ø). G. N. smjúga. Heraf Smog og smøygja.
Smog (aab. o), n. 1) Gjennemkryben; Gravning i Jorden af Insekter og andre Smaadyr; ligesaa om Ormhuller i Træ. Sjelden. 2) Smug, smal Vei imellem Husene; især i en By. (Berg. Stift). Ellers kaldet Smette, Krop, Gjeil, Veita.
smogjen (aab. o), part. (af smjuga), gjennemgravet, hullet. Oftest sammensat: uppsmogjen (f. Ex. om Jorden). Jf. makkesmogjen.
Smok, f. Smak. smolka, s. smolla.
Smoll, m. dæmpet Latter. Nhl.
smolla, v. n. (a—a), lee sagte, fnise. Nhl. Hedder ogsaa smolka.
smollen, part. (af smella), brusten; ogsaa brudt løs; f. Ex. om en Storm.
Smolt, n. 1) Smørelse, Fedt at smøre med. G. N. smolt. — 2) Svinefedt, tillavet til at spise som Smør. Sogn. (Andre Steder kaldet Svinesmør).
smoltna, v. n. smeltes. Jf. smelta.
smotna (smottne), v. n. smutte, falde igjennem, f. Ex. om Korn. B. Stift.
Smotta (aab. o), f. Smuthul, en smal Aabning eller Gjennemgang; ogs. Split, Aabning i Klæder. (Af smetta). Meget udbredt og maaskee alm. Jf. Ismotta, Hovudsmotta.
smotten, bortsmuttet. (Sjelden).
smukla, v. n. skjære paa noget, tilskjære, især langsomt og klodset. Nordre Berg. I Ørk. hedder det smakla. Jf. smide og smalka.
Smul, m. Smule. Kvar ein Smul: altsammen. I lignende Betydning bruges: Grand, Dust, Smitter, Lukk, Liknelse, Tære og fl.
smurd (smur’e, aab. u), smurt, indsmurt. Particip af smyrja. (G. N. smurðr).
Smurning (aab. u), m. Noget at smøre med; især Fedt eller Tran. (Alm.). Spotviis ogsaa om en Opbankning.
Smylje, f. Faaregræs (Festuca ovina). Skal bruges i Buskerud.
smyrja, v. a. (smyr; smurde, aab. y og u), smøre, stryge, bestryge. (G. N. smyrja). Uegentlig: a) bestikke; b) banke, prygle. smyrja til: slaae til. — Imperf. i B. Stift: smure (aab. u). Inf. paa nogle Steder smøra.
Smyrja, f. Smørelse. (Sjelden). Ellers om en Mængde eller Masse. Heile Smyrja: det hele Slæng. (Søndenfjelds).
Smyrsl, f. Smørelse, Salve eller Lægemiddel for Hudsygdomme. G. N. smyrsl. I Nordre Berg. hedder det Smisl (Smilsj), hvilket maaskee burde forklares som Smitsl, af smita.
smækka, v. n. (a—a), stilles, aftage, om Vind og Søgang. Nhl. (smekka). Isl. smækka. Egentlig smæ-ka, af smꜳ.
Smæling, m. en Stakkel. Ndm. Oftere: Smꜳsmæling, om en Gnier. I Sogn siges Smelling, om en halvvoxen Dreng, En som ikke er arbeidsfør. (G. N. smælingr, En som formaaer lidet).
Smære, f. Kløver (Urt). Bruges ved Kristiania. (Isl. smári).
smærre, adj. mindre, som bestaaer af mindre Dele. (Af smꜳ). G. N. smærri. Ligesaa smæste (Superlativ).
smøge, s. smjuga. smøie, s. smøygja.
Smør (aab. ø), n. Smør. (G. N. smjör). — Hertil: Smørauga, n. en liden Portion af smeltet Smør i Grød (til at dyppe i). Smørbite (aab. i), m. et Stykke Fladbrød, besmurt med Smør og sammenlagt. Smørkanna, f. Smørkande, at spise af. (Nogle St. siges oftere Smørøskja og Smørask). Smørkjuka, s. Kjuka. Smørslag, n. et Stykke Smør, som er presset i en Form, ligesom en Ost. (N. Berg.). Smørstett, n. en Brikke til Smør. Shl.
Smørblom, m. Navn paa forskjellige gule Blomster; i Shl. om Ranunkel; andre Steder: Tormentille.
smørut, adj. smøret, som har faaet Smør paa sig.
smøygja (smøya), v. a. (gje—gde), putte, stikke, f. Ex. et Toug igjennem en Blok. Nhl. (Af smjuga, smaug).
smøygjen, adj. som let smutter igjennem.
Snadd, m. Flab; Snakketøi. (N. Berg.). Jf. Snꜳld og snaldra.
snafsa, v. n. snaske, æde begjærligt; ogsaa snage efter Foder.
snak, adj. graadig, begjærlig. Nfj. Sfj.
snaka, v. n. (a—a), snage, snuse; lede efter noget til at æde. Ogsaa rapse, snappe noget til sig; især om Dyr.
snakjen, adj. tilbøielig til at snage.
Snakk, n. Snak; ogsaa Tale, Samtale (s. følg.). Dæ kom pꜳ Snakk: det kom paa Tale. Me kom te Snakks: vi kom til at tale sammen.
snakka, v. n. (a—a), snakke, tale, samtale. (Nyere Ord, men alm. og meget brugl. istedetfor „tala“, som kun sjelden bruges). Me sat ꜳ snakka: vi sad og talede sammen. (Ikke i nogen foragtelig Betydning). Han kann ’kje snakke: han kan ikke tale, han er maalløs. Snakke te meg nꜳr du vil gꜳ: siig det til mig o. s. v. Dei ha snakka dæ
