ogsaa om en hurtig Afgjørelse eller Slutning af noget, som er længe forberedet. Han small mæ Storma: Stormen brød løs. (N. Berg.). I Dag ska dæ smelle: idag skal det blive afgjort, idag skal Slaget staae.
smella, v. a. (e—te), smælde, klemme til med et Knald; f. Ex. smell atte Dør’a. (Sjeldnere).
Smella, f. en Skralde (s. Krꜳkesmella). Hedder ellers Skjella.
Smellar, m. Smælder, et Insekt som springer op med et Knald. (Elater).
Smellegras, n. Smælde-Urt (Cucubalus Behen). B. Stift. Ogsaa kaldet Smelleblom, m. (Tell. Buskerud). Ellers Skjellegras (Ørk.).
Smelletang, n. Blæretang (Søvæxt). Fucus vesiculosus.
smellfeit, adj. meget fed; om Kreature. Hedder ogsaa „smellende feit“.
Smelling, m. s. Smæling.
Smelta, f. en liden Hvidling (Fisk). Shl. — Ellers Smꜳkviting.
smelta, v. n. og a. (e—e), 1) smeltes (= braadna). 2) smelte (= bræde). 3) fordøie (= melta). Sogn, Helg. — I første Betydning skulde det egentlig have Formerne: smelt, smalt og smolte. Jf. Smolt og smoltna.
smetta, v. n. (smett; smatt; smotte), smutte, trænge sig igjennem, løbe igjennem en smal Aabning. Meget brugl. og maaskee alm. (Jf. smjuga). Han smatt inn unde Veggjen (f. Ex. om en Kat). Han ha smotte igjenom Not’a (om Fisk). Heraf Smetting, f.
smetta, v. a. (e—e), putte, stikke, lægge ind (f. Ex. i en Skuffe); stikke et Toug igjennem et Hul; ogsaa skjule eller føre afsted ubemærket. smette seg av: liste sig bort.
Smette, n. 1) Smuthul (s. Smotta). 2) et smalt Rum imellem Husene. Voss. Jf. Smog.
smetten, ad. som lettelig smutter eller falder igjennem.
smi, smede; s. smide.
Smia, s. Smidja. smia, s. smide.
Smid (aab. i), m. Smed. Mest alm. Sme, nogle St. Smi. (G. N. smiðr.).
smide (smi), v. a. 1. (a—a; el. r—dde). smede, gjøre Smedearbeide. Hedder sædvanlig: smi (r—dde) og adskilles saaledes fra det følgende. (G. N. smíða).
smide (smia), v. a. 2. (a—a), tilskjære, beskjære eller jævne med en Kniv. Helg. Ørk. Sdm. Sfj. Jæd. og fl. (Jf. spikka). — Participet hedder sædvanlig: smidd.
Smi(d)e, n. smedet Arbeide, Redskaber af Jern eller andet Metal. Tr. Stift (i Formen Smie). G. N. smíði.
Smiding, f. Smedearbeide. 2) Tilskjærelse, Arbeide med Kniv.
Smidja (Smie), f. Smedie, Smedeværksted. Formen Smidja forekommer i Hard. hvor det dog ogsaa hedder Smiggja; ellers høres kun Smia, Smie (ogsaa Nfj. Sdm.), Smiu (Ag. Stift). G. N. smiðja. — Hertil Smiebelg, m. Smedebælg. Smiegruva, f. Esse, Ildsted. Smiekol, n. Smedekul. Smiesindr, n. Hammerskjæl; ogsaa Gruus eller Klumper i Smedie-Asken. Smiestabbe, m. Blokken hvori Ambolten staaer. Smiested, n. Ambolt. Smietꜳng, f. Smedetang.
smiger (aab. i), adj. smækker, svag, tynd. (Modsat diger). N. Berg.
Smikk, m. Smæk, Slag. Ogsaa om et Tab eller Uheld.
Smikka, f. 1) en Smække, en Klap (= Klaffe). 2) et Slags Myg med lange Fødder, Knot, Stankelbeen. N. Berg. (Jf. Myhank).
smikka, v. a. (a—a), smække, slaae til; ogsaa vove sig til, gaae ind paa noget. „Smikke til“: lad gaae, ingen Betænkeligheder!
smikkast, v. n. slumpe til, træffe sig, komme til Afgjørelse (omtr. som smella).
smikkfull, adj. bredfuld, ganske fuld. Hedder ogsaa „smikkende full“. (Berg. Stift).
smila, v. n. (e—te), smile. Jf. myla, smolla, smꜳlægja. Heraf Smil, m. — Smiledokk, f. Smilehul paa Kinden. Hard.
Smisl (Smiltl), s. Smyrsl.
smita, v. a. (e—te), 1) skjule, liste noget bort. „smite seg vek“: liste sig bort. N. Berg. (Jf. smetta). — 2) smøre, bestryge, især meget tyndt. smite pꜳ: smøre tyndt paa. (Lidet brugl.). Sv. smeta.
smiten, adj. indsmigrende, meget blid og venlig. Nhl.
Smitt (aab. i), m. et Fæstebaand i Kanten paa et Seil (= Skaut). Fosen. (Af smetta).
smitta, v. n. smitte, fænge.
Smitter (Smitr, aab. i), m. en Smule. Ein liten Smitter. (N. Berg.).
smjuga, v. n. (smyg; smaug; smogje, aab. o), smutte, krybe igjennem, trænge sig frem; om Krybdyr, Insekter, Muus o. s. v. (Om Mennesker og store Dyr siges oftere smetta). Infinitiv hedder ogs. smuge, smyge og smjøge (aab.
