ka). I denne Betydning skulde det have Formerne: snerp, snarp, snorpe. Jf. strekka, tverra, kverva.
Snerpa, f. Braad eller Børste paa Korn; Stak (arista). Sogn, Søndre Berg. Tell. og fl. Nogle Steder: Snarp, f. (Ørk. Østerd.). Ellers Ogn og Agn.
Snerra (Snærre), f. Uleilighed, Knibe. Dæ va han so laut stꜳ i Snærrenne fyre dæ: det var han som kom til at staae i Stikken, eller som det gik ud over. Sdm.
Snert, m. Snert, Hug; et lidet Angreb, f. Ex. af en Sygdom. — snerta, v. n. hugge, slaae efter noget. (Sjelden).
Snerta (Snærte), f. en Lysestikke (= Spik). Helg. Jf. Snart og Snarte.
snerten (snærten), adj. snar, rask, hurtig; ogsaa: let, bekvem, net til at bruge. B. Stift (tildeels meget brugl.). Jf. snar, snell, snedden, snøgg. — Ogsaa adv. f. Ex. Dæ vart snærte gjort.
sneug, s. snidig. Sneveg, s. Snidveg.
Snid (aab. i), n. 1) Snit, Maneer. (Sjelden). fꜳ Snid pꜳ: faae det rette Greb paa, faae Indsigt eller Øvelse i noget. Sdm. (tildeels udt. Sne). — 2) Skraaning, skraa eller skjæv Retning. „Pꜳ Snid“: paa skraa, skjævt. Næsten alm. (dog mest i Formen: Sne). I Gbr. Vald. og Buskerud hedder det: Snei; pꜳ-snei. (G. N. á snið. Sv. på sned). Ogsaa „i Snid“ (i sne); f. Ex. Vegjen gjeng i Sne: Veien gaaer skraat eller i Krumninger opad Bakken. Jf. Skꜳ.
Snidberg (Sneberg), n. en skraa Bjergflade, hældende Klippe.
snide (ii), v. n. snid; sneid; eller: e—de), 1) snitte, skjære i noget. Meget sjelden. Jf. sneide og Sneid. — 2) bøie, dreie, gaae skraat eller til Siden, Mere brugl. „snide inn pꜳ ein“: stikle paa En, søge at indvikle En i en Sag. Sdm.
snidig (aab. i), adj. 1) smidig, myg, som bøier sig let. N. Berg. Nogle Steder: sne’ug. — 2) snedig, listig.
Snidkant, m. Skraakant.
Snidklakje (Sneklakje), m. en skraa eller hældende Iis (paa Marken). Shl.
Snidkubbe, s. Sneidkubbe.
snidskoren (sneskoren), adj. skaaren paa skraa, skjævkantet. Sjelden.
Snidveg (Sneveg), m. en Vei som gaaer skraat eller i Slyngninger opad en Bakke.
Snigjel, m. (Fl. Snigla, r), en Snegel. Udtales sædvanlig Sniel, dog ogsaa Snigel (Sogn), Snegle (Indr.). G. N. snigill. — I Sammensætning: Snigle; f. Ex. Sniglegꜳng, m. Sneglegang. Sniglehonn, n. Sneglens Følehorn. Sniglehus, n. Sneglehuus.
Snik (ii), m. 1) et lidet Spand, dannet som en Æske. Hard. (= Bytte i Nhl.). — 2) et Knippe (= Haank). Gbr. Hertil Fiskesnik.
Snik (aab. i), m. Lugt; især ond Lugt, Stank. Meget brugl. i Søndre Berg. I Sogn hedder det Snæk.
Snik (aab. i), n. Fløde af Raamælk. Sdm. Hertil: snika (aab. i), v. a. bestryge Brød med Raamælk, for at det skal glindse. Snikabrød, n. og Snikaløfse, f. Fladbrød som er bestrøget med Raamælk. (Andre St. kaldet Skinabrød).
snika (aab. i), v. n. (a—a), lugte, stinke. Nhl. og fl. Ogsaa lugte til noget. „snika pꜳ“. Hard. Jf. anga.
snikja, v. n. (kje—kte), snylte, snige sig ind for at faae noget. G. N. sníkja. Han fæ ’kje vera tykkjen so(m) snikje skal: den som skal snylte sig noget til, maa have en god Taalmodighed.
Snikjegjest, m. Snyltegjæst.
snikka, v. n. tilskjære noget, arbeide med Kniven. Skal bruges i Tell. Jf. snikra.
snikka, v. a. (a—a), 1) bebreide, dadle, minde En om noget som er til Skam for ham. Tell. (I Sdm. snækje; ellers: nekkja og fl.). Heraf „usnikka“, uden Fornærmelse. — 2) føre En i Straf eller Uleilighed; egentlig: overbevise eller blotte Fornærmeren, saaledes at han maa erkjende sig skyldig. Shl. „Han ha vist gjort da, men da kann ingjen snikka han føre da“. Jf. snikkelaust.
Snikkar, m. Snedker. G. N. snikkari.
snikkelaust, adv. uden Uleilighed, uanfegtet, uden Fare. B. Stift (ogsaa i de nordlige Egne hvor Ordet „snikka“ er ubekjendt). Dæ gjeng ikje snikkelaust av se: det vil vist ikke gaae godt. (Sdm.).
snikra, v. n. gjøre Snedker-Arbeide. Hedder ogsaa snikkera (ee). Jf. snikka.
snild, adj. 1) vakker, smuk, tækkelig. N. Berg. Voss, Valders og fl. Snilde Klæde: smukke Klæder. (Sdm.). Eit snildt Vær: et vakkert Veir. (Valders). Mangler i andre Sprog. — 2) artig, velvillig, forekommende; hyggelig at omgaaes med. Alm. og meget brugl. Ogsaa skikkelig i Opførsel, sædelig, ulastelig. (Udtales paa mange Steder: snill). Jf. Sv. snäll. — 3) veltænkende, godhjertet, ædel, agtværdig. Ein
