— 2) en bratliggende Mark eller Grønning under en Klippe (egentlig dannet ved Skred); en stor Græsplet imellem Klipperne i et brat Fjeld. Sdm. i Formen Skride (aab. i).
skride (skria), v. n. (skrid; skreid, skride), 1) glide, gaae løs, falde ud af sit Leie; f. Ex. om noget som er opstablet. Mest brugl. i de sydlige Egne; især ved Bergen (skria, skrei). Heraf Skrid, skreide. — 2) skride, glide paa Iis eller Snee, gaae paa Skøiter o. s. v. Brugl. etsteds i Kr. Stift. (Ellers skreia, renna, aka, løype). G. N. skríða. — 3) skride frem, gaae jævnt og langsomt; f. Ex. om Tiden. I Nordre Berg. oftest om en meget svag Bevægelse. Stundꜳ ligg ’an ꜳ stundꜳ skrid ’an: deels ligger han, deels gaaer han saa smaat. Dæ løyp’e pꜳ ꜳ skrid’e ’ta: det kommer snart og gaaer seent bort. (Sdm.).
Skridemark (aab. i), f. brat Fjeldmark med Græspletter imellem Klipperne. Sdm.
skriden (aab. i), part. gledet, udfalden, sunken. Søndre Berg. (skrien).
Skriding (ii), f. Gliden. S. skride.
Skrift, f. 1) Skrift, skrevne Ord; ogsaa Haandskrift. 2) Skriftsprog. 3) Skrifte; forældet i Talemaaden „stꜳ Skrift“: staae til Skrifte. — snakke ette Skrift’enne: tale som man skriver. Han ser ut som ei Skrift pꜳ Markj’i: han seer ud som en Skygge eller livløs Figur (Tegning). Tell. Ogsaa i B. Stift.
skrifta, v. a. (a—a). holde Skriftemaal. Derimod „skrifta seg“: gaae til Skriftemaal. „skrifta seg te Falls“, om en frugtsommelig Kone, som gaaer til Alters kort forud for Barselsengen. Nordre Berg.
Skrik (ii), n. Skrig.
skrika, v. n. (skrik; skreik; skrikje, aab. i), skrige. Nogle St. i Inf. skrikje. G. N. skríkja. Heraf Skrikar, m. Skriking, f.
skrika (aab. i), v. a. (a—a), bringe aflave, forstyrre, rive tilside. Gbr. (i Formen skreka el. skreke). See følg.
skrikast (aab. i), v. n. glide, vakle, snuble, komme ud af Ligevægten; ogsaa tage feil. Sdm. Gbr. (skrekast). I Sdm. ogsaa skrike (aab. i). G. N. skrika.
skrikka, v. n. (a—a), hoppe, dandse, gjøre enkelte Spring; om Lam, Kid, Kalve o. s. v. Sogn, Sfj. Sdm. Hall. (Jf. Gam. Tydsk: scrican, springe). Om et andet skrikka s. skrækja.
Skrin, n. Skriin. Jf. Kistel.
Skrinde, f. Kurv at bære paa Ryggen (= Kipa). Tell. (Sv. skrinda, Slædekurv).
skrinn, adj. mager, tynd, tør (om Dyr og Mennesker); ogsaa gold, ufrugtbar (om Jord). Kr. Stift, Nordre Berg. Gbr. Ørk. (Meget brugeligt).
Skrinna, f. mager Jord, Engmark med lidet Græs. Kr. Stift, Sdm. (Jf. Tunka). Ogsaa kaldet Skrinnemark.
skrinnast (-est), v. n. (Imp. skrintest), udmagres, blive mager.
skrinnlagd, adj. tyndlemmet, mager. Tell.
skrinnleitt, adj. mager i Ansigtet, tynd, indfalden.
skrinnvoren, adj. noget mager.
Skrip (ii), n. Kjælerie, Karessering. Gbr. (af skripa). Ellers forekommer et Skripa, f. cunnus. (At jævnføre med Isl. skrípr). N. Berg.
skripa, v. a. (a—a), kjæle for, kjærtegne, karessere. Gbr. Vald. — skripe upp eit Bꜳn: forkjæle, forvænne et Barn.
skripast, v. n. kjæle for hinanden.
skripen, adj. 1) lystig, munter; ogsaa overgiven. Hall. Vald. (Jf. kipen). 2) kjælende, venlig, indsmigrende (om Dyr og Mennesker). Vald. Gbr. (Hedder ogsaa skripand). 3) bly, undseelig. Paa Helgeland.
Skriplæte, n. Kjælerie, indsmigrende Væsen, Ømbeds-Tegn. Gbr. Hedder ogsaa Skriplꜳt, n. og Skriping, f.
Skripmꜳne, m. Kjælemaaned; Hvedebrødsdage. Gbr. Jf. Flikramꜳnar.
Skripne, f. Herlighed, Fornøielse, som snart faaer Ende. Sdm. (hvor derimod de andre Ord mangle).
skriput, adj. kjælende, indsmigrende (især om Dyr, f. Ex. Katte); lystig, legende (= skripen); ogsaa kjælen, forkjælet. Valders.
Skriv, n. Skrivelse, Brev. Me ha fengje Skriv frꜳ dei. Rbg. G. N. skrif.
skriva, v. a. (skriv; skreiv; skrive, aab. i), skrive; ogsaa indskrive, indrullere; optegne, anføre. (I Rbg. tildeels med Formerne: a—a). skriva seg: indskrive sig, undertegne. skriva inn: indføre. skriva upp: opskrive, optegne.
skrivande, adj. værdt at skrive om.
Skrivar, m. Sorenskriver, Underdommer. Skrivarkar, m. Kontorist hos en Sorenskriver. Skrivarløn, n. Sorenskriverens Betaling, især for en Skifteforretning.
skriven (aab. i), part. skreven; indskreven; indrulleret til Soldat.
Skriving, f. Skrivning.
Skrjona, f. Skryderie; en udsmykket, æventyrlig Fortælling, upaalidelig Hi-
