta. I Lighed hermed hedde Imperativ: skjot, skjøt, el. skyt. Imperf. Fleertal: skuto, aab. u (Hall. Vald.), skote, aab. o (Nhl.). Particip
