av: de have aftalt det. — snakke fram: sige sin Mening frit. snakke fram-unde: forberede en Sag, lave det saa at Tingen kommer paa Tale. (N. Berg.). snakke fyre seg: tale for sig. snakke yve seg: tale over sig, i Vildelse.
snakkande, adj. 1) snaksom. 2) til at tale om. D’æ ikje snakkand’ um dæ.
Snakkar, m. snaksomt Menneske.
snakkefør, adj. istand til at tale for sig.
snakksam, adj. snaksom.
snaldra, v. n. gjøe idelig; ogsaa skraale, tale skrigende. B. Stift.
snapp, adj. knap, snæver. Rbg. og Mandal. I Forbindelsen „knapt ꜳ snapt“ bruges det ogsaa i Nordre Berg.
Snar, n. 1) Vridning, Kurrer paa Traad. Ørk. (s. Snur). — 2) et Baand af sammensnoede Straa eller Trevler. Nordre Berg. (Af snara).
snar, adj. snar, rask, hurtig; i Særdeleshed: 1) rask i Bevægelse eller Arbeide; 2) let, kort, som kan gjøres i en Hast; 3) tidlig færdig eller fuldkommen, som kommer tidlig frem. (Modsat sein). I snaraste Lag: næsten formeget hurtigt. Fyre dæ snaraste: for en kort Tid; ogsaa: løseligt, foreløbigt. Han va hær som snaraste: han var her blot i et Ærinde, uden videre Ophold.
snara, v. a. (a—a), snoe, vride, vinde eller dreie omkring. Meget brugl. i Nordre Berg. og i Tr. Stift. I Ørk. og Gbr. hedder det: snꜳrꜳ. (G. N. snara, vende). snara eit Band: snoe eller vride et Baand. snara seg ihop: slaae sig i Bugter, f. Ex. om haard Traad. — Hertil: snara, part. snoet, vreden. Snarasnakk, n. Fordreielser, listige Indvendinger som kun tjene til at forvirre Sagen. N. Berg.
Snara, f. s. Snora.
snarboden (aab. o), adj. villig, som ikke behøver lang Indbydelse.
Snarehavre, s. Snarkonn.
snar-eten, adj. som spiser hurtigt.
snarfaren, adj. kort, som kan befares i en Hast; om en Vei.
snarfør, adj. rask, som farer fort.
snargjengd, adj. som gaaer hurtigt; ogs. kortvarig, forgjængelig. (Sjelden).
snargjort, adj. let gjort, som man kan gjøre i en Hast.
snarhendt, adj. rask med Hænderne.
snarka, v. n. (a—a), snorke. Gbr. og fl. (Ellers rjota). Sv. snarka.
snarkjem, adj. hurtig til at komme frem, snart færdig, som man ikke behøver at vente længe paa. Søndre Berg.
snarkomen (aab. o), adj. som kommer snart (= snarkjem); ogsaa tidlig moden eller udviklet, som bliver tidlig fuldvoxen og arbeidsfør. (Modsat seinkomen). N. Berg.
Snarkonn, n. Korn, som modnes tidlig. I Berg. Stift: Snarekonn. Ligesaa Snarehavre, om Havre der modnes lige hurtigt som Byg.
snarlege, adv. snart, hastigt. Du fær so snarle’: du gaaer saa snart bort; du skuld være længere hos os.
Snarleikje, m. Snarhed, Raskhed.
snarlendt, adj. om Jord, hvorpaa Kornet og Frugterne modnes hurtigt. Ag. Stift.
Snarlykkje, s. Snur.
snarmælt, adj. som taler hurtigt. (Sjelden). Hedder oftest: snartalande.
Snarp (paa Korn), s. Snerpa.
snarp, adj. skarp, haard, hvas; især om en skrumpen og ru Overflade. Helg. Tell. Nhl. (G. N. snarpr). Jf. snerpa.
snarrꜳdd, adj. snarraadig, rask til at bestemme sig. Jf. snartenkt.
Snarrukke, s. Snur.
snarsint, adj. iilsindet, opfarende, som bliver hastig vred. Tr. Stift.
snarsløg, adj. om Eng, som man kan slaae hurtigt; let at slaae. N. Berg.
snarsvæv, adj. som let falder i Søvn, snar til at sove ind. Gbr.
snart, adv. 1) hurtigt, raskt. 2) snart, strax, om kort Tid. 3) næsten, ikke langt fra. — snart ꜳ seie: saa at sige. D’æ snart nok: der behøves ikke meget.
Snart, m. Brand, brændt Ende paa Træ; ogsaa Taande. Tell.
snarta, v. n. opfriske Ilden ved at afbanke de forbrændte Ender paa Vedstykkerne. Tell. „snarte pꜳ Varmen“.
Snarte, n. tørre Stikker til at tænde med (= Kveikje, Tendved). Østerd. — Jf. Snart og Snerta.
snartenkt, adj. rask til at betænke sig, snar til at fatte en Beslutning eller finde en Udvei; snaarraadig, som har Aandsnærværelse. Næsten alm. og meget brugl. (Modsat seintenkt).
snartikjen (aab. i), adj. let at tage, som man kan faae i en Hast.
snartøk, adj. rask, som griber hurtigt til.
Snarvending, f. Korthed, Hastighed.
snarvoren, adj. rask, hurtig.
snaud, adj. 1) bar, blottet for Haar eller Lu; skaldet; ogsaa meget korthaaret. Alm. og meget brugl. (mest i Formen snau, snau’e). G. N. snauðr. — 2) blottet for Midler, arm, som har intet. (Jf. aud). D’æ reint snaudt: der er intet at finde. Heraf snøyde.
