fjelds; ogsaa i Shl (so), f. Ex. D’æ værre so inkje (ɔ: værre end intet). — 3) hvor. Almindeligt efter „dær"; f. Ex. Legg dæ dær som dæ lꜳg (el. so dæ lꜳg). — Paa nogle Steder i Berg. Stift bruges ogsaa Formen som eller rettere: sum (aab. u) i den første Betydning, men kun naar Artikelen følger efter; f. Ex. Dæ va so stort sum eit Hus. Derimod: „so store so’ Hus“. „so godt so’ inkje“ o. s. v.
Somar, s. Sumar.
so-mꜳta, adv. saaledes; ogsaa: i saadan Grad, saa omtrent. Nhl.
some, s. sume. somna, s. sovna.
Son, m. (Fl. Søne, r), Søn. Formen Son (oo) findes kun tildeels i Tell. og Rbg.; ellers hedder det alm. Sꜳn. (G. N. sonr). Fleertal hedder i Sdm. Sæne; ellers Søne (G. N. synir). — I Sammensætning: Sona el. Sꜳna. Hertil Sꜳnakꜳna, f. Sønnekone. Sꜳnasꜳn, n. Sønnesøn. G. N. sonarsonr. — Naar Son føies til Fadersnavnet, bliver det tildeels forkortet eller forandret; saaledes paa Helgeland: Nilsso, Hansso (for Hansson); i Indr. og Fosen: Nilssa, Hanssa.
sona, v. a. (a—a; el. a—te), stille, neddysse, bringe i Forglemmelse. Dei sonte dæ ned: de neddyssede Sagen, gjorde at den ikke blev videre omtalt. Particip sædvanlig: sont (oo). Dæ vart ned-sont.
so-ne, adv. saaledes. (Isl. sona). Noget sjelden, men hedder oftere: son’ (Ørk.), sꜳn (Tell.), og endnu oftere fordoblet: sosson, sꜳssꜳn. I Rbg. siges: sossi og sossa (som gaaer ved Siden af „kossi"; see korso). Ellers soleis, sꜳleisen. Jf. ne.
Soning, f. Neddysselse; s. sona.
Sop (oo), m. en bred Ende, udvidet Kant eller Rand, f. Ex. paa en Luur, ogsaa om den nederste Ende af et Ror. (Styresop). Sdm. I Tell. Skjæl.
Sopa, f. en Visker, Kvast eller Haartop til at feie med. (Sv. sopa). Ogsaa sammenfeiet Støv. „Heile Sopꜳ“: den hele Slump. (B. Stift).
sopa, v. a. (a—a), feie, viske, gjøre reent for Støv og Smuds. Alm. (G. N. Sópa. Sv. sopa). Particip hedder oftest sopt (og nordenfjelds: soft). — sope Golv’e: feie Gulvet. sope ihop: sammenskrabe, feie sammen.
so-pass, adv. saavidt, i den Grad. Meget brugl. (see pass).
Sope (aab. o), f. Søbemad for Børn. Sdm. og fl. Egentlig Sopa.
Sope (aab. o), m. en Sup, en liden Slump af Vædske i et Kar; Levning paa Bunden. Tell. (Skal ogsaa findes i Tr. Stift i Formen Sꜳpꜳ). G. N. sopi. (Af supa, saup). Ellers Skvett, Vꜳtt, Dogg.
sopen (aab. o), søbet. Particip af supa.
Soping (oo), f. Feining, Renselse; ogsaa en stor Skynding og Bevægelse.
Soplime, s. følgende.
Sopling (oo), m. Feiekost, Kvast af sammenbundne Kviste til at feie med. B. Stift, Helg. — Hedder paa nogle Steder Sopl; ogsaa Sovl (Sdm. Gbr.) og Solv (Gbr.). Ellers: Lime og Soplime (søndenfjelds). — Soplingris, n. Kviste til Feiekoste. Ogsaa Sople-ris og Sovleris (Sdm.).
Sopp, m. Svamp, Jordsvamp, Paddehat. (Alm.). Sv. sopp. Isl. sveppr. — Et andet „Sopp“ betyder en Legebold (G. N. soppr) og forekommer i de tellemarkiske Viser.
Soppa, f. Brødsuppe, brækket Brød med Mælk. N. Berg. (Ellers Soll). — Et andet Soppa, med Betydning: Flaade, flydende Træ eller Tømmer, — skal bruges ved Kristianssand.
sopproten (aab. o), adj. blød og raadden som Jordsvamp. Hedder ogs. „soppende roten“.
Sorg, f. Sorg; ogsaa Omsorg, Bekymring. G. N. sorg. Heraf syrgja.
sorgall, adj. bedrøvet. Sogn.
sorg-given, adj. sorgfuld, bedrøvet. Buskerud. Ellers sorgafull.
sorglaus, adj. sorgfri, ubekymret; ogsaa tryg, sikker. I B. Stift sorgalaus’e.
Sorp, n. Feieskarn, Støv, Spaaner, Straa og deslige paa et Gulv. Meget brugl. i B. Stift, ogsaa i Gbr. og fl. (= Søpl, Flassop; søndenfjelds). G. N. sorp. Hertil Sorpdungje, m. Dynge af udkastet Feieskarn. Sorpkrꜳ, f. Vraaen imellem Døren og Ovnen.
Sorphøne, f. see Snørekall.
sorta, s. svorta. soson, s. sone.
Sot (oo), n. Sod. G. N. sót.
Sota, f. Sodkvast, Ovnvisker.
Sota (aab. o), f. 1) Sidden; 2) Sæde, Plads at sidde paa. B. Stift. Ellers Seta (Soto, Sutu). Han ær i Sotenne best: han befinder sig bedst ved at sidde.
sota, v. a. pudse, rense for Sod. Sv. sota. — Modsat i Forbindelsen „sota ut“, ɔ: sværte, tilsmudse med Sod.
sotast, v. n. blive sodet.
sotbrun, adj. sodbrun. Jf. sotut.
