Steinsott, f. Steensmerter (Sygdom).
Steintile (aab. i), n. Steengulv.
Steintorv, n. Tørv af det dybeste Tørvlag, som er frit for Rødder og bliver meget haardt, naar det tørres.
Steinty, n. Steentøi, Leerkar.
Steinulv, m. Bjergugle. Sogn og fl. Ogsaa kaldet Stunulv (Hard.), Stænꜳl (Helg.). Ellers Bergulv, Bergul.
steinut (steinette), adj. stenig, fuld af Steen. G. N. steinóttr.
steinyld, adj. grøn af Spirer; om Ageren, naar Kornspirerne ere saa høie, at de skjule Jorden og Stenene. N. Berg. — Jf. ylla (af Ull).
steke, s. stika. Stekje, s. Stikje.
Stekk, m. Brist, Sprække. Tell.
stekka, v. n. (stekk’; stokk; stokje), briste, sprække, saaledes at et Stykke falder af; f. Ex. om Eggen paa en Lee. N. Berg. Tell. I de sydvestlige Egne hedder det støkkja og har da flere Betydninger.
stekkja, v. a. 1. (e—te), afbrække, bryde Stykker af. Tell. (stekkje).
stekkja, v. a. 2. (e—te), opstable, sætte i Stak. Sogn og fl. (Af Stakk).
Stekkje, n. et lidet Aflukke eller omgjærdet Rum i et Fæhuus; især det Rum, hvori Lammene sættes. B. Stift. (Isl. stekkr). Ellers Stille (Tell.), Bing (Gbr.).
stekkjen, adj. skjør, som lettelig brister. N. Berg. I Ørk. stokkjen.
Stekkjing, f. Opstabling af Hø eller Løv.
stela (aab. e), v. a. (stel’; stal; stole, aab. o), stjæle. Hedder ogsaa stæla, stala (Namd.), stꜳlꜳ (Indr. Ørk.). G. N. stela. Betyder ogsaa: lure, liste sig til. stela seg av: liste sig bort. stela seg til: liste sig til at gjøre noget. Jf. Stul.
Stelar, m. en Stjæler, Tyv. I Forbindelsen: Helar ꜳ Stelar. Jf. Tjuv.
Stell, n. 1) Orden, Skik, Indretning. fꜳ dæ i Stell: faae det i Orden. (Meget brugl.). — 2) Sysler, Bestilling, Forehavende; ogsaa en Forstaaelse, et vist Forhold. — 3) Redskaber, Tøi, Sager, Tilbehør. Sv. ställ.
stella, v. a. og n. (e—te), 1) ordne, opstille, sætte i Række eller Orden. (Egent. sætte paa sin Plads; s. Stelle). stelle upp: opstille. — 2) lave, indrette, faae istand. Sv. ställa. stelle til: lave, foranstalte; ogsaa pynte, sætte istand. stelle seg: indrette sig, sætte sig istand; ogsaa skikke sig, opføre sig. Paa Helg. bemærker „stelle“ ogsaa fuldføre eller blive færdig med noget. — 3) sysle, arbeide, udrette noget i Huset. (Alm.). Især om at røgte og fodre Kvæget. (Ag. Stift). Hedder ellers stille (Østerd.), stulle (Tell.). Jf. fugge, dunne, kjona.
Stelle, n. Sted, Plads. Pꜳ sama Stelle: paa samme Sted. Hall. Vald. Hedemarken, Østerd. (Sv. ställe).
Stelling, f. 1) Ordning, Indretning, Istandsættelse. 2) Rede, Tilbehør. 3) Stillads, f. Ex. ved en Bygning. Meget brugl.
stelpe, v. n. hindre. Sdm. Kun i Talemaaden „Dæ stelpe meir eld dæ hjelpe“.
stelt, part. ordnet, indrettet.
stemna, v. n. (e—de), stævne, styre hen, gaae i en vis Retning. Nogle Steder stebna. (G. N. stefta).
stemna, v. a. (e—de), indstævne, indkalde for Retten. (G. N. stefna, indkalde). Particip: stemnd, hedder sædv. stemd. Hertil Stemnesetel (aab. e), m. Kaldsseddel. Stemnevitne (aab. i), n. Stævnevidne; ogs. Stævningsmand.
Stemna, f. 1) Stævne, Retning, Kaas. — 2) Sammenkomst. (Jf. Belastevna). Ogsaa en Mængde Handelsfartøier som ankomme paa en bestemt Tid; saaledes „Norlandsstemna“ om Nordlændingernes Fart til Bergen. — 3) Indstævning, Indkaldelse. G. N. stefna. Afvigende i Leikstemna og Rivstemna.
Stemne, n. Enden af en Baad eller et Fartøi, den Deel som er nærmest ved Stavnen. B. og Tr. Stift.
Stemning, f. Indstævning.
Stempa, f. Balle, Trækar (= Stamp). Sogn, Nhl.
stend (staaer), s. standa.
stendig, adj. stadig, vedholdende.
stendigt, adv. stadigt, bestandigt, idelig. Shl. Tell. og fl.
stengja (stængje), v. a. (gje, gde), 1) stænge, lukke, spærre. stengje seg inne: lukke sig inde. — 2) indeslutte en Fiskestiim med et Vod, saaledes at den bliver staaende nogen Tid i Søen. „stengje eit Sildelꜳs“. Particip: stengd.
Stengje, n. Lukkelse, Hegte, Laas, Skaade, Bom o. s. v.
Stengjel, m. (Fl. Stengla), en Bom eller Støtte ved en Væg. Voss.
Stengjing, f. Stængning; Indespærring.
ster, s. styr. — stere, s. støre.
sterk (stærk’e), adj. stærk; kraftig. (G. N. sterkr). Neutrum udtales sædvanlig stert (stærrt). — „sterkꜳ Døgre“ er en Talemaade (formod. en Dativform),
